Det handler ikke bare om kultur, når Ahmed og Maryam er bagud

Socialdemokratiet vil lokke flere udsatte børn i vuggestue. Det skal ske ved, at alle spædbørn automatisk skrives op, så forældrene aktivt skal vælge fra. Pædagogisk leder Anja Krause fra Tingbjerg er enig, for hun har set årgang efter årgang blive tabt på gulvet.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

”Ja, jeg synes, at forslaget er sendt fra himlen. De fleste børn herude begynder først, når de er tre år, og de er typisk langt bagud i forhold til de børn, vi får i etårsalderen. Det er svært at leve med, at vi taber så mange børn,” fortæller Anja Krause, som er pædagogisk leder i Midtfløjene og Grostedet i Tingbjerg.

Hun har haft besøg af overborgmester Frank Jensen og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen i forbindelse med partiets forslag om automatisk at indskrive alle børn i vuggestue - netop for at få flere udsatte familier til at vælge vuggestue. Og hun er enig, for hun mener, at dagtilbuddene ville kunne gøre så meget mere for børnene, hvis de fik de første institutionsår med.

”Vi pædagoger er i årevis blevet slået i hovedet med, at vi ikke er gode nok til at sprogstimulere børnene, og at vi ikke gør dem skoleparate. Men vi har ikke en chance, hvis man forpasser de muligheder for læring, der er i de første to år.”

Kultur og tilpasning

Mange af de familier, Anja Krause og kollegerne møder, kommer fra kulturer med et andet børnesyn. Der er ikke på samme måde tradition for at tale meget med de små børn, og der er ikke tradition for at kræve noget af dem.

”Forældrene bliver meget overraskede over, hvordan vi gør. De synes, det er synd, at børnene selv skal spise og selv tage deres tøj af og på. De synes også, det er vildt overdrevet, at man skal italesætte så meget over for børn. Jeg har oplevet en forælder, der faktisk blev lidt stødt over, at hans søn skulle hjælpe med at rydde legetøjet op, før han kunne gå hjem. Faren mente, at det jo var det, mine pædagoger var ansat til. Den anderledes børneopdragelse handler bestemt ikke om mangel på kærlighed. Problemet er bare, at det støder sammen med den måde, man er barn på i Danmark. Der er en masse ting, de her børn ikke har lært ved skolestart, og de er bagud fra begyndelsen. Der er også vigtig sprogindlæring, som går tabt, hvis man ikke får den meget tidligt i livet, og det ved forældrene ikke,” siger Anja Krause.

For stort fokus på etnicitet

Anja Krause er dog en smule ked af, at der har været så stort fokus på etnicitet:

”Det er vigtigt at understrege, at vi taler om udsatte børn - som så har anden etnisk baggrund end dansk. Vi kan jo se, at der er masser af børn og unge med indvandrerbaggrund, der klarer sig fremragende, og som stormer fremad i uddannelsessystemet. Der er bare ikke ret mange af dem, der bor i Tingbjerg. De ressourcestærke familier er tilbøjelige til at flytte væk, og bliver de boende, sørger de typisk for, at deres børn i hvert fald ikke går i skole her,” siger Anja Krause.

Sociale problemer med en ekstra dimension

Hun understreger, at alle forældre vil deres børn det bedste.

”Men der er forskel på, om man har kræfterne. De ressourcestærke forældre arbejder hårdt på at finde ud af, hvordan de bedst kan støtte deres børn til at få en god fremtid i Danmark. Mange af vores familier har ikke de ressourcer,” fortæller Anja Krause, som har 139 børn indskrevet i Grostedet og Midtfløjene. Halvdelen af dem er så udsatte, at de udløser sociale normeringer.

”Der er tale om alle de typer sociale problemer, man også ser hos udsatte danske familier, og så er der ofte ekstra dimensioner oveni som traumatisering og kultursammenstød. Vi kan efter flere år med et barn få at vide, at der ligger en syg far, der er plaget af traumer, hjemme på sofaen, og at det går ud over hele familien, så mor heller ikke har kræfter til børnene. Vi oplever også, at den stærke sociale kontrol, der er her i Tingbjerg, kan belaste kvinderne og få dem til at være mere traditionsbundne og mindre udadvendte og opsøgende, end de ellers ville have været.”

Tidlig indsats batter

Anja Krause er enig i, at daginstitutionen er det næstbedste, når det handler om at stimulere de mindste børn.

”Forældrene er de vigtigste spillere overhovedet. De skal tale med deres børn, de skal lege med dem, og de skal inddrage dem i stedet for at sætte dem foran fjernsynet. Vi bruger meget tid med på at tale med forældrene, og vi er med årene blevet meget direkte i forhold til, hvad vi forventer af dem. Men vi kommer jo først i dialog med forældrene, når børnene begynder i institution.”

Derfor har man på klyngebasis valgt at ansætte en pædagog, der cykler rundt til de familier i Tingbjerg, der har fået tilbudt en institutionsplads. Hun taler med forældrene og fortæller dem om det at gå i institution.

”Vi får rigtig mange børn i institution på den konto. Men i virkeligheden burde der være jævnlige pædagogbesøg hos alle nybagte familier herude, så forældrene kunne få råd og vejledning. Det er fx ikke alle forældre, der ved, hvor vigtigt det er, at de taler deres eget sprog med børnene, så børnene har et sprog, de er gode til, før de begynder at lære dansk. Det ville være en tidlig indsats, der battede noget.”

Automatisk opskrivning til vuggestue

Socialdemokratiet er på vej med et forslag om, at børn automatisk bliver skrevet op til en institutionsplads. Forslaget vil betyde, at barnet automatisk får tilbudt en daginstitutionsplads tæt på hjemmet, når barnet fylder et år. Det vil også betyde, at det kræver et aktivt fravalg fra familien, hvis barnet ikke skal passes uden for hjemmet. Samtidig vil de familier, der ikke selv har meldt deres barn ind, inden barnet er seks måneder, få opfølgende hjemmebesøg af sundhedsplejen.

Målet er at få flere sårbare indvandrerbørn i daginstitution. I København er 2000 børn helt uden for de gældende pasningsordninger, og mere end 700 af dem er er børn fra økonomisk ringe stillede familier og har typisk indvandrerbaggrund. 44 procent af de tosprogede børn i København har et mangelfuldt dansk, når de starter i skole.

Socialdemokratiet sidestiller med forslaget opskrivning til børneinstitution med opskrivning til folkeskole. Dog ikke, så der bliver pasningspligt. Det vil fortsat være forældrenes frie valg, om barnet skal passes uden for hjemmet - dog kan der bruges forældrepålæg, hvis barnets udvikling er i far