Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
”Hav respekt for det enkelte menneske”
Lederskolen. Relationel forståelse er en vigtig kompetence for lederen, fortæller Marianne Hagen, som er dagplejeleder for 80 medarbejdere i Tårnby Kommune. Det handler om at kunne se sagen fra andres perspektiv.
Tekst: Morten Thomsen
Står koppen til venstre eller til højre på bordet?
Det er et simpelt spørgsmål, men svaret vil afhænge af, hvem man spørger. Spørger man medarbejderen på den ene side af bordet, vil den stå til venstre, mens den vil stå til højre fra den anden side af bordet, hvor chefen kan sidde.
Marianne Hagen bruger analogien til at fortælle, at vi ser forskelligt på tingene.
”Det er meget få, som lyver. Men rigtig mange ser tingene fra deres eget perspektiv. Det er vigtigt, at man er bevidst om det, hvis de forskellige perspektiver skal kunne anvendes konstruktivt til gavn for en fælles forståelse og faglig udvikling i institutionen.”
Marianne Hagen er dagplejeleder i Tårnby Kommune for 80 medarbejdere, hvor hun dagligt arbejder med relationel forståelse. Lederen skal kunne læse og forstå menneskelige relationer, hvilket er en vigtig lederkompetence, forklarer hun.
Relationel forståelse i lille og stor institution
Marianne Hagen har været dagplejeleder i 30 år, heraf de seneste seks år i Tårnby. Før var hun i Dragør Kommune i 24 år. I Dragør var der 18 medarbejdere, hvor hun kendte alle, ikke kun medarbejderne men også børnene og deres familier. Derfor kender hun til at være leder både for en lille og en stor institution.
”Den store forskel er, at jeg, som leder af en lille institution, kendte de enkelte medarbejderes arbejdsform. Det gjorde det nemmere at bedrive ledelse i relation til medarbejderne og dermed få ting til at ske. Den overskuelige medarbejdergruppe gjorde kommunikationsafstanden kortere.
Til gengæld var der i den lille enhed risikoen for at falde i fælden og ville hjælpe i stedet for at lede ”, forklarer hun.
I dag er det de tilsynsførende pædagoger i Tårnby, som har den primære kontakt med dagplejerne. Derfor har hendes lederrolle ændret sig. Det er blevet lettere at holde en professionel distance og bevare overblikket over de faglige ressourcer. Derfor er det også blevet lettere at organisere den faglige udvikling i samarbejde med pædagogerne og dagplejerne.
”Jeg har flyttet fokus i mit lederskab fra traditionel ledelse til procesledelse. Jeg tager oftere udgangspunkt i medarbejdernes ønsker og idéer for at opnå flow hos dem”.
”Som leder ved man ikke, hvor det ender”
Det ændrede fokus i lederskabet kom til udtryk en dag før sommerferien, hvor tre af Tårnby kommunes naturdagplejere henvendte sig til Marianne Hagen med et behov og ønske om at danne en naturlegestue. Hun opfordrede dem til, at de skulle prøve at arbejde i naturen i hele dage henover sommeren, for at få en smagsprøve på udendørslivet.
Da hun kom tilbage efter sommerferien, tog hun et møde med de tre dagplejere, hvor de fortalte, at nogle gange var det gået godt, mens det andre gange havde været svært. Dagplejerne kunne dog ikke slippe tanken, og de drøftede i samarbejde med Marianne, hvad der skulle til for, at det kunne blive muligt at være i naturen en hel dag om ugen. De udarbejdede en handleplan og en ønskeliste for processen.
Marianne begyndte at tale om denne ide i sit ledernetværk, og i den forbindelse fik hun nys om, at der med den nye skolereform blev ledige lokaler i en institution tæt på Amager Fælled og naturskolen. Lokalerne blev stillet til rådighed for dagplejerne, så det blev muligt at skabe en naturlegestue og et værested, hvor de mindste børns behov kan tilgodeses, og hvor børn og voksne kan søge ly, hvis vejret bliver for voldsomt.
”Som leder ved man ikke, hvor sådanne processer ender. Jeg synes, at det er vigtig at være tolerant, åben og have respekt for det enkelte menneske. Man skal være ærlig og ydmyg over for andres ideer”, forklarer Marianne Hagen og fortsætter:
”Lederen skal behandle medarbejderne ens ved at behandle dem forskelligt. Hvis man ikke behandler dem retfærdigt, bliver man slagtet som leder. Derfor skal lederen hele tiden være rummelig og samtidigt bevare overblikket. Hvis man giver tilladelse til nye initiativer, skal man også overveje, hvilken betydning den får for andre og for hele organisationen”.
Aldrig lukket dør
Fordi institutionen består af mange enheder, og det pædagogiske ledelsesteam ikke har den daglige kontakt til medarbejdere og børn, er det et afgørende element i institutionen, at samarbejdet bygger på tillid.
