Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
STORMØDE I NØRREBROHALLEN:
Spørgsmål og svar om skolereformen
Det var gået op for mange LFS’ere, at det ikke kun er fritidspædagoger, der bliver ramt af skolereformen.
Omkring 700 mødte op til stormødet i Nørrebrohallen.
700 pædagogiske medarbejdere var mødt frem til stormøde om konsekvenserne af skolereformen i Nørrebrohallen den 22. januar.
På det godt tre timer lange møde gennemgik formand for LFS, Britt Petersen, konsekvenserne af skolereformen, som de ser ud pt. Hun forklarede begrundelsen og præmisserne for den aftale LFS har indgået om fremtiden for det fritidspædagogiske personale og adresserede den bekymring og de spørgsmål, der ligger hos de mange, der direkte og indirekte påvirkes af skolereformen.
I og med at fritidsområdet reduceres med 400 årsværk og kun 160 årsværk overføres til skolen, skal 240 årsværk, ifølge LFS’ aftale med Københavns Kommune, omplaceres til daginstitutionsområdet. Men der er ikke kun tale om fuldtidsstillinger:
”Vi rykker jo ikke bare rundt på fuldtidsstillinger. Det omfatter 600 ansatte på selvejende fritidshjem og 1200 på kommunale fritidstilbud,” sagde Britt Petersen og konstaterede dermed, at mange på daginstitutionsområdet vil få nye kolleger med en fritidspædagogisk baggrund.
Det var gået op for mange i blandt andet daginstitutionerne og antallet af fremmødte var rundt regnet dobbelt så stort, som ved sidste stormøde i september og flere fremmødte måtte stå op.
Britt Petersen ridsede op, at Folketinget med reformen har besluttet længere skoletid, understøttende undervisning, og tvungen lektiehjælp efter næste Folketingsvalg. Endvidere at man i København har besluttet, at bruge allerede ansatte fra omkringliggende fritidsinstitutioner – fortrinsvis i klyngen, at man vil bevare fritidsinstitutioner og at både de kommunale og selvejende indgår i kabalen. Hun fortalte også, at 50 pct. af den understøttende undervisning skal varetages af pædagogisk personale, at lektiehjælp indtil næste olketingsvalg er frivillig og at den kommer til at foregå i fritidshjemsregi for mellemtrinnet og op.
Hun medgav, at eftersom pædagoger ikke nødvendigvis er bedre stillet i forhold til at give lektiehjælp end forældre, er det ikke en optimal løsning, men en pragmatisk, da kommunen ikke har taget højde for, at der både skal gives tilbud om lektiehjælp og tilbud om pasning til alle.
I det hele taget har pragmatisme været nøgleordet for LFS. Pragmatisk er hele aftalen, da alternativet for de op mod 1800 omplaceringsberørte fritidspædagoger, der alle er i basisstillinger, ville have været fyring, og det lod Britt Petersen forstå ville være uacceptabelt og derfor en fælles og solidarisk opgave for LFS’ medlemmer at medvirke til at løse.
Men det er ikke nogen nem opgave at omplacere så mange mennesker, lød det fra Britt Petersen, der på baggrund af skepsis i salen udtrykte, at det nemmeste da ville være at fyre alle. Så kunne hele puslespillet undgås. Men sådan mener hun ikke, man kan være bekendt overfor kollegerne.
De nye kolleger man vil få rundt omkring, vil i videst mulige omfang være personer, der selv har ønsket sig ind i den sammenhæng. Og selvom nogle fritidspædagoger og daginstitutionspædagoger tænker, at det kan være svært at skulle forholde sig til to aldersgrupper og to forældregrupper, så er det før set, at fritidspædagoger med succes er skiftet til daginstitutionsområdet.
”Lige nu fylder det mest, hvad kollegerne gerne vil. Om de vil i børnehave, eller være i skolen. For mig gælder det om at sikre, at alle bliver hørt. Det handler om at sikre det gode arbejdsmiljø. Som jeg hører lærerne, er der en vis etaltræthed og nu skal de forholde sig til det her også. Det bliver en ny personalegruppe og et nyt samarbejde, så der er mange ting at forholde sig til og der bliver pres på alle. Vores fælles mål er jo, at vi gerne vil det bedste for børnene – så skal det også give mening for dem der skal ind og arbejde i skolen, siger Rikke Kure, der er tillidsrepræsentant i Børnevænget på Østerbro.
