Mennesker opfører sig ordentligt, hvis de kan
Borgerne på Bo & Dagtilbuddet Kysten er dømt til anbringelse på baggrund af personfarlig kriminalitet. Alene i 2016 var der 30 alvorlige episoder med trusler og vold mod personalet. Alligevel har Kysten bemærkelsesværdigt lavt sygefravær. Opskriften? Struktur, åbenhed, omsorg og nul sladder.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Omgivelserne er bedårende. Det tidligere Kampmann-Boysenske Kystsanatorium blev opført med plads til 30 tuberkuloseramte børn i 1930 og ligger med en storslået udsigt over Østersøen i udkanten af den lille by Nysted på Lolland.
Det er opleves dog mindre idyllisk, når man ved ankomsten får monteret en trådløs overfaldsalarm på kroppen med besked om, at den skal blive siddende, til man er ude af bygningen igen. Men baggrunden er reel nok. Flertallet af de ti faste beboere på Bo & Dagtilbuddet Kysten er domsanbragt for personfarlig kriminalitet. De er alle udviklingshæmmede, og flere af dem er kortluntede og konfliktskabende.
”Der er ingen af vores borgere, der har haft et godt liv, før de kom her. De har oplevet svigt på svigt - både som børn og i deres voksenliv. Det bærer vores hverdag præg af,” fortæller botilbudsleder Søren Larsen.
Vold og trusler
Beboergruppens udfordringer betød alene i 2016 30 alvorlige episoder med trusler og vold mod personalet. Det betyder også, at der på dagen for besøget var to færre beboere end normalt. De sidder begge i varetægt på Kofoedsminde, som er Danmarks eneste sikrede institution for voksne, dømte udviklingshæmmede. Den ene efter dødstrusler og et voldeligt overfald på en kvindelig pædagog på Kysten.
Søren Larsen fortæller, at der i det hele taget er et vist overlap mellem Kofoedsminde og Kysten.
”Vi er Københavns Kommunes ”udslusningssted” efter et ophold på Kofoedsminde, svarende til et åbent fængsel for udviklingshæmmede borgere - og det sker også, at vores borgere viser sig at egne sig bedre til Kofoedsminde,” siger Søren Larsen.
Sikkerhed frem for alt
Sikkerhedstankegangen gennemsyrer dagligdagen på Kysten. Det første, man gør, når man møder ind, er at iføre sig sin alarm. Hvert vagtskifte har en arbejdsmiljøansvarlig, der blandt andet har som opgave at tælle knive og at minde kolleger om ikke at slække på reglerne. Men den arbejdsmiljøansvarlige skal også holde øje med, hvordan kollegerne har det og i det hele taget tage ansvar for, at der er en god stemning. Vaskekælderen er låst af for at forebygge ildspåsættelse i vasketøjet, og på tavlen i personalerummet hænger en stor tavle, hvor samtlige beboere løbende risikovurderes med redskabet BVC, Brøset Violence Checklist, som kan forudsige risikoen for vold.
Afdelingsleder Pernille Tinggaard blev for kort tid siden overfaldet og fik en knytnæve i hovedet af den borger, der nu er på Kofoedsminde. Hun er overbevist om, at det var BVC, der gjorde, at episoden ikke udviklede sig værre, end den gjorde:
”Vores vurdering ud fra BVC viste, at risikoniveauet omkring den pågældende beboer var tårnhøjt. Så da jeg skulle støtte borgeren i insulin og medicin og have en samtale med ham, var flere af kollegerne så tæt på, at de kunne gribe ind med det samme. Det betød, at jeg ikke for alvor nåede at blive bange. Jeg blev grebet og passet på og blev mødt med en enorm omsorg bagefter,” fortæller Pernille Tinggaard.
Borgeren blev anholdt og løsladt senere samme dag, hvilket betød én til én mandsopdækning af eksternt vagtfirma i en uge frem til varetægtsfængsling.
Struktur, struktur og lidt mere struktur
Sikkerhed og struktur følges ad på Kysten.
Botilbudsleder Søren Larsen siger med et smil, at der er nogen, der kalder ham strukturfascist.
”Og det er jeg nok også. Jeg foretrækker selv at sige, at jeg arbejder ud fra begrebet ’kompleksitetsreducerende kontingensformel’, som handler om at fjerne for mange forstyrrelser og om at gøre tingene så ukomplicerede som muligt. Jo nemmere det er at forstå sine opgaver i arbejdet, desto mere sikkert og stressreducerende er det at passe sine opgaver i hverdagen. Det er særligt vigtigt, fordi vores borgergruppe er så kompleks,” siger Søren Larsen.
Hverdagens rollefordeling på Kysten er derfor planlagt ned i mindste detalje. Når man møder ind i vagt, orienterer man sig på oversigtstavlerne i personalerummet, hvor man både kan se, hvad de enkelte beboere skal - og hvad man selv er ansvarlig for. Hver fredag sender Søren Larsen og Pernille Tinggaard nyhedsmail ud til alle medarbejdere, så alle er orienterede om, hvad der er sket i løbet af ugen, og hvad der skal ske i ugen efter. Der er fast debriefing i forhold til alle magtanvendelser og farlige episoder på personalemøderne, hvor man hver gang forholder sig til, om situationen blev grebet rigtigt an, og om man kunne have passet bedre på hinanden.
