Fodbold og suppe inkluderer i Nordvest

Tekst: Jon Arskog

Inklusion. Bisbebjergs drenge og piger finder vej til positive fælleskaber gennem Degnestavnens bemandede legeplads og sportsprojektet ”Pas på nerverne”.

Det er ikke nogen hemmelighed. Bispebjerg i Nordvest er ikke et af de mest eftertragtede boligområder i København.

Her kaster mødrene ikke om sig med rigelige mængder spelt, propper ungerne i Ralph Lauren kluns eller fylder områdets offentlige skraldespande med deres tømte Baresso-kopper.

Det er heller ikke her Emmerys sælger økologisk brød. Området, som gennemskæres af hovedfærdselsåren Tomsgårdsvej (Ring 2), er bebygget af almennyttige boligblokke i femte og sjette sals højde, og området forbindes ofte med sociale problemer og integrationsudfordringer.

Her lever mange nydanskere og etniske danskere, der på bedste vis prøver at få hverdagen og livet til at hænge sammen ud fra de forudsætninger de nu engang har – og for nogle er det ikke altid de bedste.

Derfor er det heller ikke alle børnene i området, der er så heldige at have et fritidstilbud efter skole, hvor de kan komme og dyrke et fællesskab og få en bid eftermiddagsmad.

Det er heller ikke alle, der er så heldige, at de er velkomne hjemme før aftensmaden, eller at deres forældre overhovedet vender hjem fra arbejde før det er tid til aftensmad.

Resultatet er, at nogle børn strejfer om på gaden og at nogle måske ender i det man kunne kalde for mindre heldige sammenhænge.

Ildsjæle arbejder på sagen

Og så er der alligevel nogen af de såkaldt klubløse børn og unge, der er ved at finde vejen. I deres kvarter finder de den blandt andet gennem Degnestavnens Legeplads, der ligger mellem boligblokkene ved Tomsgårdsvej og som blev årets legeplads i Københavns Kommune i 2010.
Legepladsen er en af Københavns Kommunes bemandede legepladser for børn og unge i alderen 6 til 16 år. Her er halvanden mand ansat – ikke bare til at holde opsyn med kvarterets legepladsbrugere, give en løftet pegefinger og tale dunder, men til at skabe relationer, der kan skubbe dem i en rigtig retning og ind i de sunde etablerede fællesskaber.

Dag ud og dag ind over de sidste snart fire år har den legepladsansvarlige og pædagogiske leder Jan Meraj arbejdet på at knække koden og bryde igennem til de gæstende børn.

Det er sket med god hjælp fra den deltidsansatte pædagogmedhjælper Valli Uzeiri og Per Sieges, der for tiden er ansat i løntilskud.

Meget tyder på, at det ikke bare lykkes at skabe relationerne til børnene, men også i et vist omfang til deres forældre og at forældrene ser effekten af at deres børn indgår i positive sociale relationer og dermed kan byde ind på en positiv rolle i samfundet senere hen.

Men hvordan får man hul igennem til en gruppe børn, der har en til tider rå tone og svært ved at få plads i fællesskaberne.
Børn der i en stor del af deres tid er alene mod resten af verden?

Ifølge Jan Meraj er det blandt andet sket med det integrationsfremmende projekt ”Pas på nerverne”, men ikke mindst med noget så banalt, som at servere suppe, hvilket Degnestavnen begyndte med i 2011:

”Suppen har været kodeordet,” fortæller han siddende på et spisebord i legepladsens ”stuehus”.

Fra gadedreng til gadedreng

Jan Meraj har selv en fortid som mange af kvarterets børn.
Han er selv vokset op som gadedreng og kender derfor mere end de fleste til børnenes problemstillinger. Han valgte i sin tid at uddanne sig til pædagog og afsluttede også i 2013 en diplomuddannelse i ledelse og strategi.

Han har arbejdet på flere opholdssteder og endte op som leder af et opholdssted i Silkeborg. Siden flyttede han tilbage til sin barndomsby København, hvor han i 2010 blev leder for den bemandede legeplads. Med pakistanske rødder har han en mørk glød, men giver ellers indtrykket af at være pæredansk.

Rent fagligt virker han som en rutineret herre med en stærk vision.
”Børn skal have mulighed for succesoplevelser og vi arbejder på at skabe rammerne for at det kan ske. Vi tror på, at de kan bruge succesoplevelserne og anerkendelsen til at kunne håndtere nederlag. Mange skal lære at tro på sig selv og vide, at vi er her for at korrigere dem i den rigtige retning,” fortæller Jan, der helt tydeligt brænder for opgaven.

