Marte Meo er mere af det der virker

Profil. I Børnehuset Gaia arbejder personalet på at understøtte børnenes positive udvikling i alt, hvad de gør. Metoden Marte Meo er grundstenen i pædagogikken, som vender behovet for udvikling mod personalet selv.

Tekst: Jon Arskog

Hvad er det, der kan understøtte det stille og ensomme barn i at skabe positiv kontakt og knytte venskaber til andre børn? Hvad er det, der kan få et barn til at blomstre op i stedet for at gå til? Hvad er det i samspillet med en voksen, der kan skabe en hensigtsmæssig udvikling hos et barn?

Der findes uden tvivl flere veje til målet, men en af dem er Marte Meo og netop den pædagogik har Helle Bak Andersen, der er leder for klynge A10 på Amager, valgt skal gælde i alle klyngens tre institutioner, Børnehuset Gaia, Den Grønne Planet og Fritidscentret Gaia.

Siden hun i 2011 blev ansat som klyngeleder - og klyngen blev etableret, har hun sammen med sine pædagogiske ledere arbejdet på at få Marte Meo metoden til at gennemsyre hele organisationen.
Det har både været i etableringen, sammensætningen og i den videre udvikling af personalegrupperne, hvor hun selv har kunnet ansætte de tre institutioners pædagogiske ledere og dermed sætte sit afgørende præg på den fællespædagogiske retning for de tre institutioner, som forvaltningen havde ønsket.

I dag kalder hun klynge A10 for en Marte Meo klynge: En klynge, hvor man viser positiv interesse for barnet. Det gør man nok også andre steder, men nok ikke helt på samme måde i et og alt.

Det er nemlig først og fremmest, hvad Marte Meo handler om: Måden vi naturligt og positivt er sammen med hinanden på og hvordan vi taler til hinanden - uanset om vi er voksne eller børn.

At følge barnets initiativer

Marte Meo er en videobaseret metode til at opnå den positive interesse for andre mennesker.

Den består af fem principper, der handler om at vise, at man positivt ser og følger barnets initiativer - at man lever sig ind i barnets initiativer og positivt bekræfter dem, forklarer Line Stevn Vinder, der siden maj 2012 har været Marte Meo-terapeut i klynge A10 og sideløbende med sit arbejde videreuddanner sig til Marte Meo-superviser.

”Det vigtige er at fremme trivsel. Det gør Marte Meo helt grundlæggende. Der bliver skruet på de ting, der er udviklingsstøttende: At mestre eget liv, at skabe selvværd og selvtillid, at kunne være sig selv, og sige til og fra,” forklarer Line Stevn Vinder.

Ved hjælp af Marte Meo metoden styrkes barnets selvværd og evne til at udvikle sig positivt helt generelt, fordi barnet oplever, at man i alle tilfælde ser det og inddrager det, og at det dermed ikke føler sig forkert.

Men Line Stevn Vinder peger også på, at Marte Meo kan bruges meget målrettet, hvor der kan være problemer i samspillet:

”Det kan være situationer, hvor barnet ikke vil samarbejde. Der kan det være at møde opgaven at tage sko på, hvor opgaven bringes over på kontaktdelen, så børn bliver lagt mærke til og ikke bliver tingsliggjort. At man lægger mærke til de ting barnet har svært ved, i stedet for at blive i selve opgaven.
Man træder i stedet et skridt tilbage og siger: ”Jeg kan godt se, at du er optaget af de andre,” eller ”Jeg kan godt se, at det er lidt svært med de strømper.”

”På den måde er det ikke så opdragende. Det er mere inddragende. Vi er to - den voksne og barnet - der skal samarbejde om det her,” fortæller hun og konstaterer, at det ikke handler om at overlade bestemmelsesretten til barnet.

”Det reagerer mange på. ”Skal den voksne ikke bestemme,” spørger de. Jo. Den voksne har ansvaret, men den voksne skal inddrage barnets perspektiver i sine handlinger.”

Videooptagelser er centrale

Marte Meo kræver et løbende fokus fra det pædagogiske personales side. Det skal helt ind under huden og være en naturlig del af den måde man er på. Det bliver det ikke fra dag til anden, men med et stadigt og løbende fokus fra alle kolleger lykkes det.

Over de sidste knapt tre år har Line Stevn Vinder således kørt Marte Meo kurser for personalegrupperne i klyngens tre institutioner.

