Mere viden og refleksion er vejen frem

Af Kit Jensen

Hver fjerde daginstitution i København har i dag tilknyttet en socialrådgiver. Det betyder, at langt flere udsatte børn nu bliver spottet og får hjælp. Men selv om socialrådgiverordningen er en succes, hilses Ankestyrelsens kampagne velkommen af projektleder Ane Løfstrøm Eriksen.

Mere viden og flere redskaber til faglig refleksion. Det er vejen frem, hvis udsatte børn skal have hjælp i tide. Sådan lyder meldingen fra Ane Løfstrøm Eriksen, der står i spidsen for ordningen med socialrådgiverstøtte i københavnske daginstitutioner.

Ankestyrelsen kampagne ”Del din bekymring” og det tilhørende dilemmaspil ser hun derfor som et fint supplement til socialrådgiver-initiativet, der blev sat i værk i 2010. Projektlederen peger bl.a. på, at mange institutioner slet ikke er omfattet af ordningen. Derudover kan de ansatte nogle gange have brug for at sparre indbyrdes, før socialrådgiveren bliver involveret.

”Det er de sager, hvor der er tvivl, som er de svære. Og der er i høj grad brug for nogle redskaber, personalet kan støtte sig til, når de ikke ved, om deres mavefornemmelse er rigtig eller skal afklare, hvilke handlemuligheder der er, hvis et barn giver anledning til bekymring,” siger hun.

Ordningen med socialrådgiverstøtte i udvalgte institutioner har ikke blot ført til flere underretninger og en tidligere indsats, når børn mistrives. Den har også gjort socialforvaltningen klogere på, hvad det er for nogle barrierer, der kan få personalet til at tøve med at tage affære. En af dem er, at pædagogerne i daginstitutioner er meget tæt på forældrene i det daglige og kan være bange for at ødelægge relationen.

”Det kan gøre det svært for dem at italesætte en bekymring over for forældrene eller underrette socialforvaltningen,” siger Ane Løfstrøm Eriksen.

En anden barriere er manglende viden om, hvad der egentlig sker, når man sender en underretning.

”Vi er ofte stødt på den opfattelse, at en underretning næsten altid fører til tvangsfjernelse. Tror man, at det bliver konsekvensen, vil man selvfølgelig være lidt mere tilbageholdende med at underrette,” siger hun.

Ane Løfstrøm Eriksen håber derfor, at Ankestyrelsens kampagne vil aflive nogle myter og lukke det ”videnhul”, der kan blokere for, at både børnene og deres forældre får hjælp.

”Det er yderst sjældent, at en underretning fører til tvangsfjernelse. Typisk bliver barnet i hjemmet, og vi sætter så ind med praktisk, pædagogisk støtte, der skal vende den negative udvikling. Det kan f.eks. være i form af familiebehandling, hvor vi går ind og arbejder med forældrenes evne til at være forældre eller strukturerer en hverdag for barnet,” siger hun.