Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Kommunalvalg 2013
Kommunalvalg på Frederiksberg
Tekst: Jon Arskog
Hvordan ser fremtiden ud for den kommunale dagpleje? Hvordan er det lige med SFO-pædagogmedhjælpernes fremtid under den nye skolereform? Er der en tillidsdagsorden undervejs og hvordan er tilstanden på specialområdet? LFS Nyt ser på nogle af udfordringerne på Frederiksberg.
Ligesom i andre kommuner er dagplejen på Frederiksberg i tilbagegang. Men som i de øvrige storkøbenhavnske kommuner er der ikke tale om en nedprioritering, lyder det fra to fremtrædende Frederiksberg politikere, den nuværende 2. viceborgmester Katrine Lester (S), og rådmand Morten Jung (R), der efter tirsdagens valg ser ud til at blive tungen på vægtskålen i kommunens borgmesterkamp.
”Vi nedprioriterer ikke dagplejen. På Frederiksberg har vi både vuggestuer og dagpleje. Vi synes, det er vigtigt med begge tilbud. Vi har haft svært ved at rekruttere dagplejere, formentlig fordi der ikke er mange med ledig plads i deres bolig, men de forældre der ønsker dagpleje kan normalt få en plads,” lyder det fra Katrine Lester.
Ifølge Morten Jung, der i sit politiske virke hidtil ikke har beskæftiget sig med børn- og ungeområdet, skal dagplejen prioriteres i det omfang, der er en efterspørgsel.
”Min egen erfaring er, at det er en positiv måde at få passet sit barn på. Så jeg synes, at vi skal prioritere det. Vi bygger alle de institutioner vi kan, men vi er presset på bygnings-masse, her afhjælper dagplejen presset på institutionerne,” siger Morten Jung, der ligesom Katrine Lester erklærer sig helt enig i Ole Henrik Hansens konklusioner om dagplejens kvaliteter.
Private Passere er ikke et stort Problem
I forhold til udviklingen i antallet af private børnepassere, mener hun ikke, at der er et problem på Frederiksberg, og hun tvivler på kvaliteten i de private tilbud, der også rummer et ligestillingsmæssigt perspektiv:
”Private børnepassere er ikke ret brugt på Frederiksberg.
Vi er i Socialdemokratiet bekymrede for, om privat børnepasning kan være med til at holde udsatte grupper - typisk kvinder - væk fra arbejdsmarkedet. I forhold til kvaliteten bør der være opfølgning på børnenes trivsel og udvikling, ikke mindst sprogligt. Men det opleves nu ikke som et stort problem på Frederiksberg,” siger hun.
Det ligger fint i tråd med Morten Jungs oplevelse af ordningen, i det han mener, at behovet for private børnepassere på Frederiksberg er minimalt, men er der et behov må man bruge den, siger han:
”Vi har på Frederiksberg en pasningsgaranti. I det omfang vi ikke kan opfylde den, må det være i orden at bruge private børnepassere. Jeg kender ikke omfanget, men jeg tror dog, at behovet er mindre. Hvorfor begynde at bøvle med sådan noget, hvis du kan få dit barn i en ganske udmærket institution, hvor vi jo har nogle rigtig dygtige pædagoger. Af samme grund prioriterer vi også pasningsgarantien meget højt.”
Begge politikere har således et ønske om, at der fortsat skal være en kommunal dagpleje på Frederiksberg.
”Dagplejen skal fortsat være et tilbud til de forældre og børn, der ønsker det,” som Katrine Lester siger det, men den udvikling afhænger også af muligheden for at rekruttere dagplejere:
”For et par år siden lavede vi en kampagne for at tiltrække flere dagplejere, men uden stor effekt,” siger hun.
Eftersom der også på Frederiksberg er en tilvækst i børne-tallet, bygges der institutioner i det omfang det lader sig gøre. Men det er ikke nok, konstaterer de begge.
Specialbørn skal fortsat inkluderes
Med udviklingen i børnetallet kommer også fl ere specialbørn. Frederiksbergs udgifter til specialområdet er over en årrække øget, hvilket kommunens politikere officielt adresserede i 2008 som et uholdbart problem, da specialbørnene således ’stjal’ midlerne fra ’normalområdet’. Derfor valgte kommunen blandt andet at omlægge visitationsreglerne, så det blev muligt at spare penge.
LFS Nyt har spurgt til, hvordan ønsket om at nedbringe udgifterne til specialområdet harmonerer med udviklingen i antallet af specialbørn og kvaliteten i tilbuddet.
Det mener hverken Morten Jung eller Katrine Lester hænger sammen.
