Leder:

Udlicitering af borgernær velfærd?

Af Britt Petersen. formand for LFS.

Det var da lige før, at man fik kaffen galt i halsen den anden dag: Udlicitering af borgernær velfærd er nu blevet noget Socialdemokratiet har et pragmatisk forhold til. Konkurrence er sundt på alle områder, er det nye mantra og derfor er et konsulentfirma nu sat til at undersøge erfaringer med udlicitering af de direkte velfærdsområder til brug for videre diskussion.

Undskyld, hvad blev der af noget så elementært som holdning til velfærdssamfundet, til sammenhængskraft og til fællesskab?

Hvordan gik det i New Zealand? Er det et eksempel til efterlevelse?

Hvordan gik det i Sverige med de udliciterede skoler, og hvordan var det lige det gik i Assens, da ISS forsøgte sig – og hvad er det egentlig for et ændret samfundssyn Socialdemokratiet lægger for dagen?

Når man bevæger sig ind på det spor, så har man allerede bevæget sig væk fra grundholdninger til velfærdssamfundet, og det er for mig det mest skræmmende i hele den diskussion der pågår. At højrefløjen ikke har grundholdninger om fællesskab og velfærdssamfundet, men alene taler om ydelser og service – er for så vidt ikke nyt. Når Socialdemokrater gør det samme, så er sammenhængskraften i vores velfærdssamfund for alvor i fare.

Og hvis man så endelig skal ind i den mere økonomiske del af diskussionen om udlicitering, så kan det undre, at man ikke tager de store samfundsøkonomiske briller på, når regneriet skal gøres op. Med i totalomkostningen på udlicitering hører jo både omkostninger til dem der skal gøre et område udbudsklar, omkostningerne til dem der kontrollere kontraktoverholdelse og føre udvidet tilsyn, men med i regnskabet hører også følgeomkostningerne, når der konkurreres på løn og arbejdsvilkår.

Et glimrende eksempel på det er jo at se på, hvordan det er gået på fx det udliciterede rengøringsområde, hvor de ansattes arbejdstakt er sat op og deres ansættelsestimetal er sat ned. Hvad koster det i socialomkostninger, i hel og delvis friplads i institution, i huslejetilskud og i andre ydelser, hvor indtægten er beregningsgrundlag, for slet ikke at tale om de menneskelige omkostninger?

Det er som om, at det er blevet totalt umoderne at have grundlæggende holdninger til samfundsopbygning og sammenhængskraft – og endnu mere umoderne at stå ved dem. Det er nu alle de gode socialdemokratiske kræfter, som vi ved findes, må sætte deres folketingspolitikere på plads, inden de når at ødelægge hele vores velfærdssamfund.