Småt

400 undersøgelser kan ikke tage fejl

Små børn lærer anderledes end skolebørn. De leger, føler og sanser sig til læring. Det fortæller Dion Sommer, der er udviklingspsykolog og professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet til FOA bladet.

Han har gennem sine 40 års forskning i små børns udvikling har gennemgået omkring 400 internationale undersøgelser, og han er skræmt over testmålingernes indtog i daginstitutionerne.

Konklusionerne er helt entydige:

“De børn, der får tidlig læring, klarer sig markant ringere i sprog, matematik og andre fag. De bliver også mere asociale, aggressive, urolige og ukoncentrerede,” siger Dion Sommer, der frygter, at den næste generation bliver hårdt ramt.

“Jeg er skræmt på børnenes vegne og også over, at man kan få så mange kloge voksne til at hoppe på den limpind.”

Personale på bosteder udsættes for vold

Mere end hvert andet FOA medlem med job på et bosted har i løbet af det sidste år været udsat for vold. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer på bostederne. Undersøgelsen viser også, at næsten 8 ud af 10 er blevet truet med vold, og at tre ud af fire har arbejdet alene, hvor der var risiko for vold.

Formand for for FOA, Dennis Kristensen, kalder det uacceptabelt.

”Det må aldrig være en del af jobbet, at man risikerer at blive udsat for vold eller trusler om vold. Derfor må arbejds-vilkårene på bostederne, herunder normeringerne, langt højere op på politikernes dagsorden,” siger Dennis Kristensen og kræver, at politikerne forholder sig til, at problematikkerneikke forsvinder, men flytter sig, når der blandt andet blivernedlagt sengepladser på de psykiatriske hospitaler.

Undgå vold på arbejdspladsen

Arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet har udarbejdet ti gode råd til, hvordan man kan arbejde med forebyggelse af vold. De gode råd handler bl.a. om at samarbejde om volden, om at tale om den, om at registrere den og lære af den. Høj faglighed er et nøgleord i forebyggelsen af vold på arbejdspladsen, herunder en professionel tilgang til borgeren, et solidt kendskab til arbejdsopgaverne og en god beredskabsplan. Også arbejdspladsens fysiske indretning har betydning for at forebygge vold. Den rette ”bløde” indretning kan dæmpe konflikter og understøtte den gode relation til borgeren.

10 Gode råd om forebyggelse af vold

1. Samarbejd om at forebygge vold. Ledere og medarbejdere skal bakke op om indsatsen.

2. Tal om volden. Opnå en fælles forståelse af, hvad der er vold og trusler.

3. Tag udgangspunkt i kerneopgaven og det psykiske miljø.
Faglighed, god service, omsorg og et godt psykisk arbejdsmiljø er med til at forebygge vold.

4. Giv den rigtige instruktion. Kendskab til arbejdsopgavens udførelse og eventuelle konfliktpotentialer forebygger mod vold.

5. Brug jeres faglighed til at forebygge vold. Hvordan kan I bruge hinandens kompetencer til at forebygge vold? Kan I inddrage borgerne i arbejdet med at identificere årsager til vold?

6. Indret arbejdspladsen trygt og sikkert. Den fysiske indretning og materialer kan være med til at forebygge vold. Indret med fokus på den ’gode relation’ og jeres sikkerhed.

7. Registrer volden. Skab overblik over hvilke hændelser og hvor de sker. Erfaringen kan bruges næste gang.

8. Lær af voldsepisoderne. Evaluer hver episode. Diskuter hvordan kan I bedst muligt bruge episoderne til forebyggelse. Inddrag alt personale.

9. Sørg for at have en beredskabsplan. Beskriv hvordan I vil tage hånd om en kollega, der har været udsat for trusler eller vold. Alle skal vide, hvad de skal gøre i et tilfælde af trusler eller vold. Husk indberetning til myndighederne.

10. Bevar fokus på forebyggelse af volden. Kunsten er at fastholde fokus. Diskuter hvordan Ikan bevare fokus. Skal det være et fast emne på personalemøder?

