Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyheder
6,6 procent over 3 år
Forhandlerne for de statsansatte har indgået aftale om en overenskomst med staten.
Parterne er blevet enige om en treårig aftale gældende fra 1. april 2015 til 31. marts 2018, der sammenlagt giver en ramme for lønudviklingen og andre økonomiske forbedringer på 6,6 pct.
Heraf er 2,1 pct. er afsat til lokal løndannelse. Med en inflation i 2014 på 0,6 pct. og med udsigten til næsten samme lave inflation i 2015, er det lig med reallønsfremgang.
Som en del af aftalen har de statsansatte accepteret en reguleringsordning, der sikrer, at den statslige lønudvikling ikke kan overstige den private i perioden.
I aftalen ligger også en uges ekstra lønnet barselsorlov til fædre, uden at det går ud over moderens, samt en styrket indsats for at understøtte samarbejde og det psykiske arbejdsmiljø.
De statsansatte havde ønsket en mindsteløn på 19.500 kr. Det fik de ikke. I stedet fik nogle af de lavest lønnede i staten lidt mere i pension. Ved redaktionens deadline var overenskomsten for ansatte i kommunerne endnu ikke indgået.
jon
Lige muligheder for børn
Den 9. april er FOA vært for høringen ”Lige muligheder for børn”, der finder sted i Fællessalen på Christiansborg. Høringen handler om forskellige problematikker, som skaber ulighed for børn.
På høringen vil der være oplæg om følgende fire emner:
- Børnefattigdom: En præsentation af AE-rådets undersøgelser af børnefattigdom og social arv. Indlæg ved AE-rådets direktør, Lars Andersen.
- Positive effekter ved god og sund mad til børn. Indlæg ved direktør for Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger.
- Et praktisk blik på problemstillinger i kommunerne. Indlæg ved direktør i Ballerup Kommune, Eik Møller.
- Negativ social arv: Fakta og reflektioner over, hvad der virker og ikke virker i bekæmpelsen af negativ social arv. Indlæg ved direktør for personstatistik i Danmarks Statistik, Niels Ploug.
Efter hvert oplæg vil et panel bestående af børneordførere fra de politiske partier, debattere det specifikke emne.
Tilhørere ved høringen er FOA’s lokale pædagogiske sektorformænd, FOLA (Forældrenes Landsforening), KL’s Børne- og Kulturudvalg samt Børne- og Kulturchef-foreningen.
Tilhørende er tiltænkt en aktiv rolle, og forventes derfor både at deltage i debatten samt stille partiernes børneordførere spørgsmål.
trim
25.000 kr. til retten til at bevæge sig i Palæstina
LFS’ hovedbestyrelse har efter ansøgning besluttet at bevilge 25.000 kr. i tilskud til 10 LFS’eres deltagelse i Palæstina Marathon – Right to Movement den 27. marts 2015, der byder på hel- eller halvmarathon, eller en 10 km rute, som man kan gå eller løbe.
Ansøgningen gav anledning til en diskussion i Hovedbestyrelsen, da enkelte medlemmer mente, at det vil være at tage part i konflikten mellem staten Israel og palæstinenserne.
Et massivt flertal var dog tilhængere af beslutningen med begrundelsen, at det ikke er økonomisk støtte til en part i sagen, men et spørgsmål om at sætte fokus på ikke mindst de palæstinensiske børns ret til et godt liv.
Med bevillingen kommer et krav om formidling af begivenheden med fokus på de palæstinensiske børns levevilkår. Alle medlemmer af LFS kan søge et
af de ti tilskudsportioner.
Det sker ved ansøgning på mail til Jan Hoby på jaho@foa.dk inden onsdag den 4. marts.
Læs mere på www.palestinemarathon.com (link er ikke længere aktivt, red.)
jon
Gravide PAU-elever kan nu fortsætte deres uddannelse
Gravide elever har i flere tilfælde landet over været nødsaget til at afslutte deres uddannelse, fordi de kommuner, de har været under uddannelse i, ikke har villet forlænge deres uddannelsesaftaler med barselsperioden. Men det er i strid med både erhvervsuddannelsesloven og ligebehandlingsloven.