Det sker ved hjælp af videooptagelser, der sætter fokus på det personalet er gode til. Målet er at fremme det naturligt udviklingsstøttende samspil mellem børn og voksne.

”Gennem videooptagelser er det muligt at fokusere på det der helt objektivt sker i kontakten mellem det pædagogiske personale og barnet i en given situation. Marte Meo fokuserer på det der virker i samspillet og ikke så meget det der ikke virker,” forklarer Line Stevn Vinder, der erkender, at det for den enkelte kan være grænseoverskridende med videooptagelserne i begyndelsen, men at personalet hurtigt vænner sig til det og finder det givende, når de ser hvordan det bruges og hvad der kommer ud af det.

”Optagelserne viser meget mere, end man med det blotte øje kan opfange. Formålet er at finde frem til, hvad børnene kan og hvad de har brug for at udvikle, samtidig med at man finder ud af, hvad personalet kan i forhold til at støtte barnet i dets udvikling, og hvad de skal gøre mere af. Til at begynde med - når der kommer kamera på - er de fleste lidt urolige, men de slapper af, når de efterfølgende ser filmen og fokuserer på det der virker,” siger hun og tilføjer:

”Det kan jo i øvrigt også være, at medarbejderen gerne vil have fokus på nogle bestemte ting i sin tilgang til børnene. Fordelen er, at det bliver meget konkret.”

Med objektive øjne

”Når jeg kigger på optagelserne og laver analysen, så kigger jeg objektivt og uden ’tro’ på det, der sker. Og kun det, der sker. Jeg beskriver barnets initiativer: ”Han kigger op og smiler”. Hvad er reaktionen så hos den pædagogiske medarbejder? Hun smiler og bruger lyse toner i stemmen i samtalen. Hvordan reagerer barnet så på det? Jeg beskriver det der sker fordomsfrit og objektivt,” forklarer Line.

Som regel filmer hun samspillet mellem den voksne og barnet, eller flere børn afhængig af problemstillingen. Det gør hun både i en legesituation og i en omsorgssituation. Derefter analyserer hun videosekvenserne og finder frem til de ting, der kan befordre en udvikling.

”Det handler om at den voksne skal mestre det, så der er fokus på implementering. Så kan den voksne arbejde med det og så filmer jeg igen 14 dage efter og undersøger, om der sker noget i forhold til den ønskede udvikling. Og sådan fortsætter det, indtil vi er der,” siger hun og peger på, at der ikke er en skabelon for et forløb, da alle relationer er unikke.

Hvordan Marte Meo praktiseres afhænger af aldersgruppen.

”At praktisere Marte Meo er ikke ens i vuggestue, børnehave og på fritidshjem,” forklarer Line Stevn Vinder:

”Der er forskellige krav. Større børn er mere refleksive, derfor er metoden også anderledes på fritidshjem. I vuggestuen skal børnene have færre spørgsmål, men i fritidshjemmet skal de have flere. I vuggestuen inddrages børnene ved at se dem, ved at konstatere dem - i fritidshjemmet sker det også ved at stille spørgsmål. Spørgsmålene inddrager de store børn og styrker dem indvendigt.”

Det betyder dog ikke, at man kun bruger spørgsmål på de større børn:

”Fritidshjemsbørn har også et stort behov for at blive benævnt - konstateret - uden spørgsmål, men når barnets refleksive kompetencer udvikles er spørgsmål både givende og udviklende. Det ene udelukker ikke det andet,” siger hun.

Alt benævnes

Går man rundt i Børnehuset Gaia og lytter efter, kan man godt få den tanke, at det da rabler for dem.

For at bekræfte børnene benævnes alle initiativer i samspillet, både børnenes og den voksnes.

”Nu tager vi den ble af.”

”Nu tager vi strømperne af.”

”Nu spiser vi noget mad.”

”Nu fejer jeg alt skidtet sammen i en stor bunke.”

”Du griner.”

”Du er ked af det.”

”Du kan godt lide at lege.”

”Du leger med de andre.”

