Bedre sprog skal give et godt børneliv

Tekst: Jon Arskog

Sprogstrategi. Børnegården Frederiksholm i Sydhavnen er i gang med at implementere en ny strategi for sprogarbejdet i børnehaven. Formålet er først og fremmest, at børnene skal have et godt børneliv i børnehaven og livet i det hele taget – og ikke bare at de skal blive mere klar til skolen.

Klokken nærmer sig 9.30 og der er godt gang i Børnegården Frederiksholm i Sydhavnen. En 15-16 børn er gået i gang med dagens udfordringer. Der bygges Brio-togbaner, dukkerne er på bordet og tuscherne skøjter let og elegant over et par stykker papir og efterlader sig udtryk i lilla og pink.

Lars, Heddia og Jens kalder børnene på stuen til samling og mens gruppen af tre- til femårige børn glade og fro sætter sig i en rundkreds på gulvet, har en af drengene fået besked på at sætte ’pilen’ på den aktivitet, der nu skal finde sted. Han sætter pilen ved det af de otte billeder, der viser aktiviteten ’samling’.

Jens Brok, der er pædagog og sprogansvarlig på stuen fortæller, at det jo snart er jul. Og hvad er det nu lige man gør, når det er jul? Og hvordan er det egentlig julemanden ser ud? Begge dele er der en del bud på. Også nogle ganske lange fortællinger, blandt andet om en drøm, der mest omhandler en Batman-lignende julemand, der eksploderer.

Jens spørger til fortællingerne og børnene kommer lidt længere ind på indersiden af deres hoveder for at finde svar.

Det er nok, som det er de fleste steder. Dialogen giver børnene mulighed for og lyst til at dyrke sproget. Nogle melder sig frivilligt, andre skal opfordres og nødes mere.

I Frederiksholm er 70 procent af børnene to- eller flersprogede – og en del af børnene har dårligt, eller i hvert fald forsinket sprog. Derfor har man besluttet at arbejde mere struktureret med udviklingen af børnenes sprog.

Sprogstimulering i små grupper

Når samlingen er overstået inddeles børnene i grupper. Lars og Heddia tager hver en gruppe med ca. seks børn ind i andre rum. Jens og hans gruppe bliver på stuen. Over den næste lille halve times tid snakker han med børnene med udgangspunkt i nogle rekvisitter, men på deres egne præmisser. Det samme sker i Lars og Heddias grupper.

Jens hiver en mulepose frem og et af børnene bliver udvalgt til at trække en genstand op af posen. Det bliver en af de mere stille drenge. Han får fat i et dukkeben. Jens peger på foden og spørger gruppen, hvad den hedder? Lysten til at svare er stor. Der bliver svaret ”dukkeben” og ”tæer”. Jens prøver igen: ”Ja, men hvad er det tæerne sidder på?”

En af drengene siger: ”En fod”. Bingo!

De snakker lidt mere om dukkebenet, inden en af de andre drenge får lov at trække en anden dukkedel op af posen. Det er selve dukkens krop – uden hoved, arme og ben.

Jens peger på numsen: ”Hvad hedder den?”

I modsætning til situationen med foden, er der stor enighed om, hvad det er, Jens peger på.

”Den prutter man med,” lyder et af de sjove bud. Børnene griner i hvert fald.

Sådan snakker Jens og børnene videre om kropsdelenes forskellige navne og funktioner.

Efter nogle minutters snak er det blevet tid til at fortælle en historie. Til at illustrere den, har Jens nogle farvelagte papfigurer på pinde, som repræsenterer personer fra historien.

I takt med at historien fortælles, skal børnene vælge, hvilke figurer der passer ind i fortællingen på det punkt, de er nået til. Det snakker de en del om undervejs – ud fra, hvad der falder børnene ind. Og børnene får lov at holde skiltene i mens.

Et kvarters tid senere løber det lidt ud i sandet. Det er svært at blive siddende på gulvet. Der skal ske noget andet og

Jens pakker sagerne sammen.

Hvem skal lege med hvad og med hvem? Det bliver lynhurtigt arrangeret, hvem der leger sammen og med hvad. Og så er ’mødet’ hævet.

Ny sprogstrategi skal samle børnene op

I kvarteret omkring Børnegården Frederiksholm bor der mange familier med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde. En del af dem også er socialt udsatte, der ikke i tilstrækkelig grad får sprogstimuleret deres børn hjemme.