Det har Højesteret fastslået i en sag, som 3F førte på vegne af en gravid anlægsgartnerelev, der ikke have fået forlænget sin aftale.
Højesteret fastslog, at en elev, der bliver gravid, og som påbegynder barselsorlov, inden uddannelsesaftalen er udløbet, kan kræve, at aftalen forlænges i nødvendigt omfang.
LFS og FOA har siden efteråret 2013 været opmærksom på, at kommunerne har haft en forskellig tilgang til blandt andet PAU-elever, der bliver gravide under deres uddannelse.
Derfor fik LFS allerede i november 2013 en aftale med sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Ninna Thomsen, SF, der gjorde det muligt for gravide elever i København at forlænge deres uddannelsesaftale.
På Frederiksberg har det dog ikke været muligt at indgå en sådan aftale, hvilket har gjort, at der i hver sag er blevet truffet forskellige afgørelser – til stor usikkerhed for PAU-elever.
Men med Højesterets afgørelse kan kommunerne ikke længere kravle udenom:
”Den afgørelse glæder vi os meget over i LFS. Den er med til at skabe mere sikkerhed og tryghed for de af vores medlemmer, som bliver gravide under deres PAU-uddannelse,” lyder det fra formand for almenområdet i LFS, Thomas Enghausen.
trim
Konference om anbragte børns tarv
Den 19. marts bliver anbragte børns egne oplevelser sat i fokus, når SFI præsenterer resultatet af deres nye undersøgelse Anbragte børn og unges trivsel 2014.
Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark, da den udelukkende er baseret på de anbragte børns egne informationer om, hvordan det er at være anbragt uden for hjemmet.
Under konferencen bliver der sat fokus på nogle af de problemstillinger, som undersøgelsen viser. Det drejer sig bl.a. om emner som ”Tillid i arbejdet med anbragte og udsatte børn” og ”Familien i centrum – udvikling i en sikker ramme for højrisikofamilier”.
Derudover vil der blive givet nogle specifikke og praktiske værktøjer til det konkrete arbejde med anbragte børn i forhold til medinddragelse, frihed og trivsel. Konferencen slutter med et besøg af unge, som selv har været anbragt. De vil i samarbejde med pædagog og forfatter, Sabine Beck, fortælle om livet før, under og efter opholdsstedet.
Heldagskonferencen koster 1.450 kr. og du kan tilmelde dig på www.sfi.dk
trim
Individuelt fokus gavner demente borgere
SFI har netop offentliggjort en rapport, der viser, at demente beboere på plejecentre har gavn af særlige indsatser, der er systematiske og individuelt tilpasset den enkelte.
SFI har evalueret effekten af et projekt, hvor ni plejecentre har ydet en særlig indsats for at forbedre arbejdet med demente borgere. Indsatsen bestod blandt andet af kompetenceudvikling og beboerkonferencer.
Kompetenceudviklingen har givet personalet på de ni plejecentre større indsigt i den nyeste viden på området, for at kunne fokusere på demente borgeres særlige behov.
Beboerkonferencerne har bestået i fastlagte møder, hvor personalet har haft mulighed for at gennemgå hver borgers individuelle situation og behov. Det viser sig nemlig at være forskelligt fra borger til borger hvad der virker. Det gælder særligt borgere med udadreagerende adfærd, som f.eks. råber, bander og slår.
Det kan være enormt belastende at arbejde med udadreagerende demente, men hos både personale og borgere på de ni plejecentre, der var med i projektet, var der en markant stigning i trivslen under projektforløbet.
trim
Lovforslag mod lange fikseringer
Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) har fremsat et lovforslag, der omhandler brugen af tvang i psykiatrien. Hækkerup vil sikre psykiatriske patienter bedre rettigheder og nedbringe brugen af tvang.
