Leg bør fylde så meget som muligt

Tekst: Assia Awad

Man kan ikke overvurdere betydningen af leg, så derfor skal der være plads til rigtigt meget af den i dagsinstitutionerne, siger forsker Hans Henrik Knoop, som peger på detailstyring og dårlige normeringer som faktorer, der kan stå i vejen for legen og dermed børns udvikling.

Hvad viser forskningen, der skal til, for at pædagogik i dagsinstitutioner kan blive både spændende, fagligt effektivt og en kreativ oplevelse? Det spørgsmål stillede LFS en af landets fremmeste forskere, Hans Henrik Knoop, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Hans svar vil måske overraske i sin enkelhed, for det var: Legog rigtigt meget af den.
”Leg bør fylde så meget som muligt i daginstitutionerne, fordi den er børns foretrukne aktivitetsform, og fordi legen i sin grundform rummer alle de vigtigste elementer, som er nødvendige for, at børn kan lære, nyde livet og derigennem styrke sig selv,” siger Hans Henrik Knoop, der gennem 15 år har forsket inden for en positiv-psykologisk ramme blandt i samarbejde med kolleger fra Harvard University og Claremont Graduate University.

Legen er imidlertid under angreb i disse år. Ifølge forskere, som blandt andet psykolog Jerome Singer, er der tydelige tegn på, at børns helt nødvendige fantasilege har svære vilkår på grund af for megen tid ved computeren, for meget tv, for trætte forældre og for mange kontrollerede aktiviteter i skoler og institutioner. ”Fri leg” er ligefrem blevet lidt af et skældsord blandt mange politikere og andre meningsdannere, men legen fylder selvfølgelig rigtigt meget i den enkelte dagsinstitution. Og med god grund. De seneste årtier er der sket kvantespring i forskning i og viden om legen, ikke mindst hvor vigtig den er. Eksempler fra for eksempelvis rumænske børneinstitutioner viser, at børn, der sjældent tages op og forhindres i at lege, risikerer at udvikle hjerner, der er op til 20-30 procent mindre end det normale for deres aldersgruppe.

Psykologiske forsøg på rotter, hvis adfærd på en del områder ligner menneskers, har desuden afsløret, at rotter, der er vokset op i miljøer med legetøj, udviser en mere kompleks adfærd, end rotter der er vokset op i sterile uinteressante kasser.
De velstimulerede rotters neuroner er således forbundet med op til 25 procent flere forbindelser til andre neuroner end de svagt stimulerede rotters neuroner.

Hurtigere indlæring

Hvis man retter blikket mod naturen, vil man se, at alle de omkring 5.500 forskellige pattedyr der findes, har unger, der leger, og det er ifølge Hans Henrik Knoop et tydeligt tegn på, at hvis man ikke leger, er man færdig:
”Man får simpelthen ikke lært tingene hurtigt nok i naturen hvis man ikke får lov til at lege. Kattekillinger leger, hundehvalpe leger og børn leger. De forsøger at få lov til at lege så meget som muligt. Det er vigtigt for overlevelsen, og det vigtigt for livskvaliteten. Hvis du tager legen fra et barn, skaber du et trist og modløst barn. Leg er formodentligt den mest effektive måde at lære på overhovedet. I den tilstand er du tilpas udfordret, samtidig med at du er fuldstændig koncentreret, og det er kvintessensen af et læringsmiljø,” siger Hans Henrik Knoop.

Børn træner til voksenlivet gennem deres lege, og det er oplagt at forsøge at tilstræbe en højere forening mellem børn og voksne. Voksne kan opmuntre og understøtte børns leg ved selv at foretage sig ting, som er meningsfulde, nydelsesfulde og præget af stadig videreudvikling. På den måde vil børnene blive inspireret af de voksne som positive tiltrækkende rollemodeller, mener Hans Henrik Knoop, hvis vigtigste råd til pædagoger er at sørge for at få arbejdsvilkår, så de selv kan være legende og tage initiativer og dermed være gode rollemodeller for børnene.

Der er dog mange ting, der kan stå i vejen for dette mål. ”Det kan være, hvis man styrer institutionerne for stramt, så går det hele stykker. Man kan ikke styre en leg udefra, og man kan heller ikke styre en god institution udefra i detaljer, men du kan skabe rammer for, at livet kan udfolde sig indenfor rammerne. Det er selvfølgelig ledelsens og administratorernes ansvar. Hvis vilkårene for pædagogerne er dårlige, så bliver pædagogerne dårlige rollemodeller, og så skader politikerne børnene,” lyder forskerens vurdering. Han peger på dårlige normeringer som et eksempel på et vilkår, mange pædagoger kæmper med.

