Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Fritidspædagoger kan sikre en bedre overgang til skolen
Tekst: Jon Arskog
Et skift fra fritidshjem til børnehave gav Vagn Rosendahl Odsgaard et nyt syn på sin faglighed som fritidspædagog. Nu er han med til at give de store børnehavebørn kompetencer til at begå sig som nye skolebørn.
Lige siden 10. klasse havde den i dag 32-årige Vagn Rosendahl Odsgaard ønsket at blive pædagog på et fritidshjem.
Han begyndte som pædagogmedhjælper og efter at have taget pædagoguddannelsen i 2007 fortsatte han på fritidshjem som fuldblods fritidspædagog. Det hele kørte, som
det skulle.
Alligevel valgte han i 2012 at skifte til en børnehave.
Skiftet skete internt i klynge VE3, Børnefortællingen, fra fritidshjemmet Bryggergården til Troldhytten. Et mix af mangel på pædagoger i den dengang nyetablerede klynges udflytterbørnehave, en generel usikkerhed omkring arbejdstider, hustruens arbejdstider og en lyst til at læse videre på deltid fik ham til at tage springet. Et spring han lige siden har været rigtig glad for.
Mere tid med og nærhed til børnene, bedre mulighed for at arbejde med projekter og muligheden for at skabe en rød tråd i børnenes liv i forhold til overgangen til skolen, fremhæver han som tre af de væsentligste ting, der rent fagligt gør ham glad i sin nye hverdag.
Når skolereformen i København i den kommende tid sandsynligvis kommer til at skubbe en del fritidshjemspædagoger ud i daginstitutioner, synes han derfor ikke, at man på hverken den ene eller anden side af det pædagogfaglige hegn skal løbe skrigende bort, for der er mulighed for at få fagligheden i spil til fordel for både børn og voksne – med andre ord er der plads til begejstring.
Den røde tråd
”Det man som fritidshjemspædagog kan bidrage med i en børnehave er, at man har en viden om og erfaring med, hvad der møder børnene i skolen. Dermed også, hvilke kompetencer de skal have for at kunne være i skolen og for at kunne agere på et fritidshjem, hvor der er en mere åben struktur. Der har man helt klart en unik chance for at kunne gå ind, målrette sin praksis og skabe en rød tråd for børnene,” fortæller Vagn Rosendahl Odsgaard, der er pædagog i storegruppen og dermed har de store børn, der er på vej i skolen og på fritidshjem.
Når han siger, at man kan bidrage med et fokus på de kompetencer, der skal bruges i skolen og på fritidshjemmet, mener han ikke, at børnehavebørnene i faglig forstand skal ’skoles’, men at de skal gøres klar til dels den fysiske struktur, dels de kompetencer der skal til for at kunne indgå i en skoleklasse.
”Det der skal fokus på, er de sociale kompetencer; de sociale relationer. Det at respektere hinanden. Det at kunne sidde ned og få en fælles besked, synes jeg er klart vigtigere end at kunne alfabetet, eller at kunne skrive sit navn. Der er det vigtigste, som jeg ser det, opmærksomhedstræning og det at opretholde en naturlig mangesidet nysgerrighed hos børnene.
Hvis børn har nysgerrigheden og interessen, så lærer de ting superhurtigt. Så de skal ikke skoles i faglig forstand, men det er vigtigt i skolen at kunne være stille, når det forventes af en,” siger Vagn Rosendahl Odsgaard.
Netop dér mener han, at fritidshjemspædagogerne i børnehaven vil kunne se deres faglighed i spil. Og det mere intenst, end det er muligt i fritidshjemmene.
”Jeg tænker faktisk, at det er meget fedt, for på fritidshjem har man ikke børnene så meget tid ad gangen. De har fri fra skole klokken kvart i et, så skal de på fritidshjem og bliver så hentet ved ca. fi retiden. Så det bliver kun til godt tre timer med dem. Hvis man så skal på tur med dem, kan det godt blive lidt stressende. Her i udfl ytterbørnehaven kører vi ud og om morgenen og hjem igen ud på eftermiddagen. Dvs. at jeg har dem hele dagen. Her kan jeg virkelig lave nogle projektting og arbejde med dem,” siger han, dog med den erkendelse, at der i en børnehave også er mange praktiske gøremål, som tager tid – og så skal der skiftes en ble en gang i mellem. Men ikke desto mindre.