Hækkerup ønsker med lovforslaget at afskaffe meget lange tvangsfikseringer og skærpe reglerne på området. I dag kan læger beslutte om en patient skal tvangsfikseres, men i fremtiden mener Hækkerup, at denne beslutning kun bør ligge i hænderne hos overlægerne. Derudover skal kriterierne for og tilsynet med tvangsfikseringer skærpes, så tvangsfikseringer kun er tilladt kortvarigt.
Pointen med dette lovforslag er, at få mere selvbestemmelse ind i behandlingen af de psykiatriske patienter: ”Der skal være mere dialog og samarbejde, fordi det vil give patienterne størst mulig indflydelse på deres egen behandling” siger Nick Hækkerup, og fortsætter ”Mennesker med psykiske lidelser skal ses som ligeværdige borgere, og derfor er det vigtigt, at vi blandt andet er med til at sikre, at der bliver brugt mindre tvang i psykiatrien. Tvang skal kun ske, når der ikke er andre muligheder.”
Lovforslaget skal ses som en del af regeringens langsigtede handlingsplan for psykiatrien. Handlingsplanen indeholder syv hovedpunkter, der skal være med til at sikre psykiatriske patienter bedre rettigheder:
De 7 hovedpunkter
- Mindreårige psykiatriske patienters retstilling
- Formålsbestemmelse med fokus på selvbestemmelse, ligeværd og respekt for den enkelte
- Fokus på forhåndstilkendegivelser fra patienten ved indlæggelsessamtalen eller snarest muligt efter
- Tvangsfiksering
- Oppegående tvangsfiksering
- Udvidede muligheder for åbning og kontrol af post, undersøgelse af patienters ejendele og patientstuer samt kropsvisitation
- Tvungen opfølgning efter udskrivelse
trim
Gratis kursus om børn og funktionsnedsættelser
Socialstyrelsen tilbyder nu to nye kurser om børn med handicap, som både ledere, sagsbehandlere og andet fagpersonel på specialområdet kan have gavn af. Det ene kursus er et praksiskursus, der løber over fem dage og som giver pædagogisk fagpersonel nye værktøjer til sagsbehandlinger for børn og unge med handicap.
Kurset er gratis, og rekvireres til ens egen kommune fra VIA’s hjemmeside
Det andet kursus varer én dag og giver ny indsigt i børn og unge med funktionsnedsættelser og ikke mindst deres familiers særlige situation. Kurset koster 400 kr. i forplejning, og der er tilmelding på VIA’s hjemmeside.
Kurset afholdes i Vejle den 2. marts og i København den 5. marts.
Fratrædelsesgodtgørelse for langtidsansatte forenkles
Pr. 1. februar er der sket en forenkling af funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med afskedigelse af medarbejdere, der har været ansat i mere end 12 år.
Hidtil har arbejdstager kunnet få en godtgørelse på en, to eller tre måneders løn, hvis man blev fyret efter henholdsvis 12, 15 eller 18 års tjeneste, men kun hvis man fortsat ville blive på arbejdsmarkedet. Var man over 60 år og ikke kunne dokumentere et ønske om at blive på arbejdsmarkedet, mistede man retten.
Det har en EU-dom fra 2010 og senere en Højesteretsdom fra 2014 imidlertid ændret på. For at tilpasse dansk lovgivning til EU-retten er Funktionærloven nu ændret, sådan at ansatte over 60 år ikke længere skal dokumentere, at de vil blive på arbejdsmarkedet.
Samtidig er der sket en forenkling. Nu er godtgørelsen på to måneders løn efter 15 år bortfaldet og tidspunktet for den tre måneders godtgørelse er sat ned fra 18 til 17 år. Man vil herefter kunne få en måneds godtgørelse efter 12 års ansættelse og tre måneder efter 17 år.
