Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder:
Af Jan Hoby, næstformand i LFS
Relationens etik: Værdi eller skueværdi?
Hvorfor skal vi skal debattere etik? Fordi alle, der arbejder med relationer har mandat til at gribe ind i og påvirke andre menneskers liv, valg og værdier.
Det pædagogiske personale er med deres professionelle valg og fravalg med til at træffe beslutninger på andre menneskers vegne og påvirker dermed deres livsbane. Det er en privilegeret position, som forudsætter mod, ansvarlighed, empati, fordomsfrihed, høj moral – og en bevidst etik.
Som jeg ser det, skal vi gå efter idealet. Vi skal stræbe efter at efterlade en etik, et værdisæt, et menneskesyn i det barn, den unge eller medborgeren, vi arbejder med, som er bedre end vores eget.
Mennesker, der arbejder med relationer har flere forhold, der er væsentlige for tilblivelsen af deres etiske bevidsthed. De italesætter sjældent etikken, som et entydigt eller statisk koncept, der kan indlæres, for så at blive udført i praksis.
Den etiske bevidsthed bliver til i et relationelt rum, hvor foranderlighed, kompleksitet og de menneskelige samspil og dynamikker skaber vedvarende etiske læreprocesser.
Den relationelle etik bliver til i samspillet mellem levet erfaring, praksis, teori og lovgivning. De livshistoriske aspekter spiller en væsentlig rolle for udvikling af de professionelle kvaliteter eller dyder, som eksempelvis integritet, upartiskhed, medfølelse og forståelse.
De danner rammen for den empatiske dimension af vores arbejde og et medmenneskeligt grundlag for mødet med den anden i den daglige arbejdspraksis. Derfor kan man ikke som professionel handle respektløst, nedgørende og forhånende hverken i ord eller handling.
Man kan ikke handle uden medmenneskelighed. Målet er, at etablere det gode liv.
Arbejdet med relationer forudsætter, at man involverer sig i den anden. Man er sit eget arbejdsredskab, og ens personlighed udvikler sig i takt med, at man håndterer arbejdets udfordringer. Det er på arbejdspladserne, at den etiske bevidsthed skal udvikles. Uanset medborgernes sociale, seksuelle, kulturelle og religiøse baggrund. Uanset de professionelles politiske, ideologiske og religiøse syn på verden omkring dem.
Den offentlige sektor er politisk styret og som offentligt ansat skal man kunne agere i et politisk system. Men det politiske kan og må aldrig være mellem den professionelle og det andet menneske.
En forudsætning for, at den etiske bevidsthed kan manifestere sig i den professionelles håndtering af opgaven, er, at den ansatte føler ejerskab til de etiske principper. De etiske principper vokser nedefra og bliver til gennem demokratiske processer. Sker det ikke, kan den professionelles etik ikke udmønte sig i relationen til det andet menneske. Da bliver etikken ikke til andet end en skueværdi.
Desværre har den seneste tid vist, at ikke alle, der arbejder med mennesker, behøver at være omfattet af etiske principper. Og så vi har balladen.
For etik står i modsætning til racisme, fascisme, antisemitisme, islamofobi og had.
Læs interview side 9