Mobning kaster lange skygger

En norsk undersøgelse, der fulgte ca. 12.000 unge fra de var 15 år til de blev 23 år, viser, at vold eller tidlig mobning følger den mobbede senere i livet, bl.a. som dobbelt så stor arbejdsløshed eller frafald på uddannelse. Årsagerne kan være skadede sociale kompetencer, skadede evner til at lære, skadet nysgerrighed, skadet selvsikkerhed. Det understreger, hvor vigtigt det er, at pædagogisk personale både i daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skoler er meget opmærksomme på de sårbare børn, og at de handler på det.

Børn skal lære om brandsikkerhed

Seks ud af ti børn mellem 3-5 år ved ikke, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. Det arbejder Københavns Brandvæsen og Børneulykkesfonden med at ændre på.

Kampagnen Glød og Flamme er en oplysningskampagne specielt udviklet til børnehaver, der sætter fokus på brandsikkerhed på igennem leg. Børnene vil blandt andet møde Glød og Flamme, der repræsenterer ild og brandfare og Ildefanten, der er Københavns Brandvæsens maskot, som bekæmper Glød og Flamme.

Materialet er udviklet, så det skulle være nemt for pædagoger at tilrettelægge et forløb, der passer til den enkelte børnehaver.
Se materialet på Borneulykkesfonden.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

Udsatte unge erklæres uddannelsesparate

Efter at kontanthjælpsreformen trådte i kraft ved årsskiftet har nogle kommuner haft vel rigeligt travlt med at erklære unge kontanthjælpsmodtagere uddannelsesparate.

”Vi får meldinger fra socialrådgivere om, at det i en række kommuner ikke er de socialfaglige skøn, der ligger til grund for visitationerne,” siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau til Ritzau og påpeger, at der i nogle kommuner decideret skulle være et måltal for, hvor mange unge på kontanthjælp, der skal være uddannelsesparate.

”Det er helt kafkask, at kalde unge med en psykisk sygdom eller misbrugere for uddannelsesparate.”

”Man risikerer at skubbe dem ud over kanten, da nogle af de unge i forvejen lever i kaos. Hvis man sætter dem ned på en lavere ydelse, fjerner man den smule stabilitet, de har i deres liv, siger hun og peger på at uddannelsesstøtten er 5.857 kroner mod kontanthjælpens 10.500 kroner om måneden.

En opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der er stor forskel på vurderingerne fra kommune til kommune.
I Halsnæs er hele 87 procent af de unge på kontanthjælp nu uddannelsesparate, mens det i Allerød er 14 procent.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil nu sende en tydeligere vejledning ud til kommunerne.

Høj kontorente fortsætter i 2014

Kontorenten til PenSams ’Fleksion’-pensionskunder er i 2014 fastsat til 4,72 pct. svarende til renten i 2013. PenSam kalder det en attraktiv rente og forklarer den med, at investeringsafkastet i 2013 blev på op imod 8 pct. i 2013. Kontorenten for de øvrige kundegrupper i PenSam er for 2014 fastsat til at ligge på mellem 2,36 pct. og 7,08 pct. før skat.

Radikal social- og børneminister

I forbindelse med SF’s exit fra regeringen er den radikale, socialpædagoguddannede og tidligere LFS’er Manu Sareen (R) blevet social-, børne-, ligestillings- og integrationsminister. Dermed blev børneområdet ikke sendt tilbage til Undervisningsministeriet, som flere organisationer ellers havde håbet på. For LFS har det nu ikke den store betydning, har næstformand Jan Hoby tidligere udtalt.

Formand for LFS, Britt Petersen, Dansk Socialrådgiverforenings Majbrit Berlau og Socialpædagogernes Benny Andersen hilser Manu Sareens faglige baggrund velkommen.

Manu Sareen har tidligere arbejdet med socialt arbejde og integration i København og håbet er, at han med sin indsigt i det sociale område kan bidrage positivt til at modvirke den øgede ulighed i samfundet. Ifølge Britt Petersen er han dog fra hans tid i København kendt, som en fornuftig fyr. Dog var det en noget forkølet udmelding i DR’s TV-Avisen på dagen for ministerrokaden. Her mente han ikke, at regeringens politik, som Margrethe Vestager selv har erkendt har skabt større ulighed, var et problem, i det der samtidig er en masse initiativer, der samler ’ofrene’ op. Det bekræfter i en vis udstrækning frygten for en mere kølig radikal tilgang til det sociale område. Ifølge Kristelig Dagblad vil Manu Sareen arbejde for større social mobilitet, og så vil han ikke blande sig i, om børnehaver serverer halalkød.