Nysgerrigheden gør en forskel
Et andet plus ved at arbejde i en børnehave er, børnenes nærmest ubegrænsede nysgerrighed og videbegærlighed og de muligheder der ligger i, at man er i en børnegruppe.
”Der er en hurtigere nysgerrighed her. Tingene skal ikke blæses op på samme måde, som man er nødt til det på et fritidshjem.
Der er det jo meget sådan, at det handler om, hvad ungerne har lyst til her og nu i konkurrence med playstation, sport og andre værksteder. Der er man nødt til at sælge sig selv og sit projekt hele tiden. Her i børnehaven er der mulighed for at arbejde mere indgående med et emne og et projekt.
Her har du en gruppe, som du er ansvarlig for og kan sige, nu gør vi det her som gruppe. Det er fedt. Man har dem på en helt anden måde. Men man fi nder også ud af det med forståelsesrammen, at ting ikke skal være så komplicerede. Man får et andet syn på sit sprog og sin opfattelse. Det synes jeg har været ret sjovt,” siger Vagn Rosendahl Odsgaard.
Der er dog ting han savner fra fritidshjemmet. Det er blandt andet dét i større grad at kunne forvente, at børnene tager aktivt del i deres egen problem- og konfliktløsning, og at de ser sig selv som en aktiv medspiller i forhold til deres hverdag.
”Men man vænner sig til, at niveauet her er et andet og at det er nogle andre forventninger man må have. Her er det, at de tager tallerkenen og stiller på rullebordet, når de er færdige med at spise, at de hænger flyverdragten på deres plads, når de kommer ind, og at de ikke skubber til andre, når de står i kø og skal have vasket fingre. Udfordringen er at få opstillet nogle rammer, så de har mulighed for at arbejde inden for det,” siger han.
En anden forskel er, at børnehavebørnene er lettere at læse.
”På fritidshjemmet er der mange ting der spiller ind i børnenes hverdag. Der er påvirkning fra skole, forældre, kærester og der kan være en dagsorden med det de gør, eller ikke gør. Her er børnehavebørn lettere at læse og ikke mindst mere uskyldige.”
Mød hinanden for børnenes bedste
Når nogle fritidshjemspædagoger over de næste måneder skal ud i daginstitutionerne, er Vagn Rosendahl Odsgaards anbefaling, at både daginstitutionspædagogerne og fritidspædagogerne smider fordommene og er åbne i mødet med hinanden.
”Jeg tror, at det for begge parter er vigtigt, at man er åben og bevidst om, at vi alle har en pædagogisk baggrund, og at alle der kommer for at arbejde i daginstitutionerne vil det bedste for børnene. Det skal være børnenes udvikling der er i fokus,” siger han og peger på, at børnehavepædagogerne ikke skal føle deres faglighed truet, men at de omvendt også må være åbne overfor, at fritidshjemspædagogerne har nogle tilgange til børnene, som også kan have værdi.
Og fritidshjemspædagogerne skal være opmærksomme på at ikke alt fungerer på de lavere alderstrin.
”Fritidshjemspædagogerne skal huske på, at børnehavepædagogerne har en noget mere nuanceret og specifik viden inden for aldersgruppen end de nok selv har. Der var mange ting jeg skulle hjem og læse op på. Det er godt nok en del af pædagoguddannelsen, men mange fritidshjemspædagoger har jo nærmest været det for evigt, så man må spørge sig selv, hvad er det jeg kan forvente på det her alderstrin. Her ser jeg det som vigtigt, at man kan samarbejde og bruge hinandens viden på tværs, af såvel kollegaer imellem, men også internt i klyngen,” siger han.
