Hedelund

Af Elisabeth Lockert Lange

Mennesket og mulighederne

Håb og mening. At et menneske med en psykisk lidelse får disse sindstilstande ind i sit liv, det er et af målene i recoveryarbejdet. På Bocentret Hedelund arbejder de intensivt med recovery, både i hverdagen med beboerne på stedet, i medarbejdernes kompetenceudvikling og i den kompetenceuddannelse de har etableret og tilbyder til både brugere og medarbejdere i hele landet.

Ordret betyder recovery "at komme sig", og groft sagt betyder det at psykiske lidelser ikke er kroniske. Mennesker med sådanne lidelser kan komme sig. Og det har de i øvrigt altid gjort, selvom lærebøgerne har fortiet det. Derfor er arbejde ud fra recoverytanken at skabe så gode muligheder for at komme sig som overhovedet muligt.

Recovery er ikke en ny metode, lad det være sagt med det samme. Det er meget mere end det. Det er en erkendelse og en holdningsændring, som betyder et nyt syn på mennesker med psykiatriske lidelser og dermed også en ny måde at arbejde for og med dem.

Derudover er der mange forskellige definitioner og måder at arbejde med det på. Bocentret Hedelund, et bocenter under Københavns Kommune, beliggende i Greve og med plads til 170 beboere med alle slags psykiatriske lidelser bruger følgende definition:

Recovery er en individuel proces, hvor en person i interaktion med sin omverden kommer sig fra en tilstand præget af den psykiske lidelse til en tilstand, hvor han/hun kan leve et tilfredsstillende liv, på egne præmisser og have en meningsfyldt hverdag ud fra egne ønsker og værdier.

Psykolog på Hedelund Jette Kromayer uddyber: "Det vil sige når brugeren i højere grad oplever at kunne mestre sin tilværelsen på egne præmisser. Det er med andre ord ikke det absolut symptomfrie menneske, der er målet for Hedelund, det er brugerens tilfredshed med sit eget liv. Brugerne bliver ikke mødt med diagnose og kronificering. Med recovery ser vi på mennesket og mulighederne og tilfører håb og mening. Og det er nyt, for i alle lærebøger om psykiske lidelser står der at disse lidelser er kroniske, selvom realiteten er at ca. en tredjedel kommer sig helt, og kun få er på livslang støtte."

Det er jo interessant, for hvad gør det ved folk hvordan de, der arbejder for og med dem, ser på dem – som uhelbredelige eller som mennesker i krise?

En stor forskel, mener både Jette Kromayer, udviklingskonsulent Hannelore Herrmann og pædagog og tillidsmand Benny Hansen. De er alle tre involveret i arbejdet med recovery på hver deres måde. Alle tre fremhæver ligeværdighed og det at lytte som afgørende i arbejdet. At støtte beboerne, så de i højere grad er i stand til selv at vælge deres tilværelse.

Arbejder med håb

Beboerne på Hedelund har alle fået tilkendt invalidepension, det vil sige de vurderes at have behov for længerevarende støtte. Beboerne kan ikke smides ud, de bor på Hedelund resten af deres liv, hvis de vælger det. Men de kan også vælge at komme ud i egen bolig med støtte.

Benny Hansen arbejder i et af stedets tværfaglige teams og er dermed tæt på beboerne og recoveryarbejdet i praksis:

"Som medarbejdere støtter vi op om beboerne og om deres egne tanker og ønsker om fremtiden. Vi laver aktiviteter og giver dem tilbud, som også rusker lidt op, så de ikke ligger foran tv hele tiden. Det er alt sammen med til at bygge deres selvværd op og give dem håb."

Hannelore Herrmann supplerer: "Vi arbejder med håb. Tanken om at man kan komme sig giver håb. Når en person med en psykisk lidelse en gang har fået en diagnose, kaldes det tilbagefald, hvis de kommer tilbage efter fem år, selvom de har klaret sig selv i de fem år. Det regnes ikke for en ny krise, eller gjorde ikke, for den tankegang ændrer recovery på. Omvendt må det heller ikke blive et pres på brugerne at de skal komme sig, der kan jo være gode grunde til at de ikke kan. Måske er det for hårdt at komme sig."

Recovery er med andre ord en indstilling. En indstilling som personalet selv skal have og gøre konkret, og som personalet skal give brugerne.

"I det konkrete arbejde med beboerne handler det meget om at lytte til dem, og om at fange situationen og bruge den lige når den er der. Først og fremmest kræver det en tæt relation. Hvis vi har den relation, så kommer beboeren hen til mig. Jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver at skabe en tillidsfuld relation, og jeg gør det bl.a. ved bevidst at bruge mig selv, vise hvem jeg er som person og være åben med mit eget liv", siger Benny Hansen.

