Du og LFS

LFS sikrer 72-årig aftale om aftrædelse

Af Elisabeth Lockert Lange

Den 72-årige pædagogmedhjælper får en god afslutning på sit arbejdsliv med afskedsfest, løn og fritstilling i et halvt år.

En meget ulykkelig pædagogmedhjælper ringer i efteråret 2013 til LFS. Hun er på et møde med sin leder i forbindelse med en sygdomsperiode blevet bedt om at overveje at sige sin stilling op. Og opfordret til at drøfte dette med sin mand.

Pædagogmedhjælperen er 72 år, hun har arbejdet et helt arbejdsliv i samme institution og har aldrig haft noget særlig sygdom i de mange år før i sommer 2013.

Hun var så ked af, at lederen opfordrede hende til, at hun skulle gå.

Jannike Andersen, faglig sekretær i LFS, taler med medlemmet, som hun absolut ikke mener skal sige sin stilling op.

”Jeg gør det klart for hende, at hvis institutionen mener, at hun ikke kan udføre sine arbejdsopgaver, så må de sige hende op. Og med så mange år på institutionen vil hun få et halvt års opsigelse.”

Det får hun ikke, hvis hun selv siger op, understreger Jannike Andersen.

Hun tilbyder at tage med medlemmet til næste møde med ledelsen.

”Tonen er pæn, institutionen er tydeligvis glad for medarbejderen og hendes arbejdsindsats gennem de mange år.
Lederen siger bagefter, at det aldrig var meningen, at medhjælperen skulle snydes for sin lange opsigelse. Men det ville have været konsekvensen, hvis hun selv havde sagt op, svarer jeg,” siger Jannike Andersen.

Forløbet ender godt med en aftrædelsesaftale, hvor medhjælperen ikke kun får sin lange opsigelse, men også bliver fritaget for tjeneste under den.

”Aftalen betyder, at hvis hun bliver raskmeldt, så indgår restferien i opsigelsesperioden, hvis institutionen når at varsle det. Hvis hun er syg i perioden, får hun feriepenge udbetalt. Foruden seniordage og andet der kan være.”

Ikke uvæsentligt for medlemmet bliver det også aftalt, at der holdes en afskedsfest for hende med børn og forældre.

”Hun var så glad bagefter, græd og takkede. Jeg sagde, at det jo sådan set er det, hun har betalt for alle de mange år.”

Medlemmet er af ”den gamle skole”. Hun havde dårlig samvittighed over, at hun var syg og havde været det et par måneder. Selv med fratrædelsen gik hun mest op i, hvad kollegerne ville sige til at hun fik løn, når hun ikke var der.

”Jeg måtte overbevise hende om, at nu skulle hun tænke på sig selv. Og at det var hendes ret at få løn i opsigelsesperioden, det var en del af hendes overenskomst”, fortæller Jannike Andersen