UNGDOMSLIVET

Ser jeg tyk ud i det her?

Hvordan oplever unge deres skoleog fritidsliv? Hvordan beskriver de deres forhold til venner, familie, lærere og pædagoger? Hvordan trives de unge i hverdagen? Hvilket syn har de på fremtiden? Undersøgelsen "Det normale ungdomsliv" fra Center for Ungdomsforskning (CEFU) og Ungdomsringen tegner et billede af hvordan 12-18- årige danske unge lever deres hverdagsliv, og oplever det at være ung i 2005. Undersøgelsen bygger på interview og spørgeskemaer med 1006 unge i alderen 12 til 18 år, der har det tilfælles, at de går i en fritidsog ungdomsklub.

Den viser først og fremmest, at de unge generelt har det godt, trives med vennerne, har et nært forhold til forældrene og i det store og hele kan løse de udfordringer, de møder. Men det bekymrer dem, når de i en tidlig alder skal tage stilling til afgørende valg. Og så har de problemer med kroppen! 71 pct. af de unge føler sig enten for tykke eller tynde. Og det er altså ikke 71 pct. af de unge som ikke har en helt normal vægt.

Alle interesserer sig for ungdommen, som de skriver i rapporten. Medier, politikere, producenter, forældre. Og ofte med en bekymret tilgang, når de unge ikke opfører sig helt som forventet fx i forhold til valg af uddannelse, forbrug, kostvaner og forhold til familien. Omvendt tilbedes de unge også, og deres ungdom, kroppe og skønhed bruges af reklameindustrien til at sælge snart sagt hvad som helst.

Undersøgelse anfægter ikke disse billeder. Men den vil gerne tegne et billede af ungdommen, som den ser ud for flertallet – på godt og ondt. Og det er deres oplevelse og beskrivelser af, hvordan det er at være dem, der står centralt. Med andre ord det reelle ungdomsliv.

Rapporten konkluderer ikke overraskende at det normale ungdomsliv befinder sig langt fra det éndimensionelle billede, som blandt andet medierne er med til at tegne. Der er tale om en særdeles sammensat gruppe. Der findes en lille gruppe, som af forskellige årsager har det vanskeligt. Men flertallet af de unge har sjældent decideret alvorlige problemer. De unge er stort set i stand til at håndtere dem. Ofte i dialog med venner og familie.

I store træk har de danske unge det med andre ord ganske godt. De er i en overgangsfase, hvor de giver slip på barndommen og samtidig løsriver sig fra forældrenes beskyttelse og bekymring. Gradvist tager de ansvar for en lang række valg og pligter og gør sideløbende krav på de friheder og rettigheder, der knytter sig til voksenlivet. Rapporten karakteriserer ungdomslivet som (også) et frirum, med mulighed for at afsøge og afprøve sin identitet i samspil med andre unge.

Undtagelsen ligger i svarene på de spørgsmål, der knytter sig til vægt. Her fremstår de unge usikre og utilfredse. Som sagt vurderer 71 pct. at de vejer enten for meget eller for lidt. Langt i overkanten i forhold til opgørelser over antallet af unge med reelle reelle vægtproblemer. "Der er meget, der taler for, at de unge ønsker at leve op til de kropslige idealer, vi præsenteres for i billedmedierne. I et mere sundhedsorienteret perspektiv afspejler det også, at de unge savner en fornemmelse for den normale menneskekrop. Det giver på den ene side en oplevelse af kontroltab og dermed utilfredshed, og på den anden side fortæller det også, at de unge har ringe forudsætninger for at tage ansvar for deres fysiske udvikling i form af hvile, søvn og næring", konkluderer rapporten.Læs mere på www.cefu.dk EL