Sæt pædagogikkens vilkår til debat

Tekst: Jon Arskog

På kurset ”Skriftlige meningsdannere” har pædagoger fra specialområdet lært, hvordan de kan påvirke debatten gennem læserbreve til aviserne. ”Giv fagligheden en stemme,” lyder opfordringen fra specialområdets formand Lisbeth Waidtløw.

Et snævert markedsfokus og uheldige enkeltsager har i de seneste årtier fået lov at definere rammerne for pædagogikken og for pædagogernes arbejdsvilkår. Sjældent har de faglige holdninger fået lov at spille med. Men det skal der laves om på, hvis det står til formanden for Specialområdet Lisbeth Waidtløw.

Hun vil have flere medlemmer af LFS til at blande sig den offentlige debat – ikke mindst på specialområdet.
”Det er altid såkaldte eksperter der toner frem på skærmen og udtaler sig om pædagogik. Det er jeg træt af. Hvem er de største eksperter på det her område,” spørger hun retorisk og giver selv svaret: ”Det er da de fagpersoner, der går rundt blandt borgerne med problematikkerne helt inde på livet. Det bør være de eksperter, man spørger til råds. Der er jeg overbevist om, at der er rigtig mange af vores medlemmer, der har noget at bidrage med, hvis de havde en platform at komme ud med det på,” siger hun.

For at hjælpe de medlemmer på vej satte specialområdets bestyrelse efter sommeren gang i kurset ’Skriftlige meningsdannere’, hvor Maria Glargaard Lager fra tænketanken Cevea siden har undervist 12 LFS’ere i at udtænke, formulere og placere læserbreve i landets aviser, men ikke mindst at turde stole på ens egne oplevelser og at de har værdi.

Kurset har været gratis for de 12 deltagere, der også har været frikøbt på de tre undervisningsdage, der har fundet sted i LFS.

Pædagoger kan sagtens bryde igennem

Maria Glargaard Lager kan godt se nogle af de udfordringer pædagogerne har, men hun mener sagtens, at det kan lade sig gøre, når bare man kender sagens kerne.

Således har flere af de 12 deltagere i løbet af kurset fået optaget læserbreve i aviserne.
En af dem er Christa Hauser, der er tillidsrepræsentant i Center for Selvstændige Boformer. I Information den 3. oktober havde hun indlægget: Endnu flere kolde hænder, om alle de dokumentationskrav, der fjerner fokus fra kerneopgaven.

”Jeg hører tit, at det kan vi ikke gøre noget ved. Men her kan jeg sætte ord på de ting, jeg oplever i min dagligdag. Stress, krise og meningsløs dokumentation. Jeg føler mig magtesløs, men her kan jeg komme ud med det og modvirke magtesløsheden,” siger hun og erkender, at lysten til at skrive flere læserbreve fik et ordentligt boost, da Information optog læserbrevet.

Og den energi er der flere af kursisterne der har oplevet.
”Jeg kom med på kurset for at styrke min faglighed, men også for at vi om 20 år har noget der hedder pædagoger. Dem med overskuddet og tiden må gå med på sådanne kurser og skrive for andre. Vi må klæde faggruppen på til at kunne klare sig i debatten og vise at vores faggruppe er vigtig og har en legitimitet. Der har det været rigtig fint at være her på kurset og få teknikken at støtte sig til. Det er noget jeg aktivt vil arbejde med og gøre til en del af mit liv,” siger Kristina Clemmensen.

”Det er svært at tro på, at det er godt nok, men det hjælper at have nogle retningslinjer, og når først man kommer i gang og man får en retning på det, så går det hurtigt og så er det ikke så svært, som jeg havde troet,” siger Birgitte Langballe, der selvom hun ikke under kurset fik optaget et læserbrev er motiveret til at fortsætte skriveriet:
”Der er ikke nogen pædagoger, der blander sig derude. Vi er alt for stille og pæne og bange for at lave fejl,” siger hun.

Vær fremme i skoene

Maria Glargaard Lager anbefaler at være proaktiv, når man skriver læserbreve.
”Vi er oftest meget reaktive. Vi reagerer på besparelser og nedskæringer, men der er det jo ofte for sent. Der gælder det om at blive mere proaktive, definere drømmen om hvordan fremtiden bør se ud og prøve at styre uden om kritikken. Så kommer læserbrevet til at sætte dagsordenen,” siger hun.

At reagere på en eksisterende debat, kan man dog med fordel også gøre.
”Men hvis man skal bygge på en eksisterende debat eller konflikt, så skal man tilføje et nyt perspektiv. Det gælder særligt, hvis man er enig i et læserbrev. Der er det ikke nok bare at skrive, at man er enig.”

Hun advarer mod, at det blandt pædagoger hurtigt kan blive for fagspecifikt.
”Der skal man huske, at det ikke er pædagoger vi skriver til og holde det sproglige niveau, så alle kan forstå det,” siger hun.

Et andet godt råd hun giver er, ikke at bede om flere penge:
”Budskaberne skal ikke være send flere penge eller flere varme hænder, men hellere udnyt rammen eller hænderne bedre. Det gør læserbrevet sværere at komme udenom.”
Hun anbefaler, at være opmærksom på den måde debatredaktørerne arbejder:

”Det skal ikke være for svært for dem. Klip læserbrevet ind i mailen. Det nytter ikke, hvis de skal sidde og åbne vedhæftede filer. Hvis det tager for lang tid at åbne, så er risikoen for at de springer over stor.”

Bestyrelsen for Specialområdet har netop besluttet atgentage kurset. Datoer er endnu ikke fastlagt.

Kilde: Cevea