Derfor har sprog igennem de sidste år været en helt naturlig del af Frederiksholms profil, hvilket institutionen også har fået sociale normeringer til.

Men da institutionen ved årets begyndelse kom med i SDU sprogforskningsprojektet ’Fart på sproget’, gav det anledning til at revitalisere indsatsen, for der var stadig børn, der kom afsted fra børnehaven med et for dårligt sprog.

I ’Fart på sproget’, som har sigtet på at teste specifikke sproglæringsmetoder, blev deltagerinstitutionerne opdelt i to grupper; én der fulgte den valgte metode, den detaljerede manual og de nøje tilrettelagte aktiviteter to gange om ugen. Den anden gruppe skulle tilsvarende have to aktiviteter om ugen, men her var der fuldstændig metodefrihed.

Børnegården Frederiksholm kom – med stor tilfredshed for den pædagogiske leder, Mette Ellemann Rohde – med i den sidste.

Metodefrihed i arbejdet

”Det var hårdt arbejde at starte op på bar bund og selv skulle planlægge det hele. Pædagogerne der var med i projektet var på et to-dages introkursus, hvor de talte ind i de metoder og manualen, som ’Fart på sproget’ var baseret på, men det var ikke noget vi følte, at vi kunne bruge til noget,” fortæller Mette Ellemann Rohde.

Sammen med de fem pædagoger, der var med projektet valgte hun at gå en anden vej og de fik tilrettelagt et forløb for de 20 uger projektet varede. Men det blev også til mere end det.

”Der var mange forskellige temaer at arbejde med: Hvilke aktiviteter hørte til hvor? Hvad var der af materialer og gode sproglege? Mens vi gik i gang med det, besluttede jeg, at vi i det hele taget skulle arbejde mere målrettet med sprogstimulering i hele institutionen.

Med de fire læringsområder, som Fart på sproget arbejdede ud fra – ordforråd, narrative kompetencer, lydlig opmærksomhed og skriftbogskoncepter - fik vi skabt en god bevidsthed om, hvilke aktiviteter vi skal sætte ind med. Men vi har også fået en bevidsthed om det at planlægge sig til bedre sprogarbejde, ligesom viden om at det giver et godt resultat, når vi arbejder i mindre børnegrupper,” fortæller Mette Ellemann Rohde, der gik i gang med at udarbejde en ny sprogstrategi til såvel børnegårdens vuggestue som børnehave, der tog udgangspunkt i klyngens vision om at være ”stedet hvor børnelivet dannes gennem en undersøgende og kreativ tilgang.”

Netop begrebet ’børneliv’ betyder meget for Mette Ellemann Rohde. Det er vigtigt for hende, at det bliver på børnenes egne præmisser og sigter mod at give dem det bedst mulige liv som barn.

”Sprog er en del af det at kunne klare sig godt socialt i samfundet og i livet, men det er også en forudsætning for at kunne skabe relationer og gode venskaber her i børnehaven. Det handler om at få gode sociale relationer, at kunne klare sig og kunne være sammen med andre mennesker. Det handler ikke om, at de skal være bedre til at starte i skolen,” siger hun og tilføjer:

”Dem der mangler et sprog kan godt blive lidt glemt. De andre børn kigger ikke skævt til dem og vi oplever ikke mobning og udelukkelse, men der kan ske en ubevidst eksklusion, hvor de bare ikke bliver leget med. Så vi gør det for, at børnene skal have et godt børneliv, men også for at de kan få et godt liv i det hele taget. Der må vi selvfølgelig også kigge på, hvad de tager med sig over i skolen,” fortæller Mette Ellemann Rohde.

Sprog i ’alt’

Målsætningen med strategien er altså chancelighed og vejen til det er, ifølge Mette Ellemann Rohde, at sprogindsatsen skal tænkes ind i alle facetter af hverdagen. Det er ikke nok, at have to fastlagte seancer af en halv time om ugen, hvis målet skal nås, mener Mette Ellemann Rohde.

”Det er vigtigt at få flyttet fokus fra, at sprogarbejde kun er, når man tager en gruppe børn med sprogvanskeligheder ud og spiller spil, eller laver andre sprogstimulerende aktiviteter med dem, til at det sker dagen lang. Det skal være en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør.
Børn lærer, når de er interesserede i noget, når noget fanger dem og især når de voksne er nærværende. Børn udvikler deres sprog i samværet med andre, men ikke mindst sammen med voksne, der kan nuancere sproget. Derfor skal vi hele tiden arbejde med sproget og sikre os, at alle børn bliver set og hørt,” siger hun og insisterer på at indsatsen skal være fundamental.

