Når omsorgsarbejde giver stress
Mennesker, der arbejder med mennesker, er mere udsatte for stress. Og det er især Tarzan-typerne, der går ned med et brag. Derfor er stressforebyggelse en fælles opgave på arbejdspladsen. Den gode nyhed er, at man bliver rask igen - og at mange bliver bedre til at passe på sig selv.
Tekst: Hedda Maj Jensen
Seniorforsker, dr.med. Bo Netterstrøm beskriver overgangen fra travlhed til stress som glidende.
”Travlhed er karakteriseret ved, at man når en masse og føler en vis tilfredsstillelse og glæde ved det. Når man så er på vej til at blive stresset, glider man over i en tilstand, hvor man ikke synes, man når det, man skal. Eller hvor man ikke føler tilfredsstillelse ved det, man gør. Ens tanker begynder at kredse om det, man ikke nåede, og om det nu er godt nok, og ens humør bliver præget af det,” siger Bo Netterstrøm, og bemærker, at det ikke gør noget, hvis man er i sådan en tilstand nogle dage.
”Men bliver det ved, kan det accelerere, og de negative tanker bliver mere og mere intense. Og så kommer man langsomt ind i en stresstilstand, hvor man for eksempel begynder at sove dårligt om natten, bliver mere irritabel, glemmer ting eller bliver kort for hovedet,” siger Bo Netterstrøm
”Man ændrer i det hele taget lidt personlighed og trækker sig måske fra omgivelserne, fordi man ikke kan rumme så meget på én gang. Man kan i gåseøjne sige, at tingene bliver for meget.”
Krænket på faglighed og personlighed
Stressforskeren ser en tendens til, at stress i dag rammer mennesker, som skal yde omsorg over for andre mennesker i deres arbejde.
”Alt omsorgsarbejde er meget stressinducerende, fordi der tit kommer situationer, hvor man føler sig utilstrækkelig, fordi der ikke er tid nok. Eller hvor man ikke synes, man får gjort tingene godt nok ud fra ens faglige eller personlige ambitionsniveau. På den måde kan man føle sig krænket både på faglighed og personlighed,” siger Bo Netterstrøm.
Utilstrækkelighedsfølelsen kan forstærkes af, at rammerne for omsorgsarbejde ikke er fast afstukne lige som i en række andre erhverv, hvor arbejdsopgaverne er mere målbare.
Bo Netterstrøm underkender ikke, at der er rammer og vilkår, som det er vigtigt at se på og diskutere. Som fx normeringer.
”Du er ansat i en institution, hvor der er så og så mange pædagoger og så og så mange børn. Der er nogle rammer for, hvad der skal ske på den institution. Hvis man ikke synes, man kan nå det, man skal, så er det de vilkår, man arbejder under, der er noget i vejen med. Spørgsmålet er så, om man kan ændre på de vilkår,” siger Bo Netterstrøm.
Enighed
Han mener, det kan forebygge stress, hvis man som arbejdsplads anerkender rammevilkårene og bliver enige om, hvordan man prioriterer. Det er en vigtig ledelsesopgave, men man kan også bruge personalemøder til at skabe enighed og fælles fodslag.
”Hvis man accepterer vilkårene, er det vigtigt, at der er enighed om, hvad vilkårene er. Ellers kan der opstå konflikter om det faglige indhold. Og hvis der er noget, der stresser, så er det konflikter. Lederen har her en meget central rolle. Jeg har haft en del patienter, som har været i institutioner, hvor der var uklarhed omkring mål og vilkår, og hvor ledelsen var svag, så det i stedet var medarbejdere, der overtog styringen. Det skabte en masse konflikter,” siger Bo Netterstrøm.
Han understreger, at han ikke plæderer for, at man blindt skal acceptere, at vilkårene er for dårlige.