Vi møder ham en tidlig formiddag, hvor livet på legepladsen endnu ikke er begyndt. En daginstitution har indfundet sig i den ene ende af legepladsen, men de passer for det meste sig selv. I løbet af dagen kommer som regel 3-4 institutioner forbi og bruger legepladsen som udflugtssted. Efter skoletid kommer primært en gruppe af 9- til 13-årige. Der er altså nogle timer endnu og Jan Meraj virker lidt rastløs, som om han ikke kan vente på, at ”hans” børn kommer. De er tydeligvis hans mission i livet, som det er nu.

”I det her arbejde skal man være god til at ”lytte” til områdets problematikker og skabe projekter, der understøtter og løser dem. Målet er, at få skabt noget medmenneskelig merværdi,” fortæller han.

Suppe først, så omsorg

Det at kunne lytte til områdets udfordringer resulterede for et par år siden i noget af et gennembrud i relationsarbejdet på
Degnestavnens Legeplads.

”For et par år siden havde vi mange konflikter med og mellem børnene. Der fandt vi ud af, at det var, fordi de var sultne. De havde ikke mulighed for at få noget i maven, før aftensmaden. Da vi begyndte at servere suppe for dem faldt konflikterne markant og vi kunne sætte os ned og tale med dem.”

Udover at suppen giver ro i mave og sind, betød den altså også, at det var muligt at skabe en forbindelse til børnene og præge dem.

”I forhold til at skabe en ændret adfærd hos dem, har suppen været meget vigtig,” siger han.
”Det handler om at få samling omkring maden. Det kan vi se at nogle ikke er vant til, men det har de lært. Så mandag, onsdag og fredag sætter vi os og slapper af, spiser og snakker sammen. Vi gætter på, hvad der er i suppen og snakker om alt muligt andet, som de har lyst til at snakke om,” fortæller han, mens han skænker kaffe.

Den er god. Ligesom suppen i øvrigt. Måske er det derfor, at børnenes forældre nu også kommer forbi og får en kop og en sludder med Jan, Valli og Per.
”Det at vi har indført suppen og at børnene har nogle positive oplevelser her, gør at forældrene også er begyndt at komme forbi, for at se, hvad det er for et sted deres børn går hen. Det er vigtigt for børnene at se, at deres forældre er her og at forældrene ser, at det er ok for deres børn at komme her,” fortæller Jan.

Han ser Degnestavnens Legeplads som et åndehul, hvor kvarterets børn og unge kan komme og få hjælp, hvis de ønsker det.

”Vi er et socialpædagogisk tilbud og de børn som kommer her kan have mange forskellige problematikker. Vi har valgt ikke at fokusere på problematikkerne, men på at opbygge relationer og tillid. Vi venter til, at de selv har lyst til at tale med os, om det de tumler rundt med og står så klar med støtte og opbakning, når det sker. Vi prøver at holde et positivt fokus og hjælper dem med de ting, de har brug for her og nu. Der er flere der spørger om hjælp til lektier, til praktikpladser eller til jobansøgninger. Det hjælper vi med,” forklarer Jan.

”Nogle kommer dog kun for suppen. Men de 30 sekunders omsorg kan måske redde deres dag. Også her gør den, at vi kan snakke om deres skoleprojekter og andre ting i deres hverdag. På den måde har suppen forandret Degnestavnen,” siger Jan Meraj.

Målet er inklusion

For Jan er det vigtigt, at børnene lærer en forståelse for samfundsnormerne, og at de kan opnå respekt ved at behandle andre med respekt. Han taler om socialfærdighedstræning, kognitiv adfærdstræning, signalindsigt og kronolektisk opfattelse af samfundets normer, hvilket er lig med et generationsbestemt ordforråd. Det munder ud i, at der derfor er faste regler og rammer for, hvordan børnene omgås hinanden.

”Vi lærer dem at give hånd og bruger de bandeord, så korrigerer vi dem. Det handler ikke om kontrol og magt, men om at vi som pædagoger og medhjælpere tager et ansvar for de her børn. Vi prikker ikke til deres selvopfattelse, men anerkender dem og viser dem andre muligheder for at agere, når der er behov. Det gør vi, fordi vi gerne vil skabe en kultur her på Degnestavnen, der gør, at de kan klare sig ude i resten af samfundet.

Børn skal agere i forskellige systemer: hjemme, i skole, på gaden og i institutioner. Der er vi nødt til at sætte rammen, så de ikke tager gadedrengen med ind i de tre andre scenarier og får negativ respons. Vi har tænkt: hvordan kan de få anerkendelse og den nødvendige omsorg?

Det tænker vi først og fremmest er ved at have et ordentligt sprog og ved at opføre sig ordentligt overfor andre. Så får de positiv respons. Det hele handler jo i bund og grund om, at de får et klap på skulderen og bliver inkluderet i en gruppe i stedet for at opleve nederlag og eksklusion,” forklarer Jan og supplerer:

”De skal selvfølgelig beholde deres egen identitet, den skal vi ikke ændre, men de skal kunne navigere i de forskellige systemer. Det giver dem adgang til fællesskabet, som vi alle har brug for at være en del af.”

