LFS:

Fritidstilbud skal være fritidshjem i klynger

Fremtidens Fritid. Høringsperioden er nu slut og forvaltningen er gået i gang med at finde løsninger. LFS understreger vigtigheden af, at fritidsinstitutionerne bliver kommunale fritidshjem og klubber i klynger – og at der gennemføres endnu en høringsrunde.

Tekst: Jon Arskog

Høringen om den fremtidige struktur på fritidsområdet i København er afsluttet.

Næsten 400 høringssvar er blevet sendt ind på kommunens høringsportal www.blivhoert.kk.dk.

Svarene kommer fra forældre, forældrebestyrelser, selvejende og kommunale fritidshjem, KKFO’er, skoler, pædagogisk personale, foreninger og organisationer, herunder LFS.

I svarene har man først og fremmest skulle forholde sig til de konkrete lokale implementeringsplaner, men også om Københavns Kommunes fritidshjem i fremtiden skal være organiseret i eller udenfor klynger eller netværk.
Hvad angår fritidscentrene skal høringen kaste lys over spørgsmålene, om de skal være en del af en klynge, netværk, eller klubfællesskab, eller om de skal stå udenfor som selvstændige enheder.

Af høringsmaterialet fremgår det også, at udvalget ikke har taget stilling til om eksisterende KKFO’er, der er integreret på skolerne, skal omlægges til fritidshjem.

Efter planen er forvaltningen i fuld gang med at granske hørinsgsvarene med henblik på at indstilling til en politisk beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 18. marts. Derefter er det planen, at der udarbejdes en detaljeret implementeringsplan, der så igen sendes i høring.

’Småt er godt, stort er snot’

En del af svarene – særligt fra forældre, privatpersoner, selvejende institutioner og KKFO’er – går mere eller mindre velbegrundet på, at det er en skam, at deres egne små fritidshjem står til at blive lukket og at store enheder er et onde. Nogle peger på, at det går ud over relationsarbejdet.

Andre slår fast at nogle børn har behov for de mindre, trygge rammer. Andre igen kalder det en spareøvelse, affejer hele manøvren og vil hellere have at tingene forbliver, som de er.

Og så er der enkelte skoleledere, der foreslår at fritidshjem omlægges til KKFO’er, som de kan have magt over.

En anden del af svarene – i særdeleshed fra de kommunale institutioner og klynger – går på, at når det nu ikke kan være anderledes, så må det blive en løsning hvor alle fritidshjem og KKFO’ere bliver kommunale fritidsinstitutioner, der er organiseret i klynger, fordi det skal være en langtidsholdbar løsning.

Og så findes der forældrebestyrelser, der fremhæver det gode ved de store fritidsinstitutioner, som de har deres børn i.

Forundring i LFS

Formand for almenområdet i LFS, Thomas Enghausen er forundret over, at der blandt svarerne er så mange der tror, at man ved at benægte virkeligheden, kan få den til at gå væk.

”Vi kan godt blive enige om, at det ville have været bedre, hvis vi kunne bevare den nuværende struktur, men med folkeskolereformen er det bare ikke muligt. Problemet er, at den er underfinansieret, skoledagen er blevet længere og åbningstiden i fritidsinstitutionerne kortere.

Vi havde helst været foruden den skolereform, men den er her og vi slipper ikke af med den lige nu og her. Der mener vi i LFS, at det er opgaven at finde ud af, hvordan vi organiserer området, så vi både fem og ti år ud i fremtiden også har nogle bæredygtige institutioner med en høj pædagogisk kvalitet og nogle stillinger, som personalet også kan leve af,” siger han og tilføjer, at det skal være en løsning, der ikke kræver, at alt skal lægges om igen, når skolereformen om nogle år igen bliver ændret.

”Vi har været igennem en del forandringer allerede. Derfor anbefaler vi blandt andet i vores høringssvar endnu en høring, så vi kan få kvalificeret de endelige lokale løsninger. Det skal gerne være løsninger, som giver ejerskab til personalet. Vi skal være helt sikre på, at alles visioner, ønsker og drømme i videst muligt omfang bliver hørt.”

Men stort er slet ikke så tosset

I forhold til påstanden om, at ’småt er godt og stort er snot’, peger Thomas Enghausen på, at der for det første ikke er tale om, at man vil fylde haller med flere hundrede børn og så lukke dørene og overlade børnene til sig selv, som mange får det fremstillet som.

”Det handler ikke om at samle alle børnene på en matrikel. Det har forvaltningen gjort meget klart. Der kommer en samlet ledelse efter princippet en skoleleder til f.eks. en klyngeleder, men den fritidsinstitution, der er knyttet til den enkelte skole kan godt ligge på flere adresser. På længere sigt siger de dog, at der kan komme lukninger af små fritidsinstitutioner,” siger han.

Han peger videre på, at der i dag findes store velfungerende fritidsinstitutioner, som dyrker ’det små i det store’ med små grupper i små afdelinger, og hvor der er stor tilfredshed i forældregruppen. Her kan man i højere grad inkludere alle børn og skabe et pædagogisk tilbud af høj kvalitet.
En sådan er Kennedygården, der er en 0-18 års institution og en del af Klynge Ø10 på Østerbro, der også rummer den integrerede institution Borgen.

Kennedygården har 48 vuggestuebørn, 88 børnehavebørn, 8 basisgruppebørn, 145 fritidshjemsbørn, samt 66 fritidshjemsbørn i afdelingen Kufferten. Dertil kommer 220 fritidsklubbørn og 80 ungdomspladser. Borgen har 245 fritidshjemspladser og 60 børnehavepladser.