”Denne ændring vil selvfølgelig få positive konsekvenser for ansatte over 60 år, der vil gå på pension. For medarbejdere, der har mellem 15 og op til 17 års ansættelse betyder det, at de vil ikke længere vil kunne få to måneders godtgørelse ved afsked efter 15 års ansættelse. Til gengæld vil ansatte kunne få tre måneders godtgørelse et år tidligere end før,” konstaterer faglig sekretær i LFS, Erik Vaagensø.
jon
Ekstra penge til tidlig indsats, ’turnaround’ og sprog
De 30,4 mio. kr., som Københavns Kommune har søgt staten om til ekstra pædagogisk personale skal bruges på en tidlig indsats i vuggestuer, til daginstitutioner med strukturelle og faglige udfordringer, og til en målrettet indsats overfor sprogligt udfordrede tre-årige.
Det besluttede kommunens Børne- og Ungdomsudvalg til LFS’ tilfredshed på udvalgets møde den 28. januar.
Karina Vestergård Madsen, Enhedslisten, der ved årsskiftet trådte ind Børne- og Ungdomsudvalget som erstatning for listefællen Rikke Lauritzen, uddyber:
”Vi vedtog, at pengene skal bruges på tre områder. Det første er til en højere pædagognormering i et antal vuggestuer med konkrete behov, vurderet efter kriterierne i de sociale normeringer. Vi besluttede ikke at sætte et bestemt antal institutioner på, for det gør, at vi bedre kan fordele det ekstra personale på færre institutioner og på den måde få mindre børnegrupper i hele institutionen.
Det gør, at vi så samtidig kan få vurderet om de mindre børnegrupper virker, hvis vi kan finde pengene til følgeforskning også,” siger Karina Vestergård Madsen.
”Det andet er: flere pædagoger i daginstitutioner, der over en længere periode har været udsat for store strukturelle eller faglige udfordringer, der har haft betydning for kvaliteten i tilbuddet. Vi besluttede, at det skal være personale, der ansættes i de pågældende institutioner, og at de skal indgå i normen med fuldtidsstillinger på linje med deres kolleger. De skal ikke være konsulenter, der kommer flyvende rundt,” siger Karina Vestergård Madsen.
Det tredje er en målrettet indsats overfor sprogligt udfordrede tre-årige. Her får institutioner med en stor andel af sprogligt udfordrede børn midler til at ansætte ekstra pædagoger i institutionen, som skal arbejde målrettet med den sproglige udvikling.
Konkret betyder beslutningen om fordelingen af de 30,4 mio. kr., at omkring små 30 pædagoger ekstra vil kunne komme ud at arbejde i Københavns vuggestuer. Det betyder også, at der kommer en særlig håndsrækning til de daginstitutioner, der hænger i såvel den pædagogiske, som den arbejdsmiljømæssige nødbremse, således at de ved ansættelse af ekstra pædagoger i de enkelte institutioner – i alt 13-14 stillinger – kan få skabt en ’turnaround’.
Sidst men ikke mindst betyder det, at der på baggrund af tre-års sprogvurderingerne målrettet skrues op for indsatsen i institutioner med en høj andel af sprogligt udfordrede tre-årige. Her er der også en 13-14 stillinger at hente.
LFS-næstformand, Jan Hoby, havde håbet, at man helt konkret havde besluttet, at det skulle være nogle få, hele institutioner, hvor man kunne nedsætte gruppestørrelserne, i stedet for at smøre et tyndt lag ud over det hele.
”Vi ved, at det kommer til at gøre en forskel, hvis der kommer flere pædagoger og færre børn pr. voksen i en håndfuld udvalgte institutioner. Så det håber vi sker. Nu skal vi bare have udvalget til at finde penge til at koble noget forskning på, så vi også kan få det bevis, som politikerne åbenbart mangler, for, at mindre børnegrupper virker.”
jon
5 nye principper i socialpsykiatrien
Københavns Kommunes Socialudvalg har besluttet, at der i fremtiden skal ændres i de nuværende aktivitets- og samværstilbud i den københavnske socialpsykiatri. Målet er, at de sindslidende i højere grad skal have støtte til at leve et selvstændigt liv, hvilket betyder øget fokus på rehabilitering og en tidlig indsats.