Ny samarbejdsmodel om børn med sindslidelser

Socialudvalget i Københavns Kommune bidrager med 1,4 mio. kr. til et projekt, der i 2014 og 2015 skal udvikle en ny model, der på tværs af kommune og region skal forbedre samarbejdet om børn med sindslidelser. I den forbindelse skal de aktuelle behandlingsforløb for anbragte børn og unge med sindslidelser på henholdsvis Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i regionen og i Center for Socialpædagogik og Psykiatri i Socialforvaltningen kortlægges. Der skal opstilles en række forhold, som skal forbedres ved hjælp af samarbejdsmodellen.

Og medarbejderne skal opkvalificeres i forhold til at indføre mere evidensbaserede metoder. Projektet vil løbende indsamle erfaringer fra de anbragte børn, unge og deres familier. Succeskriteriet er, at der opleves en sammenhæng i anbringelses- og behandlingsforløbet, at de bliver tilstrækkeligt inddraget, og at deres ressourcer bliver tilstrækkeligt udnyttet.

Svært at sammenligne normeringer i børnehaver

Der er mange måder at opgøre forholdet mellem børn og voksne i børnehaver på og det gør det svært at sammenligne normeringer i børnehaven, viser en undersøgelse fra SFI. SFI-rapporten indeholder en oversigt over, hvordan en række forskningsprojekter har bestemt normeringen, og der er mange variationer og faldgruber, viser det sig. Resultaterne er nemlig forskellige alt efter om normeringen er bestemt ud fra antal indskrevne børn, via et spørgeskema til forældre og ledere, eller om den er opgjort på baggrund af observationer på en stue.

Derudover påvirker fravær blandt børnene, og pædagog-studerende også normeringen. Derfor er det vigtigt, at fokusere på kvaliteten i samværet, når man taler normeringer.

”Vi ved, at kvaliteten af samværet mellem det enkelte barn og pædagogerne er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for barnets intellektuelle udvikling. Derfor bør diskussionen omkring normeringer være rettet mod, hvordan man bedst understøtter samvær af høj kvalitet,” siger seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Koch-udvalg:

Beskæftigelsesindsatsen er forkert

De 11,7 mia. kr. Danmark i 2012 brugte på at få ledige i arbejde er helt forkert givet ud. Det konkluderer Carsten Kochudvalget i afrapporteringen af udvalgets arbejde forud for en kommende arbejdsmarkedsreform. For at sikre at alle ledige behandles ens, foreslår udvalget at A-kasserne fratages den første kontakt med de ledige. Jobcentret bliver i stedet rammen for indsatsen. Udvalget foreslår også, at de nuværende proces- og resultatkrav erstattes af et nyt refusionssystem, hvor kommunerne gradvist får et mindre tilskud og dermed får større incitament til at få de ledige væk fra ydelserne. Samtidig foreslås nye tværkommunale arbejdsmarkedsråd,som erstatning for de regionale.

Andre anbefalinger fra Koch-udvalget:

• Opkvalificeringsjob fastholdes
• 6 ugers selvvalgt uddannelse fjernes, til fordel for en afjobcentret godkendt uddannelsesmulighed i op til 6 uger,efter 6 måneders ledighed
• Ledige over 30 skal fra første ledighedsdag kunne gå påerhvervsuddannelse som GVU, men ikke med fulde dagpenge
• Voksenlærlingeordningen begrænses, så faglærte ansatteikke kan sikres omskoling
• Jobrotationsordning begrænses ved at ledige kun må værevikar 6 mdr. og tilskuddet til arbejdsgiveren halveres
• Ledige i uddannelse skal ikke afbryde uddannelsen for atblive aktiveret
• Særregler for offentlige løntilskud fjernes
• Virksomhedspraktik udvides
• Opsagte vil kunne få hjælp til CV og vejledning i opsigelsesperioden

Fagbevægelsen forholder sig meget kritisk til udvalgets konklusioner. Fx mener FOA at udvalgets konklusioner vil forringe indsatsen for de ledige markant.