Der er forskel på kommunale og private

Hvad er forskellen på kommunale og private daginstitutioner? Det spørgsmål har UdviklingsForum søgt svaret på – på Bornholm. Grundlæggende er der forskelle, men om der er kvalitetsforskelle er svært at svare på.

Debatten om udlicitering af velfærdsydelserne buldrer igen. Det gælder også på børnepasningsområdet, hvor regering og folketing ad flere omgange har gjort det nemmere at etablere private løsninger. Således er ca. 10 pct. af daginstitutionerne i dag private – og andelen er stigende. Men der er ikke megen viden om forholdene i de private daginstitutioner og om forskellene mellem de private og kommunale tilbud. Derfor har konsulentvirksomheden UdviklingsForum på eget initiativ i oktober 2013 gennemført en undersøgelse af ligheder og forskelle mellem privatinstitutioner og kommunale daginstitutioner.

Undersøgelsen er gennemført på Bornholm, fordi andelen af private børnehaver er relativt høj og 24 procent af børnene der bruger dem. Der er heller ingen selvejende institutioner, børnetallet er faldende, de private er af forskellig størrelse, med forskelligt værdigrundlag og på grund af deres geografiske beliggenhed – med det samme børnegrundlag – er de i en mere direkte konkurrence med de kommunale børnehaver.

Undersøgelsen, der er en kvalitativ interviewundersøgelse med fokusgrupper i fem private daginstitutioner og fem kommunale børnehuse, viser, at der er vigtige forskelle mellem privatinstitutioner og kommunale institutioner.
Forældre, der vælger en privat daginstitution, lægger vægt på, at institutionen har en særlig profil, er lille, overskuelig og nærværende, og har et tæt forældrenetværk, hvor ”alle kender alle”. De lægger også vægt på, at der er plads både ude og inde til børnenes udfoldelse. De nævner også ønsket om en stabil løsning med lokalt ejerskab, hvor der ikke er langt fra ord til handling. De peger på mange omstruktureringer i de kommunale daginstitutioner i de senere år, og at de kommunale er underlagt forvaltningers principper og handlemønstre.

Forældrene i de private tilbud er mere engagerede og deltagende i institutionens hverdag.
Privatinstitutionerne selv slår på deres selvbestemmelse og at de ikke skal spørge ”opad i systemet”. De ser kommunerne som modpart, der vil styre og indskrænke deres handlemuligheder.

Til gengæld indgår ikke i samme videndeling mellem institutioner og de føler sig mere isolerede fra hinanden, end i de kommunale institutioner. Flere privatinstitutioner vægter ikke efter- og videreuddannelse særlig højt, og nogle privatinstitutioner ser det som et problem, at det at uddanne sig giver meget fravær.

Dertil kommer at private oftere bøjer officielle regler, lovgivning og overenskomster til gavn for de lokale forældre og børn. For medarbejderne betyder det, at de skal være mere fleksible med deres arbejdstid.

Et kendetegn ved de private institutioner, som UdviklingsForum fremhæver er, at de private er gode til at profilere sig og ”skaffe kunder i butikken”. Det sker blandt andet via hjemmesider med billeder og fortællinger om institutionerne.

Her er de kommunale institutioner ofte underlagt snærende
bånd fra kommunernes it-afdelinger.

Kommunale institutioner er for alle

De kommunale institutioner gør en dyd ud af at være for alle børn, og de ser børnegruppen som det primære udgangspunkt, fremgår det af undersøgelsen.

At institutionen er for alle er af afgørende betydning for de forældre der vælger det kommunale tilbud. De lægger vægt på, at der er børn fra mange forskellige miljøer og at de ønsker fællesskabet i en kommunal daginstitution.

De kommunale institutioner ser det i øvrigt som positivt at tilhøre det kommunale fællesskab, der giver mulighed for videndeling, efter- og videreuddannelse. Lederne af de kommunale børnehuse indgår i højere grad i forskellige former for organiseret kontakt. De fremhæver, at medlemskabet af det kommunale fællesskab er vigtigt og identitetsskabende, men nævner, at kravene om dokumentation har taget overhånd. Forandringer og indgreb fra kommunen skaber dog forstyrrelser. Det gælder både forstyrrelser, der skaber udvikling, og forstyrrelser, som ikke er meningsfyldte.

Privat eller kommunal er et politisk valg

Ifølge UdviklingsForum kan man ikke ud fra undersøgelsen konkludere, at det ene tilbud er bedre end det andet og at poltikerne derfor skal vælge den ene eller den anden vej.

Det fortæller John Andersen, der er en af konsulenterne bag
undersøgelsen.
”Det er et politisk ideologisk valg om, hvad retning man vil for samfundet. Formelt forskningsmæssigt ved vi ikke om det ene er bedre end det andet. Spørgsmålet er om man vil have private institutioner, der skal hive profi t ud eller om de ikke skal kunne hive profi t ud. I både Sverige og Norge har vi set grelle eksempler på det første – blandt andet med de berygtede norske børnehavebaroner, derstår på spring til at komme ind i Danmark. Så der er niveauer og nuancer,” siger han og peger på, at kommunernes tilsyn jo skal sikre, at der er en vis kvalitet i tilbuddene, men at det at være gået igennem et tilsyn og blevet godkendt er det samme som at der er tale om det bedste pædagogiske tilbud.

”Men man må nok være lidt ydmyg i forhold til, om der er en kvalitetsforskel, for vi har ikke den viden,” siger han og peger på, at så længe man ikke har den viden, må man tage diskussionen på det politiske plan, ellers bliver det påstand mod påstand.

I forhold til om der er et bedre uddannelsesniveau hos de kommunale siger han:
”Vi har konstateret, at det tyder på at det er sådan, men vi kan ikke dokumentere det. Vi stødte på nogen steder, der – lidt hårdt sat op – har en holdning om, at det er vigtigere at de ansatte er engagerede end at de har uddannelse. Mit indtryk er, at det i det store hele holder,” siger han.

John Andersen understreger, at undersøgelsens resultater på grund af Bornholms unikke situation på området ikke kan overføres direkte til resten af landet.