Her har klyngens forældrebestyrelse sammen med Kennedygårdens og den integrerede institution Borgens forældreråd i deres høringssvar fremhævet det gode ved de store institutioner.

Formanden Marie Louise Wanscher skriver:
”Vi har i Ø10 gode erfaringer med store fritidshjem, men det er vigtigt at understrege, at vi arbejder med at skabe tryghed for børnene og forældrene i mindre enheder, også selvom institutionen er stor. (…) Det er vigtigt, at der arbejdes pædagogisk med at skabe tryghed omkring børnene uanset institutionernes størrelse.”

Flere muligheder for børnene

Den opfattelse bekræfter klyngeleder i Ø10, Janne Schirmer. Hun fortæller, hvordan nærhed, tryghed og faste voksne fra børnehaven og op, gennem flere år er blevet et grundfæstet princip i klyngens institutioner og afdelinger.
Hun fortæller videre om fordele i en stor institution, som man ikke har i en lille:

”Det jeg ser, er, at når børnene kommer til fritidshjemsalderen, så har de brug for flere muligheder end institutioner med en lille personalegruppe kan give. Her i Kennedygården kan vi med vores 15 medarbejdere tilbyde en helt anden vifte af aktiviteter, som f.eks. rollespil, læder, fedsten, hockey eller teater, end man kan i en lille, tryg og formentlig hyggelig institution. Børnene har brug for flere muligheder.

Hvis der kun er fodbold eller dans er risikoen, at nogen falder igennem. I en stor institution kan man som barn nemmere finde et interessefællesskab, så man ikke føler sig udenfor og føler sig forkert, hvis man ikke er til mainstream aktiviteterne,” siger hun og understreger sin pointe:

”Man kan skabe meget mere udfordrende miljøer, når man er mange. Jeg hører ofte, at man på de små fritidshjem siger, at deres 3. klasses elever keder sig. Det gør de altså ikke her.”
Hun peger videre på, at børnene hurtigt lærer at navigere i en stor institution, i en stor verden og at man derved også i en 0-18 års institution lettere sikrer overgangen til klub.

Det skal være i klynger

I forhold til spørgsmålet om klyngestrukturen har bidraget til en økonomisk og fagligt bæredygtig fritidsinstitution, skriver samme Ø10’s forældrebestyrelsesformand, Marie Louise Wanscher videre:

”Klyngestrukturen har bl.a. resulteret i: en større sammenhæng i den pædagogiske praksis fra 0-18 år; sikker økonomistyring; højnet faglighed; bedre udnyttelse af ressourcerne på tværs; sammenhængende overgange for børnene.”

LFS’ næstformand Jan Hoby er helt enig. Fremtidens fritidstilbud – både fritidshjem og klubber – skal være i klynger.

”Vælger man en løsning, hvor fritidstilbuddene ikke er i klynger skal institutionerne selv afholde alle udgifter til ledelse og administration. Det betyder, at der vil være meget mindre til personalet og kerneopgaven. Det stemmer ikke overens med det ønske, man har i Børne- og Ungdomsudvalget om at reducere udgifter til bygninger og ledelse.

Derfor kan jeg slet ikke forestille mig, at det skulle kunne blive anderledes,” siger han og peger på, at en model udenfor klynger i øvrigt vil gøre det svært at rekruttere og fastholde kvalificeret personale, da der kun vil være økonomi til ansættelser på mellem 15 og 30 timer.

Af samme grund peger LFS i sit høringsvar også på, at KKFO’erne skal omdannes til fritidshjem i under klyngerne.
”Hvis alle KKFO’er ikke bliver til fritidshjem under klynger, vil den samme virkelighed ramme dem, som alle andre fritidstilbud. Der vil ikke være fuldtidsbeskæftigelse og ansættelse til flertallet af de nuværende medarbejdere på grund af et meget mindre fremtidigt budget.”•

---

Tidsplan for implementering af ’Fremtidens Fritid’ 18. marts 2015: Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om de endelige implenteringsplaner for den fysiske struktur, principper for faglig kvalitet og budgetmodel. Detaljeretorslag til organisering sendes i høring. 20. maj 2015: Beslutning om model for organisering. 1. august 2015: Implementering indledes. 12. august 2015: Udkast til budgetmodeller sendes i høring. Samlet plan for etablering af fysiske rammer fremlægges. Oktober/november 2015: Beslutning om budgetmodeller. 1. august 2016: Ny struktur træder i kraft. Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

LFS’ anbefalinger til Fremtidens Fritidstilbud LFS anbefaler, at Børne- og ungdomsudvalget vælger model 1, hvor alle fritidshjem bliver kommunale fritidsinstitutioner i klynger – med den tilføjelse at alle nuværende KKFO’er bliver gjort til fritidshjem i klynger. LFS anbefaler at Børne- og ungdomsudvalget træffer en langtidsholdbar beslutning om fremtidens fritidstilbud, som skaber bæredygtighed på alle parametre der påvirker kvaliteten af fremtidens fritidstilbud. LFS er ikke i tvivl: Skal fritidshjem og klubber fremtidssikres i lyset af fremtidens forskellige politiske, økonomiske og forvaltningsmæssige beslutninger, initiativer og forandringer, så hører fritidshjem, KKFO’er og klubber hjemme i klyngerne. LFS anbefaler endvidere, at der bliver en høringsrunde nummer 2, hvor alle får mulighed for at kvalificere de endelige organisatoriske og strukturelle løsninger omkring hver enkelt skole i ens lokal område, så den endelige model for hver eneste éne 1:1 løsning, har en lokal forankring og ejerskab blandt det personale og ledelse, der skal arbejde i den nye virkelighed. Læs hele LFS høringssvar på mitlfs.dk/10079