Pædagogerne bliver klædt på til deres arbejde via sparring og udviklingssamtaler i teamet og med Marianne Hagen.
”Jeg sidder aldrig med lukket dør, og den måde, vi kan forbedre og udvikle os på, er ved at evaluere egen praksis og ved at lytte til, hvordan eksempelvis børnenes forældre ser på vores arbejde. Det er ikke sikkert, de har ret, men så kender vi deres holdning,” siger hun.
Samtidig peger Marianne Hagen på, at relationel forståelse er en kompetence, man kan lære. Men forudsætningen er, at man har interesse for mennesker og er nysgerrig på sine omgivelser. At have en forståelse af, at koppen kan stå til højre eller venstre, afhængig af perspektivet. Det vigtigste, som leder, er at være sig selv og gøre sig sine egne erfaringer henover tid, forklarer hun.
”Man kan blive ked at det eller usikker, når noget bliver svært, men tingene løser sig, og det er i udfordringerne, man lærer. Jeg ser generelt sådan på det, at en fejl kun er en fejl, hvis den gentages. Samtidig skal man ikke altid tro, at man ved bedst, men have respekt for det enkelte menneske”.•
Hvordan arbejder du med relationel forståelse? |
Grete Bøegh Svendsen, Institutionsleder på Københavns Kommunes Børne- og Familieinstitution Wibrandtsvej:”Det er vigtigt, at lederen er relationsskaber. Den enkelte medarbejder skal have en oplevelse af at være set og hørt af lederen, som samtidig må have øje for helheden i organisationen. Alle skal tage ansvar sammen, men lederen skal kunne gå foran. Jeg viser aktivt omsorg for medarbejderne. Det kan være svært, når det går stærkt, men det er vigtigt, at man ved, hvor medarbejderne befinder sig i deres liv, og om de har særlige udfordringer, der kan have betydning for deres arbejde. Relationel forståelse gennemsyrer meget hele kulturen. Når vi har løst en opgave, forsøger vi hele tiden at evaluere på, hvordan vi løste opgaven. Hvad gik godt, og hvordan gjorde vi? Vi forholder os hele tiden til den enkelte praksis på den lidt uforskrækkede, nysgerrige måde og forsøger at lære af både det, der lykkes og det, som ikke lykkes. Vi er optaget af at kigge på os selv og andre med udgangspunkt i, at vi ikke har sandheden, men at alting ses ud fra særlige positioner, og derfor må vi være respektfuldt nysgerrige og i stadig bevægelse. Det er det grundlæggende element i lederskabet.” Lisbet Nørlund, Klyngeleder i Børnefortællingen VE3 på Vesterbro:”Jeg er meget optaget af den systemiske ledelse og tænkning. Grundfundamentet i systemisk ledelse handler om meningsskabelse. Vi tror ikke på, at der findes en endegyldig sandhed, for vi ser og oplever med forskellige øjne, og derfor er det vigtig, at vi som mennesker er lyttende og nysgerrige. Jeg vælger at tro det bedste om mine medarbejdere og tænker, at de har de bedste intentioner – til gengæld forventer jeg også det samme med omvendt fortegn. Jeg tænker, at ledelse er det samme som forandringer, og det er derfor også vigtigt at se på mig selv. For hvis jeg vil forandre på andre, må jeg også kunne forandre mig selv. Sproget har stor betydning og er med til at skabe virkelighed, og jeg er meget opmærksom på, hvordan det, jeg siger, opfattes af andre. Derfor er jeg åben over for at ændre på min egen kommunikation, så jeg kan nå ud med min ledelse. Som leder skal man have høj motivation og være refleksiv og se den organisatoriske sammenhængskraft. Jeg gør det ved at være visionær og sætte retning med tydelige mål og strategier, og her er det vigtigt at medarbejderne føler sig inddraget for, at de kan tage ejerskab.” |
8 TIPS TIL RELATIONEL FORSTÅELSEVær hele tiden bevidst om den relationelle kontakt, du har med dine medarbejdere. Afsøg omgivelserne for stemninger og for relationer, der ikke fungerer, for at opdage selv de mindste problemer hos medarbejdere. Brug tid og energi på at sætte dig ind i hver enkelt medarbejders følelser og behov. Bevar – så vidt muligt – kontakt med den hverdag, medarbejderne har, for lettere at kunne sætte dig ind i deres problemstillinger. Brug din viden om, hvad der foregår, og hvad den enkelte tænker, konstruktivt til eksempelvis at skabe mest mulig opbakning om løsninger. Tilsidesæt dine egne følelser og synspunkter, når andre har problemer. Dermed kan du handle empatisk og hensigtsmæssigt i konfliktsituationer og fremme konstruktive løsninger. Vær direkte i din kommunikation, så du undgår misforståelser. Reflekter over det, som er sket. Den letteste måde at lære på er, når det relationelle udspiller sig i praksis. Kilder: Væksthus for Ledelse, Steen Hildebrandt og John Andersen. |