EU-modstanden har fået ny stemme

Søren Søndergaard takker af som Folkebevægelsen mod EU’s stemme i EU-parlamentet.
Den 28-årige Rina Ronja Kari bliver ny spidskandidat til valget den 25. maj en ny stemme, men samme budskab: ”Danmark skal ud af EU,” siger hun.

Hun er ikke kendt i de brede kredse, men internt i Folkebevægelsen mod EU er hun trods sin relativt unge alder ikke et ubeskrevet blad. Tværtimod. Allerede som 15-årig meldte den i dag 28-årige Rina Ronja Kari sig i år 2000 ind i Folkebevægelsens ungdomsforening, Ungdom mod EU. I 2004 blev hun talsperson for ungdommen og var samme år også på kandidatlisten til EU-parlamentsvalget, som yngste kandidat nogensinde. Siden 2008 har hun været talsperson for Folkebevægelsen og i 2009 var hun blandt topkandidaterne til parlamentsvalget, men endte som Søren Søndergaards suppleant.

Sidste år meddelte Søren Søndergaard imidlertid, at han efter syv år i parlamentet ikke ville genopstille ved det kommende valg til parlamentet. Han meddelte endvidere, at han havde besluttet at give plads og trække sig før tid, hvis en af hans suppleanter blev valgt som ny spidskandidat til EUparlamentsvalget den 25. maj.

Det blev Rina Ronja Kari på Folkebevægelsens landsmøde i oktober og Søren Søndergaard overlod derfor sit sæde til hende allerede den 5. februar. Siden da har hun taget aktivt del i det parlamentariske arbejde med henblik på at få ’jord under neglene’ og dermed stå stærkere i valgkampen op til valget den 25. maj.

”Da Danmark blev medlem af EF i 1972, var Rina ikke født. I den forstand repræsenterer hun en ny generation af EU-modstandere, som er født i EU. De længes ikke tilbage til et Danmark, som de aldrig har oplevet, men baserer deres modstand på erfaringerne med, hvad det virkeligt eksisterende EU gør ved Europa og dets befolkninger,” skrev Søren Søndergaard på sin EU-blog i dagbladet Arbejderen forud for Rinas indtog i parlamentet i begyndelsen af februar.

Politikken er uændret

Han understregede i den forbindelse, at selvom EU-modstanden har skiftet ansigt, er indholdet det samme.
Folkebevægelsen mod EU’s ambitioner er således fortsat:

• At hindre EU i at få mere magt og arbejde på at rulle magt tilbage til Folketinget
• At arbejde for at sikre den skandinaviske velfærdsmodel
• At arbejde for at sikre et bæredygtigt miljø
• At arbejde for et åbent, ligeværdigt og fredeligt internationalt samarbejde. Verden er større end EU.

På sin hjemmeside skriver Rina Ronja Kari:
”En af de vigtigste opgaver for mig som medlem af EU-parlamentet er at arbejde for ordentlige vilkår på arbejdsmarkedet og forsvare den skandinaviske velfærdsmodel.”

Overfor dagbladet Arbejderen udtrykker hun endvidere et ønske om, at danskerne snarest skal tage debatten om, hvorvidt Danmark fortsat skal være medlem af EU. Med en meningsmåling fra sidste sommer, hvor 39 procent af danskerne meldte sig klar til at melde sig ud, mener hun, at tiden er moden.

”I den situation skal vi ikke kun nøjes med at debattere EU’s indflydelse på enkelte dele af vores hverdag. Flere og flere danskere sætter spørgsmålstegn ved selve EU-projektet.
(…) Danskerne er trætte af, at deres fremtid bliver dikteret langt fra Danmark af politikere og embedsmænd og lobbyister, de ikke har nogen indflydelse på. Det åbner op for, at vi kan sætte selve medlemskabet af EU på dagsordenen,” siger hun til dagbladet Arbejderen.

”Er det rimeligt, at EU skal bestemme, hvem der skal have ret til SU? Eller hvordan vores dagpengesystem er indrettet?
Eller om vi må lave et register over udenlandske virksomheder, så fagforeningerne kan kæmpe for overenskomster,” spørger hun i samme avis.

”Hvis vi vil afvise EU’s indblanding, så nytter det ikke bare at bede pænt, så må vi kræve, at de blander sig uden om - og vi må tage konsekvensen, når de ikke vil lytte, nemlig at melde os helt ud af EU,” siger hun.

Hun opfordrer i øvrigt til at stemme nej til EU’s patentdomstol, der sættes til afstemning samtidig med parlamentsvalget.
I hendes optik er patentdomstolen primært til gavn for de store virksomheder og ikke de små virksomheder, som vi har mange af i Danmark. Ved at stemme nej, ønsker hun, dels at danskerne afviser at give EU mere magt, dels at vi undgår de skader patentdomstolen vil påføre samfundet.

Håber på to mandater

Ved sidste valg fik Folkebevægelsen mod EU 7,2 procent af stemmerne, hvilket resulterede i ét ud af EU-parlamentets hidtil 766 mandater. 16 af dem er danske. Ifølge en Gallup meningsmåling fra april 2013, står Folkebevægelsen dog til at få 11,4 procent af stemmerne. Det svarer til ca. halvandet mandat. Men bevægelsen håber, at det kan blive til to denne gang. Derfor er håbet, at så mange danskere som muligt vil stemme til EU-parlamentsvalget. Jo højere stemmeprocenten er, des større bliver modstanden, viser erfaringerne fra tidligere valg.

Efter Kroatiens indlemmelse i EU som det 28. land og med Lissabon-traktaten er det besluttet at reducere antallet af parlamentsmedlemmer fra 766 til 751. Samtidig er fordelingen af mandater mellem store og små lande ændret, således at de store lande får mandater der tilgodeser deres størrelse, mens de små lande får færre, men dog stadig flere end deres størrelse umiddelbart tillader. Derfor skal danskerne denne gang kun vælge 13 medlemmer til det nye parlament.