Småt nyt

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

Daglig støj

1.000 københavnske fritidshjem er af Københavns Kommune blevet spurgt om, hvad de synes om livet i fritidshjemmet. Over halvdelen af børnene synes, at den daglige støj er et problem. Halvdelen af børnene fortæller også, at de ikke kan finde et sted at søge ro på institutionerne. De fleste børn lærer at lukke af. Det er de børn, der siger: "Hva?" hele tiden, når man spørger dem om noget på vej hjem fra fritidshjemmet. Men rigtigt lukke af for støj kan man ikke, selvom man tror det, fysisk vil man stadig være påvirket af den. Og det gælder både børnene og de voksne ansatte. 10 pct. af børnene fortæller desuden at de mobbes dagligt, mens 20 pct. mobbes en gang imellem. Tosprogede børn føler sig oftere mobbet end danske børn, og det er også oftere dem, der selv mobber.

Computerspil og vold

Børn og unge bliver mere aggressive af at spille voldelige computerspil. Det har the American Psychological Association vedtaget på baggrund af 20 års forskning. De mener derfor at spillene bør indeholde færre voldelige scener, end de gør i dag. Psykologerne opfordrer forældre, lærere og pædagoger til at lære børn og unge at reflektere mere over spillene. Bl.a. påviser de at de figurer, der i spillene udøver vold, slipper ustraffet fra det i langt hovedparten af de voldelige scener. De peger på at det er en måde at lære ungdommen, at vold er en effektiv måde at løse konflikter på. Forskningen viser også, at børn og unge typisk bliver aggressive lige efter spillet og endvidere har en tilbøjelighed til at efterligne de bevægelser, de lige har udført i spillet.

Pensum i børnehaveklassen

Regeringen foreslår obligatorisk danskundervisning i børnehaveklassen og den undervisningspligtige alder nedsat fra 7 til 6 år. KL og Børneog Kulturchefforeningen hilser forslaget velkommen, mens eksperter i børns udvikling bl.a. lektor Erik Sigsgaard fra Højvangsseminariet advarer mod den tidlige skolestart. Han peger på at det kan have den modsatte effekt på indlæring af læsning, de mangler nemlig nogle begrebsdele. Han henviser til en undersøgelse, der sammenlignede engelske og norske 10-årige, hvor de engelske børn var begyndt i skolen to år før de norske, uden at det havde gjort dem dygtigere.

Fremtidens legeplads

Robotter på legepladsen? Fremtidens legeplads kan blive særdeles præget af teknologisk legetøj, med robotteknologi og kunstig intelligens til at udvikle legepladserne, så der hele tiden er afvekslende legemuligheder med nye udfordringer tilpasset brugernes alder og evner. Idégrundlaget for "Playware" er udviklet i et tværfagligt samarbejde med børne- og legekulturforsker Carsten jessen, DPU, og legeredskabsfirmaet Kompan.

Offentligt ansatte presses

For de ansatte rundt omkring på de offentlige arbejdsdpladser kommer det jo ikke som en nyhed. Men ifølge en rundspørge, som Ugebrevet A4 har lavet blandt 33 tillidsrepræsentanter i amter og kommuner, så vurderer 16 af dem at kommunalreformen har haft eller vil få en negativ effekt på det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdspladser. Det billede bekræftes af de mange henvendelser fra sikkerheds- og tillidsrepræsentanter til fagforeningerne om stress, mobning og andre problemer med det psykiske arbejdmiljø. Faglig sekretær i FOA Storkøbenhavn Tage Christensen påpeger sammen med arbejdspsykolog Einar Baldursson over for Information at det øgede fokus på produktivitet i den offentlige sektor har netop denne bagside.

Støtte til BørneTelefonen

Med 400.000 kr. i tilskud bidrager Københavns Kommune til BørneTelefonens fortsatte eksistens. F&A og U&U samarbejder med Børns Vilkår, der administrerer BørneTelefonen. Den anonyme telefonrådgivning til børn og unge skal fremover være en del af den vigtige forbyggende indsats på børne- og ungeområdet i Københavns Kommune. Rådgivningen handler om mange forskellige problemer, som børnene og de unge oplever i deres hverdag. Det kan være alt lige fra mobning, venskaber, skole forældre, kærester, alkohol og til mange former for misbrug, vold og omsorgssvigt. BørneTelefonen blev startet i 1987 som et af de første anonyme rådgivningstilbud, efterfulgt i 1993 af ForældreTelefonen, der ikke kun er for forældre. I 2001 supplerede rådgivningen sine aktiviteter med en netbaseret udgave af BørneTelefonen. BørneTelefonen kan ikke kun tilbyde anonym rådgivning, men kan også, der hvor der er behov for det, spille rollen som lokalcentrenes fintfølende forpost, der kan opfange signaler fra børn og unge, der behøver mere hjælp end anonymrådgivning.

Integration i vuggestuen

Københavns Kommune vil starte integrationen inden børnene kommer i skole, og deres nyeste tiltag er at lade de såkaldte minoritetsog majoritetsbørn mødes allerede i vuggestuen. Selvom en stor del af Københavns tosprogede børn passes i kommunens dagtilbud, er der en skæv fordeling af børn i de enkelte institutioner. To institutioner i samme område kan være delt på næsten udelukkende børn med minoritetsbaggrund, og næsten kun etnisk danske børn. For at tiltrække minoritetsbørn til institutioner med overvejende etnisk danske børn vil familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard oprette sprogpladser i en række af disse institutioner. Sprogpladserne vil være forbeholdt børn med et andet modersmål end dansk, og uanset hvordan barnets sprogkundskaber ellers er. Ordningen er frivillig, understreger borgmesteren. Det er forældrene selv, der bestemmer, om de vil vælge en sprogplads til deres barn. Muligheden for det vil de bl.a. få præsenteret af byens sundhedsplejersker. Også majoritetsbørn skal lokkes til daginstitutioner med mange minoritetsbørn. Bl.a. ved at gøre legepladsen mere attraktiv eller oprette en særlig idrætsprofil på en institution. Udviklingsarbejdet løber foreløbigt i tre år med et budget på 6,6 mill. kr. om året. Og i første omgang i Valby, Brønshøj- Husum, Indre- og Ydre Nørrebro, Bispebjerg og Sundby Nord.

Støtte til psykotiske unge

Resultater fra en undersøgelse blandt 547 psykiatriske patienter i OPUS-projektet i København viser, at unge med svære psykoser som skizofreni kan hjælpes med personlig støtte fra en kontaktperson, social færdighedstræning og inddragelse af familien. Behandlingen er så effektiv, at de unge tilbragte 22 pct. færre dage på hospital end andre psykiatriske patienter med samme lidelse. De unge fik mere energi, klarer sig markant bedre i hverdagen, og deres misbrug blev reduceret.