”Hvis vi nu skærer alt det væk der ikke giver værdi. Så kan vi rent faktisk godt håndtere mere indenfor den samme ramme. Tidligere havde man børn, der blev sendt afsted på specialskoler, men børn som kan rummes i almindelige dagsinstitutioner og skoler, skal vi have der. Det skal vi, både fordi det er et spørgsmål om det enkelte barn der skal føle, at det er en del af helheden, men også for at andre børn lærer rummelighed. Vi har jo en tendens til at se skævt til folk der er anderledes,” siger Morten Jung, der dog erkender, at der er behov som ikke kan tilgodeses i den almindelige institution eller skole.
Katrine Lester fokuserer på understøttelse af inklusionsdagsordenen:
”Socialdemokraterne støtter inklusionsdagsordenen, men mener at det er vigtigt, at der følger ressourcer til blandt andet til efteruddannelse og støttetimer.”
Også tillid på Frederiksbergs dagsorden
Adspurgt om Frederiksberg Kommune er inspireret af Københavns Kommune på tankerne om en tillidsdagsorden, svarer Katrine Lester bekræftende:
”Ja, helt åbenlyst. Der er gået for meget kontrol i den offentlige sektor. Socialdemokraterne støtter tillidsdags-ordenen og vil gerne indarbejde den konkret på Frederiksberg.
Det skal ske i samarbejde med personalet og deres faglige organisationer.”
Her vil Morten Jung hellere tale om en produktivitets-dagsorden:
”Jeg har sådan set en helt anden dagsorden. Det er en produktivitetsdagsorden – og det skal forstås positivt. Vi vil gerne have den allerbedste børnepasning. Det er det jeg kalder produktionen. Så må vi se på, hvordan gør man det allerbedst? Det vil være helt naturligt at overlade det spørgsmål til de enkelte ledere og de ansatte. Det handler om at få mere ud af den enkelte medarbejder. Hvis de skal have allermest tid sammen med ungerne, så skal de ikke udfylde alle mulige papirer. Det er en dagsorden jeg arbejder for fremadrettet – den hedder bare noget andet. Gør vi det rigtigt, så får man en bedre hverdag for pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det er bydende nødvendigt af den simple årsag, at vi kommer til at mangle arbejdskraft – og så skal vi i hvert fald ikke producere noget der ikke giver mening,” siger han.
SFO-pædagogmedhjælpere måske syltet på Frederiksberg
Ligesom i andre kommuner er man på Frederiksberg i fuld gang med at finde ud af, hvordan skolereformen skal udmøntes lokalt. Af en aftale forhandlet af BUPL og kommunen er det uklart om de nuværende 17 pædagog-medhjælpere i kommunens SFO’ere følger med over i den nye ordning efter den 1. august 2014.
Det mener Katrine Lester ikke umiddelbart, at de skal:
”I forhold til skolereformen er de på lige fod med de øvrige ansatte. Der er ikke truffet beslutning om, at der kun skal være pædagoger.”
Morten Jung er enig, men mener ikke, at det er en politisk beslutning.
”Jeg ved, at vi politisk har besluttet den 50/50 ordning mellem lærerne og den pædagogiske faggruppe. Efter min mening er der stadig behov for pædagogmedhjælperne i den nye ordning, men det er en forvaltningsmæssig afgørelse.
Det er ikke noget, vi som politikere skal beslutte, så længe der leveres en ordentlig kvalitet. Sker det ikke, så er det vi intervenerer. Det skal være pædagogisk ansvarligt,” siger han.
Desværre var det ikke muligt for Frederiksbergs konservative borgmester Jørgen Glenthøj at svare på LFS Nyts spørgsmål.
Frederiksbergs politiske situationBorgmesterpartiet Konservative på Frederiksberg står til at miste en hulens masse stemmer. Ifølge en valgprognose fra Jysk Analyse bragt i TV2 Lorry, står borgmester Jørgen Glenthøjs parti til at miste 13,7 procent af stemmerne og går således fra 39,7 procent af stemmerne til 26 procent, hvis den prognose står til troende. Socialdemokraterne står til at miste 0,7 procent, mens SF står til at tabe 6,4 procent og havner på henholdsvis 19 og 12 procent af stemmerne. Vinderne ser ud til at blive Enhedslisten, der snupper 5,7 procent af stemmerne, mens Venstre og Radikale vil få fremgang på henholdsvis 3,7 og 6,1 procent og ende henholdsvis 9 og 12 procent. Det placerer Radikale Morten Jung som det afgørende mandat for begge lejre – og det kunne placere ham selv i borgmesterstolen, hvis han trak sin stemme på den konservative kandidat og spillede sammen med den røde lejr i Kommunalbestyrelsen. Morten Jung har dog udtalt til TV2 Lorry, at han vil pege på spidskandidaten for det parti, der får flest stemmer – dvs. Konservative. |