Maria Crowley, der er pædagog i en af Børnehuset Gaias vuggestuegrupper og tillidsrepræsentanti i huset, er begejstret for Marte Meo og synes, at det giver et fantastisk nærvær hos både børn og voksne. Hun tænker, at det at benævne alle ting kan lyde fjollet, men det giver mening:

”Det kan virke fjollet, at man skal benævne, hvad man gør hele tiden - særligt når man kommer hjem til sine store børn og fortæller dem, at man nu tager sine strømper af,” siger hun smågrinende.

”For andre lyder det nok sjovt, og det har også været en sjov læreproces. Men nu er det blevet en del af mig selv. Jeg sætter ord på alt, det børnene og jeg laver, og hvordan de ser ud,” siger hun.

”Det er sådan noget som: Nu tager vi bleen af. Nu tager vi strømperne af. Det er sådan hele tiden. Man benævner det man gør med barnet, fordi så er barnet med i det. De bliver inddraget i det der skal ske og er ikke bare et objekt, det sker for.
Man har nok en tendens til bare at lægge barnet op, når man skal skifte ble og så snakke videre med dem på gulvet, men ved at tale med barnet er man tilstede i nærværet med barnet.”

”Det skaber en samhørighed med andre mennesker, når man inddrager andre i det, man ser andre gøre. Det at kommunikere det, vi selv gør og det vi ser andre gøre, gør noget ved os, for alle har brug for at blive set og hørt. Det viser, at man har en interesse i andre.”

Mere trygge og modige børn

Maria Crowley ser en udvikling hos børnene, som hun ikke synes, hun ser andre steder.

”Det fede er ikke bare, at vi har det samme pædagogiske grundlag alle sammen i klyngen. Det er bare fedt at komme ind og møde kolleger og børn, som er imødekommende og nysgerrige på verden. Vi har fået mere trygge børn med mere gå-på-mod.
Og så oplever vi, at overgangen fra vuggestuen til børnehaven glider bedre. Børnene har fået et rum de kan udvikle sig i,” siger hun.

Line Stevn Vinder er enig. Hun ser også at medarbejdergruppen har flyttet sig markant.

”I er blevet bedre til at observere og tænke relationelt. Det ses også tydeligt på de børn, der kommer i børnehaven,” siger Line Stevn Vinder til Maria Crowley.

”Generelt er børn der begynder i vuggestue utrygge. Der er Marte Meo et godt redskab til at støtte op om deres trivsel. Hvis der så er en bekymring omkring et barn, hjælper det jo også til at opdage det tidligt,” siger hun.

Forældre glade for en retning

Også blandt forældrene oplever Maria Crowley en begejstring.

”Forældrene bliver glade for at finde ud af, at vi har en pædagogik. De siger: ”De har noget, de har overvejet der i Gaia”. Når nye forældre starter, bruger vi tid på at fortælle om Marte Meo og vi skriver om det i vores nyhedsbreve. Forældrene skal give samtykke til, at vi må filme børnene, men det har ikke givet de store problemer.
Enkelte har sagt fra af kulturelle årsager, men det er meget få. Vi forklarer dem, at det er for, at vi kan få bedre redskaber til at arbejde med deres børn, og at det ikke er fordi, at det er deres barn, der er noget galt med,” fortæller Maria Crowley.

Og sådan vil det nok blive ved at være. Det betyder dog ikke, at nogle børn lades i stikken for med Marte Meo som grundlag for alt i den store institution får alle børnene alligevel gavn personalets erfaringer.

”Nu er det en integreret del af hverdagen. Vi har valgt en spørgekultur fra for i stedet at konstatere og sige, hvad man gerne selv vil have. Det ligger i alle. Det er en beslutning i klyngen, så det er en konstant proces med nye kolleger, der kommer ind og et fokus der ikke skal forgå,” fortæller Line Stevn Vinder.

Aktuelt er fire personaler ved at uddanne sig til Marte Meo terapeuter hos Line Stevn Vinder. Det tager halvandet år. Undervejs arbejder de som terapeuter i praksis under supervision.