”Hvis man skaber rammer, der er for pressede på normeringer og detailstyring, hvis det hele kommer til at handle om at stå i kø i omklædningsrummet, så man kan få sin flyverdragt på, at vente på de andre og passe på ikke at komme til skade, så kan det blive det samme som at stå i vejen for børns udvikling. Børn skal selvfølgelig lære at opføre sig ordentligt, og de skal også lære at vente en gang imellem, men grundlæggende skal der være rigtigt meget plads til leg, hvis dagtilbuddet skal fungere ordentligt. Nobelprismodtager James Heckman har påvist, at lande, der prioriterer gode dagtilbud, får deres penge mange gange igen over mange år.
På baggrund af sådan en viden skulle man tro, det var utænkeligt, at en kommune kom bare i nærheden af at kompromittere, minimumsnormeringerne, men det er ikke utænkeligt, det er nærmest dagens orden, siger forskeren.

Leg er fordybelse

Hans Henrik Knops defi nition af leg er bredere end den gængse defi nition. Leg er den tilstand, man er i, når man er midt i en god samtale, et godt spil, eller i gang med at lege med ideer på et universitet. Det er en tilstand, hvor man leger med tilværelsen.

”Leg er, når man er fordybet i aktiviteter, og man fungerer selvstændigt og initiativrigt indenfor de rammer, der er fastlagt. Sådan bør hele dagen være. Man bør ikke være distraheret, slentre rundt og være usikker på, hvad der forventes.

Det er spild af tid. Jo mere man kan være i en legepræget tilstand, uanset hvilke læreplaner man så i øvrigt er i gang med, jo bedre. Som pædagoger kan man arbejde med forskelligt indhold i legen, så man understøtter, at børnene får lært det, der er vigtigt i det samfund, de skal fungere i.
Hvis børnene skal lære om naturen, så er det fedt at lege med dyr, hvis børnene skal lære om andre sociale fællesskaber, så er det sjovt at se, hvad der skal til, for at en leg fungerer eller ikke fungerer,” mener Hans Henrik Knoop.

Han understreger, at det er vigtigt, at der er plads til at tage initiativer, finde på ting, være kreative, at der er plads til mangfoldighed plads til leg til overraskelser.
”Børn skal være aktivt konstruerende i deres hverdag, hvis vi ønsker at styrke deres aktive læreprocesser og kropslige og mentale udvikling, og man skal passe på ikke at konstruere for meget for dem i vor iver for at være perfekte pædagoger,” forklarer han.

Perspektiv og kreativitet

Samtidig er der en række kvalitetskrav, man bør stræbe imod.
”Det er vigtigt, at sværhedsgraden passer. Hvis noget er for let, er det for svært at koncentrere sig om det, og så begynder man hurtigt at kede sig. Hvis det er for svært, bliver man for bange og nervøs, så er det også svært at koncentrere sig, så sværhedsgraden skal kunne varieres, så man bliver tilpas udfordret. Det er også det vigtigt, at man har en oplevelse af, at der er perspektiv i det, man gør, at man kan se noget interessant for sig. Så hvis børn leger far, mor og børn for eksempel, så er det interessant at bygge en familie eller et dukkehus, så man kan se et formål med det, man gør,” fortsætter han.

Kreativitet er et andet vigtigt aspekt

”Meget af det mest spændende i livet er overraskende. Man mærker mere, hvis der sker nye uventede ting. At være i en kreativ tilstand svarer til at være i en tilstand, hvor der sker uventede ting hele tiden, og hvor man er nødt til at finde på nyt. Når vi leger, så er vi præcis i den tilstand. Du ved ikke, hvad der skal ske, du improviserer hele vejen igennem legen.

Det vil sige, at du er i et kreativt mode, når du leger, og når der sker overraskelser, kan du mærke det sansemæssigt. Hvis du låser dine øjne fast i en maskine, så holder du op med at kunne se efter femten sekunder, fordi manglen på variation får nethinden til at stoppe med at reagere på synsindtryk.
Du kan ikke kilde dig selv på armen, fordi det er for forudsigeligt, men andre kan kilde dig. Det, at der sker noget overraskende, det er næsten ensbetydende med, at livet er interessant. Sådan er det at være inde i legen,” erklærer Hans Henrik Knoop.