Det kan fx være en ny tilgang til at tale om stemmer. Tidligere talte man ikke med beboerne om deres stemmer, for man ville ikke støtte dem i at høre dem. Men stemmerne er virkeligheden for de som hører dem, og som sådan accepteres de nu. Målet for arbejdet bliver at beboerne ikke er så generet af stemmerne.

Jette Kromayer vurderer: "Som fagpersoner skal vi være trygge ved at lytte og ikke absolut skulle komme med et svar eller mene at symptomerne absolut skal væk. Så er det lettere for beboerne at komme frem med svære ting. Man kan jo godt være professionel og samtidig lægge den professionelle distance fra sig. Det er en misforståelse at de to ting er det samme."

Aktiviteter mod misbrug

Flere beboere på Hedelund har et stort misbrug. Håndteringen af det viser en del om recoverytanken. De accepterer det som en del af beboernes liv.

"Med recovery flytter vi fokus fra misbruget til personen, og misbruget bliver ofte mindre af det", vurderer Jette Kromayer.

Politiet kommer på stedet fra tid til anden, og det fritager de ansatte for at skulle være politi.

"Jeg løfter ikke pegefingre, og jeg opdrager ikke på 30-årige voksne mennesker. Vi lytter og støtter op om det, hvis de vil ud af deres misbrug, og så tilbyder vi andre aktiviteter, noget de kan være sammen med andre om. Hvis deres misbrug bliver så voldsomt at det skræmmer andre er vi nødt til at gribe ind. Og beboerne må selvfølgelig ikke misbruge eller handle med de ulovlige ting her, det har jeg helt almindelig oplysningspligt om", fortæller Benny Hansen og tilføjer:

"Det kan da være svært at lægge den gamle opdragende relation fra sig, for både beboerne og os, men jeg tror at vi som pædagoger her kan gøre en forskel, da en stor del af vores uddannelse er med til at lære pædagogerne at skabe den gode relation til beboerne, her på Hedelund arbejder vi i høj grad med relationer og i det er ligeværdigheden afgørende."

Tilbuddene på Hedelund er bl.a. værkstedsaktiviteter, sportsaktiviteter, muligheder for sund kost og madlavningsprojekter – og tilmed har de en båd på vandet. Desuden kører de et projekt løn for arbejde, som er en stor succes. Mange af beboerne arbejder i køkkenet, på cykelværkstedet, med en kommende avis, med at give støtte til andre beboere osv – og de får løn for arbejdet. Foruden ny tro på sig selv.

Arbejdet med recovery startede så småt i 2001, hvor de begyndte at tale om idéen, og om hvordan de kunne realisere den.

Personalet på bocentret er struktureret i teams, som hver har ansvar for to boenheder. Teamene er tværfagligt sammensat med bl.a. pædagoger, social- og sundhedsuddannede, socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske – det vil sige både socialfaglige og sundhedsfaglige. Der er ikke en ligelig fordeling.

"Mens der er 20-25 pædagoger her, er der ca. 125 sosufolk. Vi har meget forskellig tilgange og arbejder meget forskelligt med beboerne, og begge tilgange er vigtige. Derfor er det også godt med det tværfaglige samarbejde, men vægtningen bør være mere lige."

Her kommer Hedelunds kompetenceudvikling ind i billedet, peger Hannelore Herrmann på. En kompetenceudvikling som skal inddrage og udvikle personalet i forhold til recovery, bl.a. gennem regelmæssig supervision og kurser, og sådan at alle fagvinkler kommer med. Hun fortæller om et pilotprojekt i recovery med både beboere og medarbejdere, hvor forløbet gav gode resultater.

"Inaktive beboere vågnede op ved tanken om at de måske kunne komme sig. Især to brugere på holdet ændrede deres livsførelse til at de i dag har et meget rigere liv for dem selv med aktiviteter, kontakt til og interesse for andre. Alt det skete med håb", uddyber Jette Kromayer.

Stor aktivitet

De har i det hele taget haft gode resultater i de ca. tre år, de har arbejdet med recovery. Ikke mindst et meget højere aktivitetsniveau på mange områder. Bl.a. har de som led i kompetenceudviklingen besluttet at lave konfliktråd, og de har netop startetuddannelsen af en blandet gruppe beboere og personale, som skal være konfliktmæglere.

"Alle beboere skal have tilbuddet, og alle personaler skal igennem den. Tidliger tog man både vold og konflikter for en selvfølge, og man lod konflikten løbe alt for lang tid. Nu løser vi konflikterne meget tidligere", nævner Hannelore Herrmann. Og fortsætter med succesrækken: en selvhjælpsgruppe hvor deltagerne fik det meget bedre. Beboerråd og de efterspurgte jobfunktioner, løn for arbejde, som beboerne kan vælge mellem, giver også resultater i form af langt mere tilfredse og selvtillidsfulde beboere.

