Tema: Handicappedes voksenliv
Er lykken for alle et ”rigtigt” job?
Det optræder ofte som solstrålehistorier i dagspressen, når udviklingshæmmede får jobs på almindelige arbejdspladser. Det kan da også være livsdrømmen, der går i opfyldelse for den enkelte. Men vi skal passe på ikke at gøre arbejdsmarkedsrettet beskæftigelse til det eneste saliggørende, og vi skal vide, at det kræver støtte til de udviklingshæmmede og til virksomheden, siger Johanne Meyer, som er konsulent i Den Særlige Jobformidling.
Tekst: Hedda Maj Jensen
”Vi har i Den Særlige Jobformidling en ung, hvis livsdrøm var at komme til at arbejde i Elgiganten. Og det var meget heldigt, da det faldt på plads. Han er med egne ord ”monster glad” for det. Vi skal bare ikke gå ud fra, at alle har et ønske om at være på det ordinære arbejdsmarked. For nogen kan udfordringen være for omfattende og føre til en dårlig oplevelse. Under alle omstændigheder skal der stilles støtte og vejledning til rådighed for både arbejdsgiveren og skånejobberen,” siger Johanne Meyer.
Hun har set nogle udviklingshæmmede udvikle sig og tage nogle ordentlige kvantespring, når de kom ud på arbejdsmarkedet. Men hun har også set, at mange tager nogle skridt tilbage igen, fordi de ikke kan blive ved med at holde sig på det krævede niveau, fordi det er et højere niveau, end de egentlig har evner til. Desuden bruger de rigtig mange ressourcer på at være så normale som muligt.
”Vi skal som samfund være opmærksomme på, at vi ikke bare kan lade udviklingshæmmede passe sig selv, når de er blevet inkluderet på en arbejdsplads i job på særlige vilkår. Det som kaldes et skånejob. Man skal hele tiden følge op på, at de har det godt, og at ansættelsen fungerer” siger Johanne Meyer.
Arbejdsidentitet med lille arbejdsevne
De udviklingshæmmede, som Johanne Meyer får ansat i skånejob, ansættes uden en pædagog/støtte. Men der er stadig brug for, at både arbejdsplads og den udviklingshæmmede kan få hjælp, støtte, råd og vejledning.
”De udviklingshæmmede har en arbejdsidentitet, men ikke nødvendigvis en arbejdsevne. De kan løse forefaldende arbejdsopgaver, men der skal være nogen, der kan støtte dem, sætte dem i gang og guide dem. Nogle udviklingshæmmede ønsker ikke et dagtilbud, hvor der er andre udviklingshæmmede, så hvis de ikke får et skånejob, så vil de slet ikke have noget at stå op til. De vil være på det, som de opfatter som et ”rigtigt arbejde”. Men det kræver støtte, ellers kan konsekvensen være, at arbejdspladsen ikke kan overskue at have en udviklingshæmmet ansat, og de kan blive fyret næsten lige så hurtigt, som de er blevet ansat,” siger Johanne Meyer.
”Man kan fx opleve, at en udviklingshæmmet pludselig kun vil udlevere indkøbskurve til bestemte kunder, eller føler sig mobbet på grund af et enkelt drilleri. Her har arbejdspladsen behov for råd og vejledning til at forstå, hvad det handler om, og hvordan problemet kan løses,” siger Johanne Meyer.
Arbejde giver værdi
”Arbejde har i vores samfund en høj status. Man får værdi, når man kan sige, at man har et rigtigt arbejde og fx arbejder i Kvickly. Det har mange af de udviklingshæmmede opdaget,” siger Johanne Meyer.
Hun har også erfaret, at det for nogle udviklingshæmmede er vigtigt, at de har noget meningsfuldt at tage sig til, så de ikke kommer i vanskeligheder.
”Nogle udviklingshæmmede søger mod normaliteten. Men den normalitet, de finder, kan være den skæveste i et normalsamfund, da det ofte er andre udsatte grupper, der skaber kontakt til de udviklingshæmmede. Det var en af grundene til, at Den Særlige Jobformidling blev oprettet. Der var en del unge, der ikke ønskede at komme i beskyttet beskæftigelse, men ville have et ”rigtigt job”. Der var bare ingen til at formalisere og etablere det,” siger Johanne Meyer.
Johanne Meyer oplever, at en ansættelse i skånejob kan give øget livskvalitet og værdi for den enkelte. Et eksempel var, da en udviklingshæmmet tog sit arbejdstøj på til fest, fordi han syntes, at det var hans allerfineste tøj.
”Det er vigtigt at være i dialog med de udviklingshæmmede om, hvilken form for arbejde de ønsker, og om ønsket er realistisk. Lykkes det at matche ønske og realitet og finde et job, hvor både arbejdstager og arbejdsplads synes, det er en succes, så giver det rigtig god mening,” siger Johanne Meyer.
Støtten skal være i orden
Johanne Meyer påpeger, at det er vigtigt være opmærksom på, hvad den enkelte kan og vil, og at lovgivningen om ret og pligt i forhold til at stå til rådighed for beskæftigelsesmæssige tiltag ikke gælder, når man har fået en førtidspension. Hun mener, at dialog og motivation er den fornemmeste opgave for dem som professionelle, så de udviklingshæmmede får et godt tilbud, der passer til dem, uanset om det er skånejob på det ordinære arbejdsmarked eller et dagtilbud.
”Man kan godt motivere og samtidig forsøge at stille nogle krav. For det er heller ikke et fedt liv bare at sidde og glo, hvis man faktisk kan noget. Det vil hele tiden være en individuel vurdering,” siger Johanne Meyer.
”Selvom en del af de udviklingshæmmede er ansat i skånejob, er det væsentligt at huske, at de måske udviklingsmæssigt svarer til en 8-10 årig. Man kan lære dem nogle ting og måske forlange noget af det samme af dem som en 12-årig, fordi de har oparbejdet en masse livserfaring. Men det er jo mennesker, som aldrig 100 procent kan tage ansvar for sig selv,” siger Johanne Meyer, som mener, at det vigtigste må være, at vi har nogle mennesker, der går glade hjem fra arbejde hver dag og har oplevelsen af, at de har foretaget sig noget meningsfuldt.
Den Særlige Jobformidling
Den Særlige Jobformidling formidler job til unge førtidspensionister med udviklingshæmning. Det vil typisk være jobs på det ordinære arbejdsmarked på særlige vilkår og med løntilskud (skånejob). Den Særlige Jobformidling udbreder kendskab til og forståelse for, at mennesker med udviklingshæmning kan være på almindelige arbejdspladser, når den rette støtte gives. Den Særlige Jobformidling er lykkedes med at hjælpe flere unge med udviklingshæmning i skånejob på arbejdspladser, som er villige til at inkludere dem og tage imod råd og vejledning, når der er behov for det.