Tilbage til fagligheden

Københavns overborgmester, Frank Jensen, deltog i LFS’ medlemsmøde om tillidsreformen i København i september. Her uddyber han sine tanker, om det at skrue ned for detailstyring og op for medarbejdernes beslutningskompetencer i løsningen af kerneydelsen.

Tekst: Frank Jensen, overborgmester i København

Skal børnene i vuggestuen på Nørrebro have frikadeller eller halalslagtede hakkebøffer? Skal hjemmehjælperen støvsuge hjemme hos Arne Hansen eller købe ind for ham? Skal alle opgaver registreres og dokumenteres?

Jeg er glad for at kunne fortælle de ansatte i daginstitutioner og skoler - og alle andre ansatte i Københavns Kommune også - at der ikke er noget entydigt svar på de spørgsmål.
Vi har nemlig sat tillid og faglighed frem for registrering og kontrol på dagsordenen.

Borgerrepræsentationen har i maj måned vedtaget et kodeks for tillid, der skal gælde alle medarbejdere i Københavns Kommune. Hensigten med tillidsdagsordenen er, at der skal være mindre detailstyring og mere plads til, at den enkelte leder og medarbejder kan handle ud fra sin faglighed og den konkrete situation. Princippet er, at politikerne sætter rammerne, at medarbejdere og ledere lokalt får et større handlerum, og at overflødige strategier, planer og politikker afskaffes. Det skal være børnene, der er omdrejningspunkt for pædagogikken i daginstitutionerne og ikke alle mulige og umulige regler, som udstikkes fra Rådhuset. Jeg tror nemlig, at vores dygtige pædagoger i Københavns Kommunes daginstitutioner bedst ved, hvad børnene har behov for i hverdagen.

Tillidsdagsordenen er nu ved at blive implementeret i de forskellige forvaltninger, og den 24. september stod LFS for en konference, der havde den som tema. Her var jeg inviteret til at deltage i paneldebatten. Det var jeg glad for, da det gav mig mulighed for at komme i dialog med jer om, hvad vi vil med tilliden, ligesom jeg er glad for at kunne henvende mig direkte til jer i jeres blad.

Det går den rigtige vej

Jeg mener, vi er på rette vej. Vi vil hellere måle jer på, om borgerne er glade, om børnene trives, og om opgaverne bliver løst godt, end om dette eller hint skema er udfyldt korrekt.
Konkret betyder det, at leder og medarbejdere i vuggestuen på Nørrebro selv skal beslutte, om børnene skal have frikadeller eller halalslagtede hakkebøffer. Det skal vi ikke blande os i her på Rådhuset. Jeg mener for eksempel, at vores daginstitutioner skal servere svinekød for børnene. Men hvis de i vuggestuen på Nørrebro eller et andet sted ikke vil servere svinekød, så er det beslutningen. Så er det sådan det bliver.

Samme princip gælder, når hjemmehjælperen er hjemme hos Arne Hansen. Her skal hun ikke længere være styret af et stopur. Hun har opgaver, hun skal løse, men det er op til hende at vurdere, hvordan hun prioriterer opgaverne. Hvad er vigtigt i dag? Hvad kan vente til i morgen? Og hvad ønsker Arne Hansen selv?

Jeg vil godt understrege, at tillidsdagsordenen ikke handler om blind tillid, og at den ikke betyder, at vi holder op med at stille krav. Vi vil stadig stille krav, men I vil forhåbentlig opleve, at kravene er blevet mere relevante, og at I har større indflydelse på løsningerne.

Jeg tror, at tillid fra den politiske ledelse og forvaltningens ledelse vil gøre jer mere stolte af jeres arbejde. Jeg tror også, at I vil få mere lyst til og mod på at tænke i nye måder at løse opgaverne på. For jeg er overbevist om, at I i jeres dagligdag ofte oplever, at tingene kan gøres bedre, smartere og med mere kvalitet.

For nylig havde vi på Rådhuset den årlige fest for dem, der laver mad i kantiner og køkkener. De bedste blev præmieret, og de fik alle en middag, tilberedt af stjernekokke.
Sådan noget skal vi gøre mere af: Fejre dygtighed og trække dem frem i lyset, som til hverdag arbejder i kulissen.

Det handler om menneskesynet, om at mennesker er forskellige og skal behandles forskelligt og ud fra de forudsætninger, ønsker og behov, de hver især har. Jeg er stolt af, at vi i Københavns Kommune nu har valgt den vej. Jeg er sikker på, at vi er rette vej.