Helt konkret opstiller Socialudvalget fem nye principper:
- Større variation i indholdet af tilbudsviften - herunder styrket fokus på beskæftigelse og uddannelse
- Større sammenhæng mellem aktivitets- og samværstilbud og de øvrige tilbud i socialpsykiatrien
- Øget samarbejde med fx eksterne samarbejdspartnere og frivillige organisationer
- Samlokalisering af aktivitets- og samværstilbud med regionens og andre forvaltningers tilbud
- Bedre udnyttelse af ressourcerne ved færre, men større aktivitets- og samværstilbud
København styrker indsatsen mod radikaliserede unge
Københavns Kommune har valgt at styrke sin anti-radikaliseringsenhed, VINK. Kommunen har ansat den svenske terrorekspert, Magnus Ranstorp, der er særligt anerkendt for sin viden om Hizbollah, Hamas, al-Qaeda og IS, til at lede en gruppe, der skal nedbringe antallet af unge, der rejser til bl.a. Syrien for at kæmpe.
Ansættelsen af Magnus Ranstorp skete før attentaterne mod debatmødet med Lars Vilks og mod den jødiske synagoge i København den 14.-15. februar, og har sit udspring i en markant stigning i antallet af henvendelser om radikaliserede unge københavnere.
Fra 2013 til 2014 steg antallet af henvendelser således med 50 pct. I alt 60 henvendelser blev det til, hvoraf de 30 skete i årets sidste tre måneder.
I en artikel i Berlingske udtrykker Ranstorp begejstring for den model, man benytter i Aarhus, hvor politiet, kommunen og psykologer i samarbejde med den lokale moské har nedbragt antallet af unge, der rejser til Syrien. Det er en model, der har vakt opsigt verden over, men som også er blevet kritiseret for at være blødsøden.
Adspurgt om forskellen mellem indsatsen i København og Aarhus, siger Magnus Ranstorp til Berlingske:
”Aarhus har opbygget deres forebyggende indsats siden 2007-08 båret af fantastiske mennesker og ildsjæle. Indsatsen er integreret, så politi, kommune, socialarbejdere og psykologer alle trækker i samme retning. Hertil kommer, at Aarhus-modellen har politisk støtte fra politikere, der forstår, at denne indsats ikke kun er for at hjælpe drenge og piger ud af radikalisering.
Det er for at beskytte os alle sammen. Der er ikke tale om, at det forebyggende arbejde er en såkaldt ’blød’ indsats. I det omfang, de unge er kriminelle eller udgør en terrorrisiko, skal de selvfølgelig straffes. Vi er nødt til at have forskellige redskaber. Samtidig er København større, mere international og derfor mere kompleks.”
Helle Haslund, forretningsudvalgsmedlem i LFS, mener, at Aarhus-modellen er den rigtige vej frem:
”Vi bør i København i højere grad være nysgerrig over for, hvorfor de tilsyneladende har stor succes med Aarhus-modellen.”
”For os at se, handler det om, at se på det der virker, sætte bredt ind og via dialog og inddragelse forsøge at få fat i de unge, som er på vej til at blive radikaliseret.
I den forbindelse er det vigtigt, at imamerne også inddrages, da de jo rent faktisk har kontakt til en del af de unge, som er i risikogruppen,” siger hun og peger på, at det også er vigtigt at bl.a. det pædagogiske personale er opdaterede på, hvilke signaler de unge kan udsende, hvis de er på vej til at blive radikaliseret.
trim
Ungdomskriminaliteten i København falder
Nye tal fra Døgnvagten i Center for Forebyggelse og Rådgivning viser, at ungdomskriminaliteten i Københavns Kommune for 9. år i træk er faldende.
Københavns Kommune offentliggør nu relevante tal for ungdomskriminalitet, og tallene afspejler en positiv udvikling.