Som tidligere omtalt i LFS Nyt sker omplaceringerne efter en fastlagt proces, der allerede er i gang og kører over den næste måneds tid. I begyndelsen af marts ligger det fast, hvem der skal arbejde i skolen og i midten af marts, hvor det øvrige fritidspædagogiske personale skal placeres.
Spørgsmål og svarI forhold til kombinationsstillingerne er der en række spørgsmål og svar som blev gennemgået på mødet: • Ved flere arbejdssteder på tværs af selvstændige organisationer, f.eks. skole/klynge eller mellem 2 klynger har man hhv. 1 personaleleder og 1 leder med instruktionsbeføjelse. Førstnævnte findes på den institution, hvor man har flest timer og hvor dermed er. • Lederne koordinerer mødeskemaer, ferieønsker m.m. – kun ved sygdom vil den ansatte skulle kontakte flere arbejdspladser. • Man er dækket af TR, hvor personaleleder er. Alle MED-udvalg skal håndtere personale, der ikke umiddelbart er dækket af TR på arbejdspladsen • Mødevirksomhed på flere enheder er et ledelsesspørgsmål. • Der er ikke ændret i grundlaget for Stærkt samarbejde. • Det er alene skoledelen, der er fikseret til 18,5 timer. • Arbejdstidsreglerne forhindrer en ”delt” arbejdsdag. • Kombinationsstillingerne er på årsnorm. Der findes ikke og har aldrig eksisteret en ’ret’ til korte dage. • Udgangspunktet er, at en kombinationsstilling består af to arbejdssteder. • Morgenåbning er placeret på fritidsinstitution og er under pædagogisk ledelse. Der er budget til 1 pædagog og 1. medhjælper. pr. morgenåbningstime. • Det er en ledelsesmæssig opgave med særskilt budget, at sørge for personale til de børn som starter på fritidshjem pr. maj. • Det er et lokalt planlægningsspørgsmål, at sikre mulighed for forældresamtaler med personale i kombinationsstillinger. • Det er endnu ikke helt afklaret, men der er enighed om, at der skal finde kompetenceudvikling af de "afgivne fritidshjemsansatte” sted, hvis der er behov. |
Fakta om arbejdstidsreglerSpørgsmålet om arbejdstidsregler er ikke på plads, da Kommunernes Landsforening har kompetencen. LFS har foreslået to lokale arbejdstidsregelsæt i BUF. • Et sæt for pædagogisk personale der har hele sin beskæftigelse i skolen og • Et sæt for pædagogisk personale indenfor 0-11 årsområdet, inkl. kombination skole/fritidshjem. • Årsnorm i begge sæt. Målet er mere børnetid. • Forskudttidstillæg mv. gives som fast tillæg på 1.600 kr. årligt. • Vinterafspadsering ikke i den rene skoleaftale og indstillet på ændringer/ justeringer i den anden. • Tid til andet arbejde indgår ikke med fast faktor i nogen af forslagene. Det er fjernet fra lærernes og indgår ikke heller ikke i BUPL’s regelsæt, men kan diskuteres i MED. • Ferieafholdelse (hovedferie m.v.) for ansatte i kombination på skolen vil skulle ske i skolefri uger. |
Hvad synes skolebørn egentlig om skolereformen?Rosa Berdiin Hansen fra 6. klasse på Den Lille Skole i København var i uge 4 i erhvervspraktik i LFS og var med til stormødet om skolereformens konsekvenser for pædagogerne. Det var en forvirrende omgang voksensnak, syntes den 12-årige Rosa, så vi spurgte hende i stedet, hvad hun synes om skolereformen fra hendes synspunkt. ”Jeg synes ikke det er særligt godt, at vi skal i skole i længere tid. Vi får mindre fritid og ikke så meget tid til at være sammen med venner, eller til at dyrke sport. Men på den anden side så lærer vi måske mere, og en times lektiecafe, er vel en meget god ide, når vi skal gå så længe i skole og ikke får så meget tid der til at være sammen med venner og dyrke sport. Så det er meget godt, at have en time i skolen til at lave sine lektier, så man ikke skal lave dem om aftenen. Og så er der en lærer der ved, hvad man skal,” siger hun. |