En god leder læser sine omgivelser

Lederskolen. Ledelse handler om at kunne læse og forstå sine omgivelser, og derfor er relationel forståelse grundlaget for at være dygtig til de fire andre kernekompetencer: Sparre, delegere, intervenere og være rodfæstet under pres. aktiviteter bliver de opmærksomme på at være anerkendende og styrke relationen til børnene.

Tekst: Morten Thomsen

Vi har alle kendt en god leder, der emmer af overskud over for sine medarbejdere og som ikke er bange for at gribe ind, hvis grundlæggende værdier bliver overtrådt. Hun arbejder med en række værktøjer, der ofte er usynlige for medarbejderne, men som gerne skulle medvirke til at opbygge en kompetent organisation.

Derfor fokuserer vi i dette nummer og de næste fire på, hvad der gør en leder god. Væksthus for Ledelse fandt i 2006 frem til fem kernekompetencer ved at undersøge 13 dygtige kommunale ledere i projektet Ledere der lykkes: Relationel forståelse, tillidsvækkende sparring, konfronterende intervention, insisterende delegering og at være rodfæstet under pres. Denne gang ser vi nærmere på relationel forståelse.

”Relationel forståelse er den vigtigste af alle fem kernekompetencer. Den er moderen til mange af de andre, for hvis man ikke har forståelse, risikerer du som chef eksempelvis at blive for svag eller en bulldog, når du intervenerer eller uddelegerer”, siger Stine Hinge-Christensen, som er sekretariatschef i Væksthus for Ledelse.

Skabe tæthed og distance

Kompetencen er empati, men har et handlingselement i sig, forklarer Stine Hinge-Christensen. Det kan eksempelvis være, at en leder opfanger en særlig tone i mailkorrespondancen mellem medarbejderne, som giver hende anledning til at handle.

”En god leder skal kunne læse og forstå sine omgivelser. En leder i vores undersøgelse sagde, at hun kunne se, om medarbejderne var gravide eller kæreste, nærmest før de selv vidste det. En god leder fornemmer mislyde og uoverensstemmelser, der er på vej til at vokse i medarbejdergruppen. Det ligger bare i dem”, siger hun.

John Andersen har som arbejds- og organisationspsykolog i Udviklingsforum i mange år arbejdet med udvikling af offentlige ledere og er medforfatter til bogen Den Moderne Daginstitutionsleder. Han fortæller, at det er vigtigt, at lederen kan skabe tæthed til personalet, men også bevarer distancen.

”Hun skal både kunne magte de tætte relationer som samtaler med medarbejdere, der ikke trives, men samtidig kunne hæve sig over det, for at se, hvad arbejdspladsen som helhed har brug for”, siger han og forklarer, at lederen skal have en grundlæggende forståelse af og for mennesker.
”Lederen skal også kunne forstå de grupper og teams, der indgår i organisationen. Ledelse handler i meget høj grad om evnen til at kunne skabe god og direkte kommunikation til at udvikle relationer for at udføre arbejdsopgaver”.

Refleksion skaber udvikling

Steen Hildebrandt, der er professor i organisations- og ledelsesteori ved Aarhus Universitet, peger på, at ledelse netop handler om relation mellem mennesker
”Den relationelle evne er meget afgørende for enhver leders succes. Fordi ledelse altid vil handle om at skabe resultater sammen med og gennem andre mennesker, og dermed ligger, at ledelse er et relationelt begreb. Der sker en motivation og påvirkning af andre mennesker, så de udfører et arbejde på bestemt måde”, siger han.

Han forklarer, at man kan arbejde med relationel forståelse ved, at man hele tiden forsøger at være bevidst om sin kommunikation med ens medarbejdere.
”Man lærer af den måde, som det relationelle udspiller sig på i praksis, og det er vigtigt engang imellem at reflektere over det, der er sket. Hvis der ikke er refleksion, sker der ingen udvikling. Dermed er der altid en risiko for, at man falder over i uhensigtsmæssige relationsformer ved eksempelvis, at organisationen i virkeligheden ikke har en god kommunikation, hvor nogle medarbejdere er uærlige, fortier eller fordrejer ting”, siger han.

God kommunikation er vigtig

John Andersen fortæller, at mens faldgruben i gamle dage er, at lederen blev for meget venner med personalet, gør de større organisationer i dag, at lederne skal arbejde meget med forholdet mellem tæthed og distance i kommunikationen.

”Nogle ledere har den svaghed, at de ikke har direkte kommunikation, hvor de fortæller medarbejderne, hvordan de kan og skal arbejde. De gør kommunikationen for almen, abstrakt og distancerende. Dermed bliver den også mindre forpligtende for medarbejdere og for lederen, som måske er lidt bange for den mere direkte kommunikation”, siger han.
Det handler om både at trække det positive frem, såvel som det negative, så samtalerne også giver energi til medarbejderne, og der ikke opstår tabuer.

”Hvis man ikke har det som en del af kulturen, kan direkte kommunikation godt virke stødende, men man kan godt sige tingene på en respektfuld måde, selvom den, lederen taler med, umiddelbart bliver stødt. Direkte samtaler giver også den største tryghed, fordi man ved, hvor hinanden er og kan tale åbent om det,” siger han.

Kommer med erfaring

Der er dog stor forskel på, hvordan de forskellige ledere arbejder med relationel forståelse.

Institutionslederen har fokus på både at lede personalet og styre pædagogikken gennem den kommunikation, man har, når man er til stede på arbejdspladsen. Her kan hun give kvalificeret sparring og udfordre medarbejdernes måder at tænke på. Imens sikrer klyngelederen, at erfaringer og ressourcer fra en institution kan overføres til en anden.
Uanset hvilken leder man er – eller overvejer at blive – er det en god idé at overveje på forhånd, hvad man gerne vil udrette, og om man har den robusthed, der skal til.

”Man skal have en vis grundrobusthed, som ikke er det samme som hårdhed. Men man skal finde ud af, hvad man som leder brænder for at ville skabe. Derudover skal man have sin faglighed i orden”, siger John Andersen og bliver suppleret af Stine Hinge-Christensen:

”Den store udfordring er, at relationel forståelse er så svært at lære. Du kan være den skarpeste leder, men hvis du slet ikke har blik for relationer, kommer du hurtigt til kort og render ind i udfordringer”, siger hun og fortsætter:

”Man bliver typisk bedre til det med alderen. Det sker med erfaring og livskriser, men man kan også via coaching blive mere bevidst om sig selv som leder og blive bedre til relationel forståelse”.