"Det er vigtigt at de tager initiativer og bruger deres ret til indflydelse og medbestemmelse. Det støtter vi op om, men det er ligeså vigtigt at vi ikke overtager det, men støtter på en måde så de ved at de selv har ansvaret for deres eget liv. Det er kunsten, at støtte men også at holde sig væk. Og at vide hvornår man skal holde sig væk. Beboerne skal jo have lov at lave deres egne fejl, og det kan være svært for os at se på", fortæller Jette Kromayer.

At komme sig er noget mennesker altid har gjort, det er ikke noget nyt. Det nye er erkendelsen blandt fagfolk i såvel social- som behandlingspsykiatrien af at folk rent faktisk kommmer sig. Den erkendelse kan ændre ens menneskesyn og den måde, man tilrettelægger sit arbejde på. Man taler om at komme sig socialt og komme sig helt. Den sociale måde betyder at mennesket godt stadig kan have kliniske tegn på psykisk lidelse, men symptomerne forhindrer ikke at personen deltager i det sociale liv. Med denne definition åbner man for at mennesker selv definerer deres grad af "raskhed". Det drejer sig om ca. halvdelen af mennesker med psykiatriske diagnoser! Mennesker der er kommet sig helt har ingen psykotiske symptomer og fungerer ganske som før sygdommen. Det drejer sig om ca. 25 pct.

Recovery – socialpsykiatrisk kompetenceuddannelse

På Hedelund foregår der løbende både et kompetenceudviklingsarbejde og en egentlig kompetenceuddannelse, begge med fokus på recoverytanken.

Kompetenceuddannelsen sigter mod at kvalificere deltagerne i at arbejde recoveryorienteret, ja ganske enkelt til at tænke anderledes. Den er åben for både medarbejdere inden for socialpsykiatrien og psykiatrien og brugere – og både det hold som er ved at afslutte det ét-årige forløb, når dette læses (uddannelsens første hold), og næste hold som lige er startet har brugere med. Uddannelsen tilbydes ud til hele landet, men det er primært folk fra Københavns Kommune, Københavns Amt og Frederiksborg Amt som indtil nu har deltaget.

Uddannelsen er Hedelunds egen opfindelse og tilbydes kun af dem. Den varer et år, er opbygget i moduler med to sammenhængende undervisningsdage om måneden lig med 120 timer. Den slutter med et praksisorienteret projekt.

At uddannelsen er både for brugere og personale sammen er helt bevidst: Så taler kursisterne ikke om nogle mennesker men med de mennesker det handler om. Og det bliver en dialog.

"Det er anderledes men det er netop en del af recoverytanken at vi går vejen sammen, og at grænserne mellem dem og os nedbrydes", vurderer Hannelore Herrmann og fortsætter:

"På uddannelsen tænkes der gode tanker. Der tvivles og der diskuteres, og bagefter deler deltagerne disse tanker og refleksioner med deres bagland, deres kolleger og beboere. Det er vores hensigt, og det er også vores oplevelse at det sker."

I uddannelsen kommer man blandt meget andet rundt om etik, ligeværdig kommunikation, selvhjælp, brugernes muligheder, egen faglighed og autenticitet, relationsarbejde og organisationsstruktur der fremmer og hæmmer recovery. Et af målene med forløbet er selvfølgelig viden. Men det er også en del af uddannelsen at medarbejderne reflekterer over, hvad de gør i deres egen praksis – ud fra recoverytanken.

"Uddannelsen ændrer deres måde at tænke på, og dermed kommer medarbejdere og beboere også til at tale anderledes sammen og arbejde anderledes sammen. Vores håb er at det breder sig via de som er med på uddannelsen", fortsætter Hannelore Herrmann og hilser det velkomment, da Benny Hansen bekræfter at det er præcis hvad der sker i det hus, han arbejder i. Han har ikke selv deltaget uddannelsen, men oplever refleksionen som værdifuld og med til at bryde vaner.

Det hold som just er gået i gang er overtegnet, så interesserede må vente til næste september. Det giver god tid til at skaffe både tid og penge til at realisere projektet – og bedst for to fra samme arbejdsplads.

Ud over uddannelsesforløbet tilbyder Hedelund temadage som del af kompetenceudviklingen i huset. Eksperter og spændende mennesker fortæller og uddeler af deres særlige viden og kompetence, og temadagene er åbne for folk udefra.

Den 3. november holder Hedelund en temadag krisehjælp – en anden vej til recovery. På temadagen anskues psykisk lidelse som en udviklingskrise, og sindets forsøg på at genskabe personens psykiske helhed. Dagen varer fra kl. 9-16 og koster 400 kr. Tilmelding og information 43 95 81 10.