”Det er fantastisk. Nu skal vi ikke vente på, at Line får tid til at filme os. Det er der nu fem i klyngen, der kan. Det er til gavn for børnene, forældrene og os selv,” siger Maria Crowley. •

---

Er du interreseret i at vide mere om Marte Meo i Børnehuset Gaia er du velkommen til at kontakte klyngeleder Helle Bak Andersen på ls90@buf.kk.dk eller mobil 3045 4753. Børnehuset Gaia Børnehuset Gaia er en nybygget integreret daginstitution beliggende i bydelen Sundbyvester på Amager. Gaia har 85 vuggestuepladser fordelt på 10 grupper, og 90 børnehavepladser fordelt på otte grupper. Åbningstiden er fra 7.00 til 17.00. Gaia er en del af 0-18 års klyngen A10, der er en Marte Meo klynge. Klyngen omfatter udover Børnehuset Gaia; Den Grønne Planet og Fritidscentret Gaia. Klyngeleder: Helle Bak Andersen Pædagogisk leder: Kathrina Dauscha TR: Maria Crowley AMR: Agnes Kock Adresse: Amagerbrogade 262 2300 København S Telefon: 32479380 Mail: 37481@buf.kk.dk Web: www.a10.kk.dk (link er ikke lænegre aktivt, red.)

I uge 11 er der spot på Marte Meo Marte Meo foreningen sætter med en landsdækkende kampagne i uge 11 fokus på, hvordan Marte Meo anvendes i familier, børnehaver, sundhedsplejen, skoler, specialinstitutioner, ældrecentre og andre steder, hvor mennesker mødes og skal finde ud af at fungere sammen. Kampagnen hedder ”Find ressourcerne - Styrk udviklingen - I alle aldre” og består af en række arrangementer rundt om i landet, herunder også i København. Ved arrangementerne vil der blive vist film og fortalt om erfaringerne med at bruge den videobaserede Marte Meo metode. Arrangementerne er gratis og åbne for alle. Foreningen af danske Marte Meo terapeuter tæller omkring 1000 fagpersoner, der arbejder inden for forskellige fag som Sosu-assistenter, pædagoger, lærere, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgiver og psykologer. Se programmet på: www.martemeo.dk

Greve 11. marts 09.00- 09.30 Velkomst 09.30-11.00 Kontakt og kontanter v/ Jytte Birk Sørensen og Lone Tanderup 11.30-13.00 Theraplay og Marte Meo v/ Lise Sørensen, Ulla Drewsen Greve Familiecenter samt Elise Munch 13.30-15.00 Marte Meo i familie behandling m. udsatte forældre v/ Marianne Gejhede

København 12. marts 09.00-09.30 Velkomst 09.30-11.00 Marte Meo og Klasseledelse v/ Aase Gjervig og Stine Juul Lawaetz 11.30-13.00 Marte Meo med demente v/ Lone Bakke 13.30-15.00 Hvad skal der til for at blive en Marte Meo børnehave? v/ Dorte Pretzmann, Dammen, Greve

Greve 12. marts 09.00-09.30 Velkomst 09.30-11.00 Styrk elevers og læreres motivation. Folkeskolen og ungdomsuddannelser via Marte Meo V/ Inger Hartelius og Steen-Lynge Pedersen 11.30-13.00 Marte Meo og mindfullness for børn v/ Susanne Schwartau 13.30-15.00 Marte Meo og Positiv Klasseledelse v/ Christina Abildgaard

København 13. marts 09.00-09.30 Velkomst 10.00-12.00 Marte Meo i mange variationer v/ Pernille Roug STOR FÆLLES AFSLUTNING PÅ UGEN

Marte Meo metoden Marte Meo er en konkret og løsningsorienteret videobaseret metode til at skabe udvikling hos børn og unge, voksne og ældre. Gennem videooptagelser af samspil i dagligdagssituationer, og analyse heraf, er det muligt at få øje på barnets, den unges, den voksnes eller den ældres ressourcer og herfra arbejde hen mod en hensigtsmæssig udvikling. Marte Meo bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation, dvs. at der er fokus på muligheder frem for begrænsninger - man tager udgangspunkt i, hvad man gør godt. Man tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos personerne. Via udvalgte videoklip får det pædagogiske personale konkrete handleanvisninger, som kan forbedre samspillet og støtte udviklingen. Marte Meo betyder ’ved egen kraft’. Metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og har været kendt i Danmark siden 1994, hvor den anvendes i familier, dagplejen, daginstitutioner, døgninstitutioner, specialinstitutioner, inden for psykiatrien, plejehjem og skoler. Gennem Marte Meo metoden er det blandt andet muligt at støtte op om selvværd, sociale kompetencer, empati, koncentration, vitalitet, sprog og impulsstyring. Kilde: Marte Meo foreningen i Danmark