Nedskæringer og nye opgaver

Af Elisabeth Lockert Lange

Den pressede hverdag

Fællestillidsrepræsentant Marttin Christensen ser både frem og tilbage på fritidshjemmenes vegne. I begge retninger er der nedskæringer.

Oppe på beatet og meget effektive.

Sådan beskriver Marttin Christensen, fællestillidsrepræsentant i LFS for U&Us medarbejdere, fritidshjemsmedarbejderne, som han gennem sit arbejde har tæt kontakt til – og selv var én af dem de sidste ti år. Sådan er de (blevet) på trods af den konstante nedskæring på området, som presser dem mere og mere.

Han henviser til artiklen med fritidshjemmet Troldehyttens tillidsrepræsentant og leder i sidste nummer af LFS Nyt. Beskrivelsen svarede just til hans egne fornemmelser, og de meldinger han får på møder med tillidsrepræsentanterne. Han besluttede at gå dybere i tal og tilkendegivelser.

"Bare se på budgettet for 2006, altså næste år. Det ser slemt ud. I de fire foregående år inklusiv i år, det vil sige den nuværende valgperiode, er besparelserne fordelt nogenlunde ligeligt på skoleområdet og institutionsområdet. Men nu er der kommet nye tendenser. I sidste time har U&U udvalget prioriteret integrationsarbejdet i skolerne i næste års budget. De har bevidst valgt at prioritere dette projekt via ekstrabesparelser fra fritidshjemsområdet. For fritidshjemmene betyder det en ekstra normeringsbesparelse på én pct. svarende til 4,4 mill.kr ud over besparelsen på 5,7 mill.kr., som svarer til tre ekstra lukkedage. Ud over det ligger der en skjult bombe i form af et hul på U&Us budget på 12,8 mill.kr. som der ikke er sat navn på", fortæller Marttin Christensen og fortsætter:

"Det er virkelig bekymrende at de er begyndt at skævvride områderne på grund af den store fokus på skole og integrationsrabejde. Jeg kan frygte for at vores område udhules. Ikke mindst med en ny børn- og ungeforvaltning fra årsskiftet, som vil består af et stort institutionsområde og et lille skoleområde. Jeg er bange for at tendensen fortsætter, for så vil der kunne tages mange penge fra de mange til de få."

Disse nye besparelser næste år kommer oveni de besparelser som forvaltningen har praktiseret gennem de sidste fire år, dels indkøbsordningen, som reelt er en løbende nedskæring, dels den manglende prisfremskrivning gennem adskillige år af driftsudgifterne til alle de fleksible børnerelaterede udgifter.

Nedskæring og nye opgaver

Marttin Christensen har arbejdet på fritidshjem siden midt i 90’erne, og han ser tydeligt at der er sket meget på området. Fornemmelsen som alle fritidshjemsmedarbejdere er fælles om, at der strammes og strammes, har sin bund i virkeligheden. Det viser hans kig på tallene, på hvad der konkret er taget fra området gennem de sidste fire år.

"Det er jo taget i små klatter, så hver gang virker det ikke som så meget, men pludselig er det samlet blevet til én mindre ansat på et gennemsnitsfritidshjem. Det er den fornemmelse alle inden for fritidshjemmene, som jeg har talt med, har haft, og den fornemmelse viser sig at være rigtig. Samtidig er taksten for forældrene steget med 32 pct. på de fire år. Det tages selvfølgelig ikke fra fritidshjemmene, men det er rimeligt at have med, fordi forældrene jo betaler mere for en dårligere institution."

Marttin Christensen oplister: De almindelige forbrugerpriser er steget ca. 10 pct. i den årrække, mens U&Us prisfremskrivning tilsvarende er faldet med én pct. Det vil sige der er 11 pct.s forringelse på de almindelige driftsudgifter. Han har også set på, hvad det netto koster at passe et fritidshjemsbarn, og her er driftsudgiften gennem de fire år faldet med ca. 16 pct. Et procenttal som passer med at der er skåret én medarbejder væk på et gennemsnitligt fritidshjem. Går man tilbage til året før samtænkningen startede, så er der tale om en reduktion af nettodriftsudgifter på mere end en tredjedel.

Men regulære nedskæringer er jo ikke det eneste der giver et øget pres, fremhæver Marttin Christensen.

"Jeg er fællestillidsrepræsentant, og jeg hører medarbejderne fortælle om mange nye opgaver. Samtænkningen selvfølgelig først og fremmest. Det er en stor mundfuld, og både en stor belastning og en stor opgave for de medarbejdere der deltager i samtænkningen. De bliver splittet mellem de to jobs, et på skolen og et i institutionen. Samtænkningen skaber nogle problemer for fritidshjemmene, det kan være svært at få det hele til at hænge sammen. Og det er ikke fordi de ansatte ikke sagtens kan se idéen i samtænkningen og være enige i målsætningen med den."