”Men det forstærker stressen, hvis man kredser om utilfredsheden hele tiden. Går man altid på arbejde og siger ”det her er ikke godt nok - det er for dårligt”, så tror jeg også, at det smitter af på ens faglige præstationer,” siger Bo Netterstrøm, som ikke er bange for at sige, at det nogle gange kan være nødvendigt at forlade jobbet, hvis man ikke kan leve med de vilkår, der er.
Sygemelding?
Bo Netterstrøm mener, at man skal udredes, hvis man har stress, fordi det er så komplekst, og fordi det et vigtigt at finde ud af, hvad det er, der stresser. Han er til gengæld ikke fortaler for automatisk sygemelding.
”Man kan have det så skidt, at det er nødvendigt at blive sygemeldt. Men det er bedre, at man handler, før det går så galt og fx får en deltidssygemelding. Bliver man først sygemeldt og går derhjemme, uden at der sker noget, så bliver man rigtig dårlig, fordi det er så utilfredsstillende. Lederen har en fornem opgave i forhold til at spotte de her medarbejdere. Jo bedre lederen kender sine medarbejdere, jo nemmere er det at gribe fat og spørge, om der er noget, der skal snakkes om - måske med hjælp fra en behandler som mig,” siger Bo Netterstrøm.
Tarzantyperne er udsatte
Man tager midlertidigt kognitiv skade af at være stresset længe. Der sker ændringer i hjernen, som gør, at hukommelsen og koncentrationsevnen bliver nedsat.
”Det gode er dog, at vores hjerner kan regenerere,” siger Bo Netterstrøm.
Det, man skal være opmærksom på, er, at hvis man har en sygdom i forvejen, så vil den have en tendens til at blusse op, hvis man kommer i en stresstilstand.
”Det gælder alt fra allergi og astma til sukkersyge. Har man tendens til at få depression eller mavesår, vil det ofte følge med, hvis man bliver stresset. Blodpropper bliver tit nævnt i forhold til stress, men risikoen er lille, medmindre man fx er hjertesyg i forvejen,” siger Bo Netterstrøm.
Han har været med til at lave efterundersøgelser af tidligere stresspatienter.
”Det viser det sig, at stort set alle kommer i gang igen, og at stort set alle har det mindst lige så godt som før. Der er enkelte, som stadig hænger lidt efter et år - bl.a. med hukommelsen. Der er heldigvis en del tidligere stressramte, der glædestrålende kan sige, at de nu har lært det på den hårde måde, så de kan reagere på deres stresssymptomer langt tidligere og tage hånd om sig selv. De, som går ned med et brag, er ofte ”Tarzantyperne”, som undertrykker symptomerne og fortsætter, selv om den er helt gal,” siger Bo Netterstrøm.
Bo Netterstrøms stressråd:
Stressråd nummer et er at tale med nogle andre om det - det kan være manden, veninderne, lederen eller psykologen. Man har ofte ikke helt selv opdaget, at man er ved at blive stresset. Derfor er samtalen guld værd, fordi det er her, det begynder at gå op for én. Man kan desuden i samtalen få hjælp til at prioritere sine opgaver, skrue ned for et for højt ambitionsniveau og vurdere rimeligheden af de vilkår, som man føler, stresser. Stressråd nummer et er også grundlaget for al terapeutisk virksomhed.
Stressråd nummer to er at prioritere og skrue ned for ambitionerne. Hvis man føler sig stresset, skal man ikke have for mange bolde i luften og tro, at man kan multitaske og fx bruge energi på at tænke på alt det, der skal nås derhjemme, mens man er på arbejde. Stressråd nummer et kan bruges som hjælp i forhold til stressråd nummer to.
Bo Netterstrøm er speciallæge i arbejds- og samfundsmedicin. Ledende overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik og Stressklinikken, Hillerød Hospital 1992 - 2009. Siden seniorforsker ved Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital.
Bo Netterstrøm har tidligere udgivet fire bøger om stress og er medstifter af Stresscentret Kalmia i Gentofte.