”Det skal ligge som fundamentet for alt, vi foretager os og ikke bare være et af Københavns Kommunes pejlemærker,” siger hun.

Det betyder dog ikke, at der ikke er målrettede sproglige aktiviteter, såsom de narrative udfordringer og den dialogiske læsning, som Jens Brok praktiserede i den lille børnegruppe denne tidlige formiddag i Frederiksholm.

For det er nødvendigt med den systematiske tilgang for at skabe udviklingen. Således er indsatsen også rent organisatorisk sat i system. To pædagoger er hovedansvarlige for indsatsen i hele børnehaven, mens hver enkelt stue har en sprogansvarlig, som kender niveauet og udfordringerne hos de enkelte børn.

Tanken er, at de hovedansvarlige står til rådighed for stuernes sprogansvarlige og kan rådgive og sparre i forhold til udarbejdelse af handleark og tilrettelæggelse af de sproglige læringsmiljøer. De deltager også sprognetværk med andre institutioner, ligesom de sammen med lederen taster alle sprogvurderingerne til forvaltningen.

Alle børn sprogvurderes

Udgangspunktet for indsatsen er sprogvurderinger af alle børnene, når de begynder i børnehaven som tre-årige. Vurderingerne står den sprogsansvarlige på de enkelte stuer for.

Mette Ellemann Rohde understreger, at sprogvurderingen ikke er ’testen’, der afgør barnets skæbne. Vurderingen betragtes kun som et øjebliksbillede, da der kan være forskellige grunde til, at barnet ikke viser sine sproglige evner, forklarer hun.

Sprogvurderingen skal derfor altid sammenholdes med pædagogernes generelle viden om barnets udvikling og trivsel, påpeger hun.

Den virker som et redskab til at skabe refleksion om barnet og dets behov for læring og er altså kun et delværktøj til at vurdere, hvem der har behov for en særlig eller fokuseret indsats. Børn, der vurderes at have de behov får udarbejdet en handleplan og testes igen som fem-årige, inden de træder ind i børnehavens storegruppe og begynder forberedelsen til skolen.

Af den grund er sprogvurderingen ikke længere kun et tilbud til forældrene, men noget de sprogansvarlige pædagoger gør i arbejdet med at sikre den enkeltes sprog. Forældrene inddrages i resultater og handleplaner, ikke mindst i forhold til, hvordan forældrene kan understøtte den sproglige udvikling, fremgår det af strategi- og handlingspapiret.

Således er der flere strategiske elementer i strategien. Kompetenceudvikling, samarbejde med skoler og tværfaglige kompetencer er andre.

Assistance fra talepædagoger og inklusionskonsulent

’Fart på sproget’ kørte fra januar til april, og da det sluttede allierede Mette Ellemann Rohde sig med to talepædagoger, der siden juni har hjulpet med at implementere strategien. De har været forbi de otte stuer ad tre om gange for at undervise og iagttage personalet i de understøttende sprogstrategier, der kaldes UGL-metoden, og give dem feedback.

UGL er en forkortelse, der dækker over ’udkig, giv tid og lyt’: (Hold) Udkig – efter hvad barnet er interesseret i. Giv tid – så barnet får en chance for at tage initiativ. Lyt – til hvad barnet prøver at fortælle dig. Når de ’voksne’ mestrer det, bygger de ovenpå med yderligere tre punkter: Imitér barnet, fortolk det barnet siger og kommentér i stedet for at stille spørgsmål.

Hver gang talepædagogerne har været forbi, har det været med nye læringspunkter et trin længere oppe på stigen. Undervejs er de skiftevist blevet undervist, videofilmet i praksis og har så fået feedback, inden de efter noget tid gentog processen med de nye læringspunkter.

Senest her i december, hvor en inklusionskonsulent forinden havde været forbi og arbejde med personalet i det at skabe nærvær i situationerne med børnene.

Mette Ellemann Rohde er godt tilfreds med udviklingen i forløbet, hvor hun ser klare forbedringer af institutionens arbejde.

”Vi har allerede nu resultater, der viser at vores målrettede sprogindsats har båret frugt. Fra at have 15-17 børn der sidste år blev tilbudt ’københavner-model’ skoler, har vi i år kun syv, der vil få tilbuddet,” siger hun.