Gennem de sidste år er der kommet mange nye tiltag på fritidshjemmene, bl.a. en målsætning for området og mange politikker; sygefraværspolitik, kostpolitik, sorgpolitik, mobbepolitik for bare at nævne nogle.

"Det er spændende og relevant, men det er også alt sammen opgaver, som kræver at institutionen forholder sig til noget, diskuterer det, melder tilbage til forvaltningen, skriver ned osv. er sparet væk i forvaltningen. Alt sammen kræver det tid, mandskab og ressourcer, ikke mindst på ledersiden". Lederne har desuden fået tilført administrative opgaver, som er sparet væk i forvaltningen."

Benhård prioritering

Alt i alt ser han, hvordan medarbejderne presses mere og mere. Prioriteringen af tid og opgaver er benhård derude, som han udtrykker det.

Han ser det bl.a. på fremmødet på tillidsmandsmøderne. Engagerede tillidsrepræsentanter oplever de er nødt til at aflyse på grund af situationen hjemme i institutionen. Ikke at nogen siger de skal men de prioriterer selv at blive på institutionen og ikke belaste kollegerne, hvis der er sygdom eller hvis de på nogen måde kan få informationerne på anden vis.

"Normeringerne er så skrabede at én medarbejder mindre kan vælte dagen. Det betyder at de skærer alt væk, som ikke er absolut nødvendigt. De tillidsvalgte sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter må slække gevaldigt på kravene til deres vigtige funktioner,de oplever ikke at der er plads til det med deres normeringer. Og det er et problem, for det belastede psykiske arbejdsmiljø fører netop til at der oftere er samarbejdsvanskeligheder. Der er også stor udskiftning på området, ligesom det ikke er et job man bliver gammel i, det er det for hårdt til.

" Modellen for tildeling af budget er et andet område som giver institutionerne mega problemer. Med modellen i U&U bliver institutionerne reduceret på både lønudgifter og driftsudgifter pr. plads – med det samme. Men institutionerne kan jo ikke reducere antallet af medarbejdere fra den ene dag til den anden.

"Et fritidshjem med gradvis flere og flere tomme pladser kan nå at oparbejde en rigtig stor gæld, og de kan jo ikke fyre folk i samme tempo. Og der er efterhånden mange tomme pladser på området først og fremmest på grund af at kommunens udbygningsprognoser ikke holdt stik. Det handler ikke om dårlige fritidshjem eller dårlige ledere."

Dårlige vilkår, ikke dårlige pædagoger

Tomme pladser og dermed færre ressourcer er problemer, som fylder de ramte institutioners hverdag. Marttin Christensen hører desperationen, når han taler med dem. Skal de fyre folk, skal de vente lidt og se, skal de opsøge familier i området eller…?

Det kan se ud til at der er en sammenhæng mellem mange tomme pladser og områder med mange tosprogede børn og unge. De og deres forældre vælger i højere grad fritidshjemmet fra. Marttin Christensen tror det sker af uvidenhed om, hvad det reelt ville koste dem, idet mange ville kunne få en friplads. Et stort opsøgende arbejde på Amager viste da også at forældrene begyndte at bruge fritidshjemmene, da prisen og værdien af det for deres barn gik op for dem. Men det kræver jo et stort arbejde at gå rundt og opsøge forældre. Et arbejde der slet ikke er ressourcer til.

Forskellene mellem de enkelte fritidshjem er meget store, og de bliver kun større og større. Tal for 2004 viser at 21 pct. af fritidshjemmene har et underskud på mere end 10 pct. af deres budget. Parallelt har 21 pct af fritidshjemmene et overskud på mere end 10 pct. af budgettet.

"Det er et rigtig stort underskud. For den første gruppe kommer opgaven til at blive alt andet end at passe børn. Økonomi fylder det hele. Lederne må fyre personale, og det skaber stor utryghed blandt personalet", beklager han og tilføjer:

"De allerhårdest ramte fritidshjem har en afdragsordning med forvaltningen. Det er grotesk, det er jo ikke fritidshjemmet, der har gjort noget forkert eller været uansvarligt ved at optage gæld! Det er hovedsageligt vilkårene og fejlprognoserne, der har skabt situationen, ikke dårlige pædagoger og ledere."

Marttin Christensen slutter som han starter. Med at rose fritidshjemspædagogerne:

"De er gode. Meget i udvikling, meget engagerede og meget diskussionslystne."