Svarene ligger i fagbevægelsen

Af Elisabeth Lockert Lange

Det der breder sig andre steder i Europa, kommer også til at ske herhjemme om nogle år. I dette tilfælde taler vi om job til en løn, man ikke kan leve af… Jakob Lykke fra 3F giver her sine bud på udviklingen og løsninger. Bud han vil uddybe på et medlemsmøde den 27. maj i LFS.

Jakob Lykke, forstander på 3Fs kursusejendom Langsøhus i Silkeborg, er lidt rystet, da han tager telefonen. Han har netop snakket med en kollega, som arbejder i Tyskland. Hun satte sig for at sammenligne plejehjem i Tyskland og i Danmark, og resultatet gav først hende og derefter Jakob Lykke, som hun fortalte det til, et chok.

”Tænk at man i Tyskland behandler ældre mennesker som har arbejdet for samfundet hele deres liv på den måde. Plejehjemmene er så dyre at nogle tyskere endda sender deres gamle til Polen, fordi de ikke har råd til at få et plejehjem hjemme. Det er tankevækkende”, siger han.

Tankevækkende er et ord, han vender tilbage til adskillige gange i løbet af vores samtale. For forholdene ude i Europa og de klare tegn på, at vi her i landet udvikler os i samme retning påvirker ham tydeligvis.

Hans første pointe er at denne kollega i Tyskland ikke vidste, hvordan det stod til med plejehjemmene. Information er så vigtig. Men som han siger: ” hvem bestemmer hvad vi får at vide i dag?”

Hans anden er at folk desværre er aldeles uvidende om, hvad der sker ude i Europa. Hvis det ikke lige angår deres egen hverdag, så synes de ikke at de har tid og overskud til at deltage i samfundsdebatten. Højst sker det fra sofaen.

Lad det være sagt med det samme: Jakob Lykke bekender sig til fagbevægelsen og de løsninger, den repræsenterer.

”Men også fagbevægelsen er folk aldeles uvidende om.
Og de beskrivelser der er af fagbevægelsen i medierne, de portrætterer den som gammel, passé og ude af takt med tiden. Men det er jo helt forkert. Vi i fagbevægelsen er netop ude blandt folk, vi ved præcis hvad der sker ude i virkeligheden. Jeg forstår ikke den devaluering der sker fra mediernes side, eller hvad der ligger bag.”

Vi har svarene

Men han idylliserer heller ikke fagbevægelsen.
”I en samfundsudvikling de sidste 15-20 år, som kun handler om økonomi og om at skrabe sammen til sig selv, har fagbevægelsen ikke givet tydelige svar på, hvor vi skal gå hen. Samtidig er folk blevet alt for individuelle i forhold til at de kun tager hensyn til sig selv og glemmer fællesskabet. Dette har været dagsordenen de sidste 20 år”, siger Jakob Lykke, som dog tror det er ved at vende.

”Jeg tror folk er ved at få øjnene op for det skadelige i denne udvikling, de ønsker de generelle termer tilbage. Det vil sige at skabe ordentlige løn- og arbejdsvilkår, som giver tryghed i samfundet. Et samfund hvor man kan vokse og blive dygtig på sit arbejde og gøre noget for den virksomhed, man er ansat i. En opgave for alles skyld.”

Her kommer fagbevægelsen ind i billedet.

”Vi har svarene i fagbevægelsen, men vi skal finde ind til dem igen. At alle skal have noget økonomisk ud af det, men at alt ikke kun handler om økonomi. At de menneskelige relationer er det allervigtigste, og at vi har de rigtige overenskomster, som giver tryghed og uddannelse og udvikling. Dette er enormt vigtigt.”

Han fortsætter:

”Her i Danmark anser vi det – endnu – for en selvfølge at man kan leve af sit fuldtidsjob. Og mange tænker at gode vilkår kommer af sig selv. Derfor er der en ligegyldighed over for fagbevægelsens arbejde. Den vil vi bryde, fagbevægelsen skal være ligegyldighedens vogter. For det kommer ikke af sig selv, gode vilkår kræver en evig indsats.”

Han fortæller om hvad der sker i Europa og især i Tyskland lige nu. Hvor millioner i dag er blevet ”working poor” og arbejder til lønninger på ned til 40 kr. og endnu mindre i timen, hvad ingen, heller ikke østeuropæiske arbejdere, kan leve af. Hvor et system med udliciteringer og vikararbejde har gjort organisering næsten umulig, og dermed muligheden for at kræve anstændige vilkår.

”EUs regler om arbejdskraftens frie bevægelighed kræver kun at udenlandsk arbejdskraft overholder arbejdslandets love, ikke dets overenskomster. Så selv steder hvor der er overenskomster, gælder de ikke for fx østeuropæiske arbejdere.”

Han bruger slagteribranchen som eksempel. For den tyske løndumpning har ført til at også danske slagteriarbejdere har mistet deres job i stor stil.

