Grotesk besparelse på psykiatrien

Region H vil spare det psykiatriske akutberedskab væk fra mandag til torsdag. Det betyder, at politi og medarbejdere på de socialpsykiatriske bosteder ikke længere har en psykiater, de kan ringe til uden for normal kontortid i fire ud af ugens syv aftener og nætter. Grotesk, siger socialpædagog, der selv har været flittig bruger af beredskabet. Bekymrende, siger socialborgmester.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

”Jeg tror nærmest ikke mine egne ører. Det er jo grotesk set i forhold til det, der er sket det eneste år,” siger socialpædagog og hovedbestyrelsesmedlem i LFS, Sakse Ravnskov Andersen, da han får at vide, at det psykiatriske akutberedskab i hovedstadsområdet er med i regionens sparekatalog for 2017.

Det Psykiatriske Akutberedskab, som tidligere hed Psykiatrisk Udrykningstjeneste, består af en psykiater og en paramediciner, som er på vagt om aftenen og natten. Det er nemlig ofte her, de svært sindslidende bliver ekstra forpinte. Og der er lukket for natten hos egen læge, hos distriktspsykiatrien og hos det socialpsykiatriske bosteds psykiater.

Hårrejsende efter drab

Sakse Ravnskov Andersen har arbejdet på det tidligere Ringbo. Han kender fuldstændigt situationen, hvor en alvorligt psykisk syg bliver ekstra forpint eller begynder at ”køre op” i aften- eller nattetimerne.

”Vi kan først få politiet til at handle, når skaden så at sige er sket; det vil sige, når beboeren er blevet voldsom. Og man får først politiet til at rykke ud til en indlæggelse, når der har været en psykiater ind over. Så det vil være en katastrofe. Og det er hårrejsende, at man kommer med forslaget efter et år med drab i socialpsykiatrien og med massivt fokus på, hvordan vi kan gøre bostederne sikrere for både borgere og medarbejdere. Det her vil gøre socialpsykiatrien mere usikker,” siger Sakse Ravnskov Andersen.

Svigter medarbejderne igen

Regionens spareudspil går på, at der kun skal være psykiatrisk akutberedskab om aftenen og om natten fredag, lørdag og søndag. De restende dage skal man bruge de almindelige akutlæger og 1813.

”Det er helt urealistisk. Man har brug for en psykiater. Man bruger jo også akutberedskabet til rådgivning. Der er bestemt ikke noget i vejen med almindelige akutlæger, men de kan altså ikke bruges til rådgivning omkring, hvad der sker, når en psykisk syg er holdt op med at tage det ene eller andet præparat, og de kan ikke umiddelbart vurdere, hvornår en borger er så syg, at han eller hun skal tvangsindlægges eller ej. Hvis det her forslag kommer igennem svigter man både medarbejderne i socialpsykiatrien og de psykisk syge borgere endnu engang, ” siger Sakse Andersen.

Borgmester er bekymret

Jesper Christensen, socialborgmester i København, er foruroliget:

”Jeg synes, at det er meget bekymrende, hvis Region Hovedstaden vil spare den akutte psykiatriske udrykningstjeneste væk fire dage om ugen. Udrykningstjenesten er ofte livlinen for vores medarbejdere på bostederne, når de står med en borger, der bliver meget syg og svær at håndtere. Og den slags situationer sker netop tit i nattetimerne. Så det håber jeg virkelig ikke bliver gennemført, og jeg vil snakke med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen om, hvordan vi sikrer, at både beboere og medarbejdere på vores bosteder får den hurtige hjælp, som de har behov for,” siger Jesper Christensen.

Forebygger vold og kriminalitet

Hans Henrik Ockelmann er psykiater og tillidsmand i det psykiatriske akutberedskab. Han er også bekymtet. ”Når situationen spidser til omkring en alvorligt psykisk syg, kan det ikke udsættes til telefontiden næste morgen. Det er helt afgørende, at man kan komme i kontakt med en psykiater, som kan gribe ind her og nu. Vi kan vurdere borgerne, og vi kan rådgive personalet,” siger Hans Henrik Ockelmann, der ikke er i tvivl om, at det psykiatriske akutberedskab har afværget vold og anden alvorlig kriminalitet.

”Vi samarbejder bredt med politiet, som ofte bliver kaldt ud til personer, som opfører sig mærkeligt og uforudsigeligt, og hvor betjentenes viden ikke slår til. Det kan fx være selvmordstruede krigsveteraner eller psykotiske mennesker, der udgør en fare for andre,” siger Hans Henrik Ockelmann, som fortæller, at politiet faktisk beklager sig over, at de ikke kan få assistance af det psykiatriske akutberedskab hele døgnet.

”De alvorligt psykiske syge er stedbørn i det danske samfund. Hvis det her vedtages, kan vi forvente øgning af den menneskelige ulykke, også i form af kriminalitet og selvmordsforsøg,” siger Hans Henrik Ockelmann.

Budgetloven binder os

En af de ansvarlige politikere er konservative Karsten Skawbo-Jensen, som sidder i Regionsrådet – og i Regionsrådets Psykiatriudvalg.

”Det er ikke noget, jeg er stolt af. Vi har stået med en historisk stram økonomiaftale med regeringen, og vi har skullet spare 640 millioner kroner,” siger Karsten Skawbo-Jensen, der forklarer, at Regionsrådet har bedt de enkelte enheder i regionen om selv at udpege, hvor de bedst kunne tåle at spare.