Der er det ifølge Jan vigtigt, at de voksne går forrest og ikke bare fortæller børnene, hvad de skal gøre, men at de rent faktisk selv lever den adfærd de vil give videre.

”Børn er rigtig gode til at adoptere den adfærd vi som voksne præsenterer over for dem og over for hinanden. Der har vi opbygget en kultur omkring, at man giver hånd til alle, når man kommer ind i huset på legepladsen, børn som voksne. Det er tænkt som en træning i at kommunikere i et fællesskab og at anerkende hinanden,” siger han.

Der skal styr på temperamentet

Et af de projekter, der er med til at forbedre børnenes evner til at indgå positivt i andre sammenhænge er fodboldprojektet Pas På Nerverne.

Igennem en årrække – også før Jan kom til – har legepladsen kørt projektet, der betegnes som et integrationsprojekt.
Grundlæggende er det et fodboldstræningsforløb som begynder i marts og slutter i november.

”Pas På Nerverne bruger vi som integrationsfremmende projekt og som redskab til at øge børnenes kompetencer i det sociale felt. Vi arbejder på at styrke fællesskabet og dialogen mellem børnene – og så gør vi i øvrigt det samme med basketball,” siger han.

I år har over 60 børn gennem forår, sommeren og efterår samlet point i fem forskellige discipliner under fodboldtræning tre gange om ugen på legepladsens boldbane. Disciplinerne er de indlysende i en fodboldmæssig sammenhæng:
”teknik” og ”kondition”, men eftersom projektet har fokus på at skabe en positiv adfærd hos deltagerne, er de øvrige discipliner: ”nerver”, ”fairplay” og ”venskab” – noget som mange professionelle fodboldspillere også kunne lære af.

”De går meget op i det. De spørger, hvad de forskellige discipliner og begreber betyder. Det forklarer vi så. Nerver handler om ikke at tænde af. Fairplay handler om at hjælpe hinanden op igen, når man falder, eller hente bolden når man har skudt den væk. Venskab handler om, hvordan vi er sammen.

Det forstår de, og de er rigtig gode til det,” fortæller han.
Det fremgår også af pointtavlen, der hænger i ”stuehuset”, hvor der er køkken og ”klub” om vinteren. Her er der rigtig mange fir- og femtaller, hvilket er topkaraktererne.

Når sæsonen er ovre i november tælles der point sammen og der holdes afslutning med pokaler til de deltagende børn.
”Vi overrækker en pokal til hver af de børn som har samlet flest point i de fem discipliner. Men derudover er der 60 kategorier, så som: Årets Ven, Årets Forsvar, Årets angriber, Årets Oscar, Årets fairplay, Årets talent og Årets spiller mm.

Og alle deltagende får en hættetrøje med Pas På Nerverne logo på. Så der er noget til alle,” forklarer han.
Med 60 deltagende børn i år, blev projektet i år en stor succes. I 2012 var der ca. 40 deltagende børn og 31 pokalkategorier.

Er det så en succes?

”Det er svært helt konkret at måle på, hvilke resultater vi skaber, men vi kan se, hvor mange børn, der gør brug af legepladsen og de projekter vi laver,” siger Jan og peger på, at det selvfølgelig også er en succes, når børnene kommer videre ind i klubfællesskaberne, som legepladsen har et positivt samarbede med.

Københavns Kommune ser tilsyneladende også Degnestavnens arbejde som værdifuldt i det BUF konsulenterne, ifølge Jan, bakker godt op om arbejdet. Også Bispebjerg Lokaludvalg får et par roser med på vejen for at finansiere både suppen og Pas På Nerverne.

Legepladsen har for det nye år investeret i endnu flere redskaber, hvor børn og deres forældre kan samles. Såsom den nye Pannabane, med ”én til én” fodbold og udendørs fitnessudstyr.

Her har legepladsen et samarbejde på vej i det nye år omkring sundhed og motion, hvor de i april sammen med Klar Parat Bispebjerg og Beboerprojekt Bispebjerg, indvier de nye faciliteter.

”For mig er det et helt klart mål at ved, at være trængt igennem til børnene, har vi erhvervet os retten til at korrigere dem fremadrettet – og forhåbentligt kan den positive relation også få indflydelse på kvarterets fremtid,” siger Jan, der allerede nu ser frem til marts, hvor Pas På Nerverne starter op igen.

Men inden da er der masser af arbejde at gøre. Julemåneden står for døren og danske traditioner med juleklip, æbleskiver og risengrød er planlagt. Og så er der dagen i dag.
Henover middag begynder børnene at dumpe ind og så skal suppen være klar.

Følg Degnestavnens Legeplads på Facebook.