”Fænomenet ”working poor” breder sig som svamp i en våd kælder. Danske lønsatser aftales jo i overenskomsterne, som virksomhederne er omfattet af gennem fagforeningerne, også for de uorganiserede. Men med medlemsnedgang mister fagforeningerne magt, og det kan udfordre de danske lønninger – og dermed det danske velfærdssamfund.”

Stigende ulighed

Jakob Lykke konstaterer at det skam går fint for mange danskere.

”Men andre betaler prisen for det, og flere og flere betaler en pris. For vi ser en større og større ulighed i vores samfund, og det er noget som vil ødelægge det på sigt.”

Den stigende ulighed, hvor værdierne i samfundet fordeles alt for ulige, er tankevækkende, siger han.

”Lige nu hører vi i EU regi stort set kun om spareprogrammer og national økonomi. Er spareprogrammer virkelig det eneste, der forbinder landene i EU? Så er det da forståeligt at EU ikke har den store tiltrækning på folk. Disse spareprogrammer som tegner EU lige nu med de liv og livschancer som ødelægges og går tabt på grund af dem, fx i Sydeuropa, de udvikler had. Man skal ikke tage fejl, ydmygelserne som disse befolkninger oplever lige nu, de vækker de gamle ydmygelser til live. Og så vokser hadet og nationalismen, og det er uhyggeligt. Vi troede vi var ovre det, men det kommer ind af revner og sprækker.

Det var ikke det vi ville med EU, vi ville det modsatte. ”Velstand for alle” hed det engang, det er nu undergravet over de sidste 20 år af den økonomiske tænkning med hedgefonde, grådighed og alt det andet. Og de eneste som kan løfte dette er fagbevægelsen og politikerne.
Og politikerne kæmper vi også med nu. Fagbevægelsen står som den eneste europæiske fælles vej.”

Han vender tilbage til medierne og afviser deres beskrivelse af fagbevægelsen som en forældet konstruktion.

”Vi er netop tidsvarende, vi har netop interesse i samfundet, vi kan se ud over vores egen næsetip. Vi er jo ikke ude på at ødelægge arbejdspladser, vi ved hvad det indebærer for folk. Så vi forstår ikke deres ærinde med at portrættere os sådan. Til gengæld vedkender vi os at der er behov for at have ordentlige politikere. Dem vi har nu er teknokrater og bureaukrater, de har ikke meget fornemmelse for det praktiske niveau.”

Det gælder ikke mindst i det offentlige, peger han på:

”De politikere vi har der har intet med det praktiske felt at gøre. Det er djøffere med den samme økonomiske læring og neoliberale agenda.”

Nu vi er ved det offentlige… hvad mener du så om KLs ageren?

”Det overrasker mig slet ikke. KL overrasker mig slet ikke. Da trepartsforhandlingerne blev forkastet – bare sådan – så kunne man se med det samme, hvad der ville ske, når de kom til det offentlige område. Lockouten er en tendens af tiden og var til at forudsige. KL har ikke den danske model med sig mere, de handler ikke efter den mere, de taler kun om den”, siger Jakob Lykke og tilføjer:

”Det er forståeligt at der er store frustrationer hos lærerne nu. Og hvem bliver de næste? Ja der er forståeligt nok en utryghed i det offentlige.”

Samling

Derfor er det så vigtigt at samle sig, vurderer han. Så der er til alle, og de få ikke høster på bekostning af de mange.

”Svaret er samling, nationalt og internationalt. Vi må have øjnene åbne og kigge på, hvad der skal til lige nu. Gå på tværs af forbund, for der er mere som binder os sammen end skiller os, vi har en fælles udfordring i at skabe gode overenskomster, og i at få folk med i organisationer som arbejder for overenskomster. Svaret er at være organiseret, for heller ikke det sociale netværk er ikke som det var.”

Han fortsætter:

”Vi skal overveje, hvad fagbevægelsen skal være i fremtiden.
Vi skal i hvert fald ikke give slip i den tro at det går af sig selv. Det går mig på at mit Europa har mistet livsdrømmen, at det er gået den forkerte vej i 20 år, at historien og den klassiske humanisme med værdighed og skønhed og andre værdifulde ting i højsædet nu er styret af egoisme og penge. Det er uværdigt, og vi skal samle kræfterne på kryds og tværs, skabe en ny start i EU, økonomisk og demokratisk.”

Og hvis den danske model skal overleve, så skal den gøres stærkere gennem ordentlige overenskomster, som tager hensyn til både virksomhedernes vækst og medarbejderne, vurderer han.

Måske skal der også fælles lovgivning til på nogle områder…

”Vi må gøre os overvejelser over, om vi skal satse på mere europæisk lovgivning, fx i forhold til lønpolitik, sociale standarder og skat. Jeg ved det ikke, men jeg mener at vi skal diskutere det og forholde os til om lovgivning skal afløse aftaler på nogle områder.”

Vær med i debatten, kom og hør Jakob Lykke uddybe dette og andre af sine holdninger på medlemsmødet den 27. maj.
Hold øje med bladet og hjemmesiden for nærmere oplysninger om medlemsmødet.