”Vi er nødt til at have tillid til, at de, der har hænderne nede i det daglige arbejde, bedst kan vurdere, hvor der kan spares. Men jeg er personligt rigtig ked af den her besparelse, og jeg er glad for, at systemet bevares, selv om der bliver skruet end for blusset. For så kan der skrues op igen. Jeg står på mål for, at jeg vil følge situationen tæt gennem det kommende år, og at vi genovervejer ved næste budget, hvis det viser sig, at opgaverne ikke kan løses tilfredsstillende af de almindelige akutlæger og af 1813,” siger Karsten Skawbo-Jensen.

Sparede på psykiaterne, skånede 1813

Det Psykiatriske Akutberedskab blev etableret i 1997 og hørte frem til 2014 under psykiatrien i hovedstadsområdet.

Da man i 2014 etablerede 1813 i stedet for skadestuer og lægevagt, blev Det Psykiatriske Akutberedskab overført organisatorisk til Præhospitale Virksomhed, som i dag, to år efter, har stillet forslag om at spare på beredskabet til fordel for de øvrige aktiviteter på det præhospitale område.

Hans Henrik Ockelmann undrer sig over, at Den Præhospitale Virksomhed tilsyneladende ikke forud for besparelsesforslaget har indhentet en faglig vurdering fra læger med psykiatrisk indsigt:

”Man må spørge sig selv, om forskellene i lægefaglig forståelse har haft betydning, når narkoselægerne besluttede at udpine den psykiatriske betjening i stedet for at lede efter besparelserne i egne rækker,” siger Hans Henrik Ockelmann.

Stiller ikke op til interview

Bolden lander altså hos direktøren for Den Præhospitale Virksomhed, Freddy Lippert. Han er imidlertid svær at få i tale.

Efter at LFS Nyt gennem en uge dagligt har forsøgt at komme i kontakt med Freddy Lippert og dagligt er blevet lovet, at han vil ringe tilbage, kommer der efter deadline en skriftlig udtalelse, som lyder som følger:

”Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden skal spare og prioritere som alle andre. Vi har grundigt gennemgået en lang række områder for at se på mulighederne for effektiviseringer og muligheder for besparelser. Den svære prioritering har været IKKE at nedlægge men at reducere på et særligt tilbud, som i dag kun findes i Region Hovedstaden, og som ikke findes i de øvrige regioner, nemlig det at have en psykiatrisk speciallæge i vagt, som kan køre ud til en mindre gruppe af patienter på særlige tidspunkter. Tilbuddet fjernes ikke helt, men reduceres på fire hverdage i tidsrummet k. 16-08. Vores psykiatriske akutberedskab varetages uændret på de øvrige dage, herunder i døgndrift i weekenden, hvor behovet er størst.

Det er således uændret at

Patienter og pårørende kan kontakte egen læge eller en psykiatrisk akutmodtagelse eller ringe til Akuttelefonen 1813, hvor det konkrete sundhedsfaglige behov vurderes.

Patienter og pårørende kan også ringe 112, hvis de mener, det er akut og livstruende. I disse tilfælde sendes altid en ambulance og en akutlæge med udrykning til patienten.

Alle henvendelser vil blive visiteret af eller indbragt til Region Hovedstadens Psykiatri, som i forvejen har døgnåbne og uvisiterede akutmodtagelser. Her vil borgeren blive tilset af en læge i psykiatrien.

Det er vores opfattelse, at det psykiatriske akutberedskab løser en vigtig opgave for en udsatte gruppe af psykiatrisk syge patienter. Ændringen drejer sig alene om, at vi ikke altid kan sende en speciallæge i psykiatri hjem til en patient, men vi kan uændret sende en erfaren speciallæge fra vores akutlægebil til patienten.

Opgaven varetages fortsat fagligt forsvarligt af det eksisterende psykiatriske system under Region Hovedstadens Psykiatri og undtagelsesvis via akutlægebilerne, som er bemandet med speciallæge og paramediciner. Vores speciallæger på akutlægebilerne varetager i forvejen opgaverne i dagtid med at vurdere en lang række akutte patienter, herunder også psykiatriske patienter og deres behov for tvangsindlæggelser. Vores somatiske speciallæger på akutlægebilerne eller læger til hjemmebesøg løser også i dag opgaven, når vores psykiatriske læger ikke kan køre til opgaven.

Bullshit!

Sakse Ravnskov Andersen, socialpædagog og hovedbestyrelsesmedlem i LFS, har én kommentar, og det er:

”Bullshit!”

Han fortsætter:

”Det er ikke noget argument, at der ikke er et Psykiatrisk Akutberedskab i de øvrige regioner. De øvrige regioner har slet ikke samme koncentration af sindslidende, misbrugere og hjemløse som København. Og det ved de udmærket i Den Præhospitale Virksomhed. Hvis de havde gjort sig den ulejlighed at spørge dem, der bruger beredskabet, ville de have fundet ud af, at det ikke kan erstattes af 1813, psykiatriske akutmodtagelser og akutlæger. Når vi som socialpædagoger ringer efter hjælp, er der jo netop tale om borgere, som er så kaotiske, at de ikke selv kunne finde på at søge hjælp, og vi kan ikke tvinge dem med hen i en akutmodtagelse. Vi kan heller ikke få psykiatrisk rådgivning af akutlægerne – uanset hvor erfarne de end måtte være. Det her er pokkers ærgerligt. Der tales så meget om nødvendigheden af tværsektorielt samarbejde mellem kommune og region på det psykiatriske område. Og i vores optik er netop det Psykiatrisk Akutberedskab det eneste tværsektorielle tiltag, der for alvor batter, ” siger Sakse Ravnskov Andersen.