Der er ikke blot tale om et fald i mildere former for kriminalitet begået af unge under 18 år, men også et markant fald i antallet af grove forbrydelser, såsom gaderøverier og vold.
Tallene fra Døgnvagten viser antallet af fremstillinger for en dommervagt af unge under 18 år. I 2014 var det tal 71 mod 109 i 2013. Det er et fald på 35 pct. I bydelene Nørrebro og Valby-Vesterbro er faldet særlig tydeligt. Nørrebro gik fra 28 dommervagtsfremstillinger i 2013 til 10 i 2014. Mens tallene fra Valby-Vesterbro viser et fald fra 18 dommervagtsfremstillinger i 2013 til 10 i 2014.
Lea Bryld, som er kontorchef i Center for Sikker By ved Københavns Kommune, forklarer den faldende ungdomskriminalitet med, at kommunen er blevet bedre til at koordinere og samarbejde på tværs af faggrupper: ”I løbet af de seneste 5-7 år er der blevet lagt et meget stort stykke arbejde i at komme ungdomskriminaliteten til livs fra Københavns Kommunes side. I 2010 blev Sikker By-programmet sat i værk. Programmet indeholder et samarbejde internt i kommunen mellem de syv forvaltninger, men også et samarbejde med Københavns Politi og SSP-København”.
Lea Bryld fortæller, at der har været nogle tydelige målsætninger, som omhandler de unges basalbehov: ” Tanken har været, at hvis der er styr på de unges jobmuligheder, bopæl, uddannelsessituation osv., så er det også nemmere at styrke de unges sociale kompetencer og hjælpe dem, hvis de er på vej ud i en kriminalitet”.
For at sikre de basale behov har socialarbejdere løbende kontakt med de unge, og Lea Bryld nævner vigtigheden af det pædagogiske personale: ”Vi må ikke glemme de her dygtige socialarbejdere, der hver dag gør en kæmpe indsats i arbejdet med de unge. De har uden tvivl en afgørende betydning for den faldende ungdomskriminalitet”.
Alle disse forskellige tiltag bliver løbende evalueret og effektmålt, forklarer Lea Bryld. På den måde kan Københavns Kommune tydeligt se hvilke specifikke aktiviteter og projekter, der rent faktisk har en effekt: ”Vi ved mere i dag om, hvad der skal til for at indsatsen virker, når det handler om at sænke ungdomskriminaliteten. Derfor ved vi også hvor vi skal sætte ind i fremtiden.”
trim
God relation er afgørende for et godt børnehaveliv
Børnerådet har undersøgt, hvad der har betydning for de 3-6-årige, når de er i daginstitution. Og resultatet er klart: Børnehavebørn vægter den gode relation til andre børn højest.
Børnerådet har spurgt børnehavebørnene selv, hvad de mener om, at gå i dagtilbud. På den baggrund fremhæver Børnerådet de tre ting, der har størst betydning for det gode børneliv:
- Venskaber: Relationer til og venskaberne med de andre børn er centralt for børnenes trivsel.
- Relationer til de voksne: Børnene har behov for tilgængelige og nærværende voksne, fx til at trøste eller til at hjælpe med at løse en konflikt.
- De fysiske rammer: Det er vigtigt, at dagtilbuddet er indrettet så det tilgodeser forskellige lege og aktiviteter.
Per Larsen, formand for Børnerådet, siger:
”Trivslen i børnehaverne handler i meget høj grad om forholdet til de andre børn og til de voksne. Derfor skal vi have dagtilbud med god ledelse og veluddannet personale, der har tid til at støtte børnene i at lære den svære kunst at danne relationer”.
Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen, bifalder undersøgelsen: ”Det børnene siger, bekræfter mig i, at vi skal have givet området et løft. Jeg vil tage børnenes input med i regeringens arbejde for at gøre vores dagtilbud endnu bedre – så alle børn får en god start på livet med nærværende voksne og mulighed for gode venskaber.”
trim