”Når det er sagt mener jeg, at der i mødet mellem de to fagligheder er grobund for et bedre samarbejde om børnenes udvikling og det at skabe en rød tråd i barnets liv. Men begge parter skal være vidende om, at vi ikke taler ud fra samme praksis,” siger han.
For at sikre den bedste begyndelse på samarbejdet anbefaler han børnehavepædagogerne at tage imod og støtte op om de aktiviteter, som fritidshjemspædagogerne vil iværksætte, eller at give dem mulighed for at koble sig på nogle de projekter, der allerede kører i huset.
”Når man som fritidshjemspædagog kommer ud i en daginstitution, kan man godt stå ret blank og spekulere over, hvor er det lige jeg byder ind her? For man er vant til en anden omgang med børnene. Fx kan en fodboldkamp hurtig blive lidt kedelig i en børnehave i forhold til på fritidshjemmet, fordi man ikke har de samme muligheder for at forklare tingene.
Derfor vil det være en god idé, at skabe nogle projekter, som fritidspædagogerne kan starte med at binde sig på og blive lukket ind i. Det vil helt klart kunne hjælpe og bløde lidt op også. For det er en anden praksis,” siger han.
For i det hele taget at sikre et godt samarbejde på tværs af klyngernes fagligheder, foreslår han blandt andet muligheden for en slags jobrotation i klyngen:
”Det kunne være, hvis jeg nu som pædagog i en børnehave havde et projekt, som kunne være fedt at lave i en periode på fx et fritidshjem. Det ville styrke kendskabet til hinanden i klyngen og gøre det lettere, at se helheden for børnene,” siger han og peger dermed på, at kendskab og samarbejde i klyngen bør prioriteres fra ledelsens side. Det kunne være sociale sammenkomster, fælles rundtur til alle klyngens enheder, fælles faglige møder m.m.
En god beslutning
Selvom der stadig banker et fritidspædagogisk hjerte i Vagn Rosendahl Odsgaard har skiftet til børnehaven for ham været en rigtig god beslutning.
”Jeg er virkelig kommet til at holde af det. I starten var det lidt mærkeligt, fordi børnene ikke altid forstod de jokes, jeg ’crackede’. Og så tog det mig noget tid at finde ud af, hvad jeg skulle byde ind med. Hvad er det nu jeg ikke længere kan, og hvad er det så jeg kan, var spørgsmål til eftertanke, men det er spændende at sætte sig selv og sin profession under andet lys og udfordre den,” siger Vagn Rosendahl Odsgaard, der ikke underkender, at han nok også har været heldig med sit skifte.
”Jeg har været heldig at få en storegruppe. Det har givet mig et helt andet fokus på, hvad børnene har brug for, når de starter i skolen. Før fik jeg dem da de begyndte i skolen og tænkte:”Argh, nå nu er det blevet tid de mindste igen!” Men nu er jeg med til at skabe de her store børn i børnehaven og gøre dem skoleparate. Det har sådan ændret lidt fokus i forhold til, hvad vi i børnehaven mener der skal til for, at børnene er skoleparate. Det har været ret skægt og en positiv bagside at mit skift, som jeg ikke havde forestillet mig,” siger Vagn Rosendahl Odsgaard, der i øvrigt er også nyvalgt tillidsrepræsentant i Troldhytten.
Efter at have tænkt lidt over det, konstaterer han: ”I dag tror jeg ikke, at jeg ville skifte tilbage, hvis det var muligt.”
”Til fritidshjemspædagogerne vil jeg bare sige, at det ikke er noget, man skal være nervøs eller bange for. Jeg kan godt forstå, hvis man er det. Det er et andet niveau og en anden kamp, men det er utroligt spændende. Og ja, så skal man tage en ble en gang i mellem, men det vænner man sig til. Jeg synes, at både børnehave- og fritidshjemspædagogerne skal give det en chance. Virkeligheden ser ud som den gør, men det er en mulighed – endda en god mulighed,” siger han.
FaktaNavn: Vagn Rosendahl Odsgaard |