Tema: Handicappedes voksenliv
Udviklingshæmmede på dagtilbuddet Kolorittens ”Udelivs-hold”:
Et CV med mening
Temperaturen er under frysepunktet, og der anes indimellem et snefnug. Alligevel planter borgerne på dagtilbuddet Koloritten stedmoderblomster, borer huller til at sætte hjemmelavede blomsterkasser op, klipper hæk og laver mad i udekøkkenet og meget andet. Udelivs-holdet er kun i gang én gang om ugen på grund af årstiden, men ellers sætter vejret ikke mange begrænsninger for havearbejdet.
Tekst: Hedda Maj Jensen
Koloritten har gennemgået forskellige skift gennem tiden, alt efter hvad der har været fokus på pædagogisk og politisk. Tidligere var det mere musiske og kreative aktiviteter, i dag er der gang i en omstilling fra at være aktivitetscenter til at have fokus på beskæftigelse og læring. Derfor har Koloritten blandt andet udviklet udelivs-holdet.
”Der er kun en meget lille andel af vores borgere, som er i stand til at lave et reelt arbejde selvstændigt. De, som kan, er allerede i arbejde i fx Spisehuset, Bilka eller Genbrugsshoppen. Men de resterende kan godt lave små opgaver. Vores udfordring med omstillingen er at få beskæftigelse og læring implementeret i vores dagligdag med de borgere, som vi har, og med noget som borgerne kan finde værdi i. Vi har derfor lavet et hold, som selv har været med til at anlægge vores have, og som arbejder med at vedligeholde den,” fortæller pædagog Sanne Hvii.
Det giver mening
Haven var oprindelig en kedelig, tom græsplæne, men er nu ved at blive en rigtig have.
”I sommers gik vi hver eneste dag derude og gravede, plantede, ordnede og lagde fliser. Vi har sat møbler i stand, lavet hegn og skruet og boret. Alt, hvad der kan ses, er noget, vi selv har lavet, og borgerne har en stolthed over at have været med og en interesse for at gøre tingene. Men det kræver en del støtte. Vi har nogle borgere, der har brug for meget instruktion. Hvis man beder dem skovle en bunke jord op i en trillebør, vil de fortsætte med at skovle - også når bunken er væk. Så vil de bare grave et hul i jorden. Det er nødvendigt hele tiden at holde øje med, hvad der foregår,” siger Sanne Hvii.
Et CV som borgerne kan forstå
De pædagogiske mål skal have med beskæftigelse og læring at gøre og være konkrete og målbares om fx. at lære at bruge en boremaskine, hvor de tidligere var mere overordnede så som ”psykisk trivsel”. Borgerne får i forbindelse med målene et CV, så de kan opleve stolthed over, hvad de har lært. CV’et var egentlig bare en skriftlig blanket, men pædagogerne på Koloritten har udviklet et CV, som er mere brugervenligt, og som giver mening for borgerne - også dem som ikke kan læse.
”Vi ville lave et CV, som var tilpasset vores havehold. Derfor har vi med billeder illustreret, hvad man kan lave på haveholdet: Grave huller, vande blomster, plante blomster, bruge en grensaks, feje, sætte redskaber frem, køre en trillebør, bruge forskelligt værktøj, tænde et bål, lave mad osv. Der skal være forskellige trin hen til, at man ”består” den bestemte udfordring. Borgerne kan så få CV’et med sig og vise, hvad de har lært. Det giver mening for borgerne og bliver ikke bare noget, vi gør, fordi vi skal. Vi håber, det kan inspirere andre til at udvikle deres CV’er,” siger Sanne Hvii.
Udviklingspotentiale
Pædagogerne har oplevet masser af udvikling på haveholdet.
”Vi har fx et redskabsskur. Efterhånden, som det blev rutine, skulle jeg ikke længere bede nogen om at tage værktøjet derindefra og køre det ud. Når jeg havde fået klædt om til mit havetøj og kom ud, så stod koste og spader og trillebør og hele molevitten derude, og der blev også ryddet op. Nogle ting skete af sig selv, og det plejede de ikke at gøre. Det var helt fantastisk at opleve,” siger Sanne Hvii.
Pædagog Camilla Karlsson fortæller, at det pædagogiske arbejde tidligere kredsede om sociale relationer, og aktiviteter der understøttede dette. Nu er den pædagogiske retning, at man skal arbejde hen mod beskæftigelse og mod at skabe relationer igennem det at opbygge sig en arbejdsidentitet.
”Jeg synes, det nye tiltag er med til at give fagligheden et løft. Man får større fokus på, hvad borgerne er gode til, og hvad de kan arbejde videre med. Hvis man skaber nogle rammer og nogle opgaver, de kan løse, oplever vi, at de får stor glæde af at kunne løse opgaverne,” siger Camilla Karlsson.
Beskæftigelse eller læring
Koloritten kan ikke tilbyde alle borgere noget, som er direkte arbejds- eller jobrettet.
”Men vi ser sådan på det, at beskæftigelse er mange ting. Vi kan lære dem at løfte i flok og bidrage til fællesskabet. Vi kan arbejde på, at pædagogerne stopper med at være et serviceorgan, og at de borgere, der godt kan, kan hjælpe kammeraterne. Den sociale tankegang er god - og god at lære videre,” siger Camilla Karlsson.
I Koloritten skelner man mellem beskæftigelses- og læringsforløb, fordi det, der giver mening for den ene borger, ikke nødvendigvis giver mening for den anden.
”Hvis en borger er glad for at lave perleplader, kan man fx arbejde med læring i forhold til at lære borgeren at arbejde efter et mønster, så der bliver en udvikling i det, de laver,” siger Camilla Karlsson.