”Der er kommet en faglig bevidsthed om det ude på stuerne. Der er skabt et fundament og det skal vi bygge videre på nu og fremover. Vi arbejder stadig på at implementere strategien og med at systematisere arbejdet med børn i mindre grupper, men det vi umiddelbart kan se er, at de profiterer rigtig meget af det,” siger Mette Ellemann Rohde.

”Det vil være en proces i mange år fremover – et løbende arbejde, hvor vi hele tiden skal udvikle os. Men vi er godt på vej,” siger hun.

Systematik i det pædagogiske arbejde: • TRAS for alle 2-årige vuggestue børn. Overleveringssamtaler med TRAS som pædagogisk redskab mellem vuggestue og børnehave. • Sprogvurderinger for alle 3-årige og for de 5-årige, der vurderes, at have brug for en fokuseret pædagogisk opmærksomhed • Handleark for børn, hvis resultat ligger i kategorien: særlig indsats. • Gennemgang af alle børn i foråret og efteråret på stuemøder: Hvad skal vi være opmærksomme på i vores tilrettelæggelse af sprogmiljø på stuen ud fra den samlede TRAS/sprogvurderinger/observationer? • På Pædagogisk dag i maj samles der op på evaluering fra Fart på sproget og fra sprogvurderinger. Målet er at have god research for at kunne tilrettelægge næste års indsatsområder: Er der elementer i børnenes sprogudvikling vi skal have mere fokus på? • Alle 3-årige børn bliver sprogvurderet for, at være sikker på, at vi opfanger og ser børn, som har brug for en fokuseret indsats fra vores side til at tilrettelægge et læringsmiljø, hvor sprogudvikling er overskriften for alle vores pædagogiske aktiviteter • Vores viden om børnenes sproglige udvikling bruges til den årlige videnoverdragelse til skolerne. Kilde: Børnegården Frederiksholms sprogstrategi

Grundtanken i Børnegården Frederiksholms pædagogiske sprogarbejde er: • Sprog skal tænkes ind i al pædagogisk planlægning og praksis. ”Gør alle situationer til sprogrige situationer” • Sprogrige situationer skal defineres som situationer, hvor der er plads og ro til dialog og hvor børn og voksne er deltagende. • Alle børn har potentiale for, at udvikle deres sprog. • Det er vores ansvar og kerneopgave, at tilrettelægge et sprogmiljø, der udfordrer barnet og skubber bag på de børn, som ikke af sig selv opsøger sproglige udfordringer. • Børn er forskellige og lærer sprog forskelligt. De kommer fra forskellige kulturer og socio økonomiske baggrunde, der gør at fundamentet og forudsætningerne for at lære sprog er forskelligt. • Vi skal tale MED børnene og tilrette vores samtaleniveau efter det barn eller den børnegruppe, vi har med at gøre. Vigtigt at vi ikke stiler for lavt i vores forventninger til børnene. Børn udvikler sprog ved, at være i relation med voksne, der kan variere sproget og udvikle sproget. Kilde: Børnegården Frederiksholms sprogstrategi

For alle medarbejdere i Børnegården Frederiksholm forventes der: • At de er bekendte med sprogstrategien og arbejder efter den. • At de er gode sproglige rollemodeller. • At de møder barnet med positive forventninger med hensyn til barnets læringspotentiale. • At de bidrager hver især med kompetencer, viden og ideer til sprogstimulering • At de er villige til, at deltage i kurser, læse litteratur og være bidragende og deltagende i sprogaktiviteter i dagligdagen. • At de tænker sproglig udvikling ind i alle pædagogiske aktiviteter, de sætter i gang og gennemfører. Kilde: Børnegården Frederiksholms sprogstrategi

6 sprogstrategier i Frederiksholm 1. Hold Udkig … efter hvad barnet er interesseret i - Vær ansigt til ansigt - Vær nærværende - Hold øje med barnets udspil (tale, blik, mimik, lyde) 2. Giv tid … så barnet får tid til at tage et initiativ - Sig ikke for meget - Se interesseret ud i din mimik og dit kropssprog (læn dig frem) - Hold pauser (tæl til ti eller fem elefanter) 3. Lyt … til hvad barnet prøver at fortælle dig - Gør dig umage for at forstå barnets udspil - Vis barnet, at det han/hun fortæller er vigtigt 4. Imitér barnet (efterlign) - Sig det samme som barnet siger - Gør det samme som barnet gør 5. Fortolk - Sig hvad barnet ville sige, hvis det kunne 6. Kommentér - Sæt ord på barnets initiativ - Kommentér i stedet for at stille spørgsmål