Laveste sygefravær i København
Kysten gør sig bemærket ved at have noget, der ligner det laveste sygefravær i Københavns Kommune. I 2016 var det gennemsnitlige sygefravær på fire dage per medarbejder.
”Det blev trukket ned af en medarbejder, der var langtidssyg på grund af en ulykke hjemme. Hvis man tæller det fra, var gennemsnittet lige under halvanden sygedag per medarbejder i 2016,” fortæller leder Søren Larsen.
Han afviser, at der er tale om en John Wayne mentalitet, hvor folk bider tænderne sammen:
”Møder folk syge op, og kan vi vikardække dem, så bliver de sendt hjem. Jeg tror snarere, det handler om en kombination af mange ting. Vi fokuserer meget på at være positive og at tale om den kvalitet, vi gerne vil levere, i stedet for at tale om alle de penge, vi skal spare. Det, vi taler om, bliver der mere af. Men det er også en vigtig værdi at være åben. Folk må gerne være vrede og frustrerede - også over for mig som leder. Og man må gerne sige, eller rettere sagt man skal sige fra, hvis man fx ikke er tryg ved at skulle ud og køre med en bestemt beboer en dag. Så finder vi en løsning. Vi tager mange forholdsregler med hensyn til egen sikkerhed ved transport af borgerne, som for eksempel at have borgeren på bagerste sæde, medbringe iPads til at fjerne fokus fra kø, trafiklys og så videre,” siger Søren Larsen.
Fleksibilitet som ledelsesprincip
Det er et ledelsesprincip på Kysten at være fleksible i forhold til medarbejderne.
”Hvis Pernille gerne vil til gymnastikopvisning med sin datter i stedet for at gå på arbejde, er hun alligevel ikke til stede mentalt. Derfor går vi meget vidt for at tilfredsstille folks ønsker i forhold til vagtskemaet,” siger Søren Larsen.
Pernille Tinggaard supplerer:
”Jeg tror, det kommer mange fold retur, at kollegerne er tilfredse med vagtplanerne. Jeg tror samtidig, at det betyder noget, at vi har det godt med hinanden socialt. Vi nyder at tilbringe tid sammen og er rigtig gode til at lave sociale arrangementer uden for arbejdstid. Det er rigtig godt for trivslen,” siger Pernille Tinggaard.
Sjov og pral på Kysten
De tager generelt det med sjov alvorligt på Kysten. Arbejdsmiljørepræsentanten har iværksat projektet ”Humor på Kysten”, som netop handler om at det skal være skægt at gå på arbejde - og som blandt andet manifesterer sig ved, at man selv de mest uventede steder finder vittighedstegninger på væggene. Senest har en anden kollega startet op med at lave små videoklip, hvor der deles humoristiske filurligheder.
Pral er dog også en af strategierne. Teamsupervision slutter altid af med, at alle fortæller om en situation, hvor de oplever, at de er lykkedes i en pædagogisk situation. Roar Nielsen er tillidsrepræsentant, og han syntes, at ”pralerunden”, som det kaldes, var lidt svær i begyndelsen.
”Men det er faktisk meget godt. Man bruger det jo også til at give sine kolleger god respons. Vi har alle sammen brug for at blive set og anerkendt. Derfor har jeg kopieret modellen til vores personalemøder, hvor en af os skal slutte af på samme måde i plenum,” siger Roar Nielsen.
Minus snak i krogene
Roar Nielsen tillægger åbenheden stor betydning i forhold til det lave sygefravær:
”Der er ikke særlig meget snak i krogene. Det er ikke nødvendigt, for der er tradition for, at man kan sige tingene lige ud,” siger Roar Nielsen, som dog især mener, at det faglige fokus gør det sjovere at gå på arbejde.
”Det faglige niveau er prioriteret. Så vil vi hellere spare på noget andet. Alle medarbejdere får et diplomforløb i neuropsykologi. Vi har fast personalemøde, teammøde og supervision, hvilket ligger fast i vagtplanen og på Kystens årshjul, hvorfor der er plads til faglige diskussioner og refleksion. Men samtidig er vi gode til at holde fast i de metoder og tilgange, vi har valgt. Vi arbejder ud fra en Low Arousal tilgang og bruger det redskab, der hedder Mestringsskemaet, som rent ud sagt er et genialt værktøj til vores borgere.
Filosofien bag er, at mennesker opfører sig ordentligt, hvis de kan. Alle deres udtryk skal ses som forsøg på mestring af deres situation. Så når en af vores borgere kommer råbende og bandende ind i køkkenet, handler det ikke om, at han vil genere os andre. Det handler om, at det er den måde, han kan finde ud af at komme ind i køkkenet på. Vores job er at finde ud af, hvad borgerens reaktioner betyder og at hjælpe med at finde mere hensigtsmæssige handlemuligheder. Og det er klart meget sjovere at bruge sin arbejdsdag på at lede efter, hvad borgeren mestrer, end det er at være i løbende konflikt med borgerne, fordi de opfører sig uacceptabelt ud fra vores målestok,” siger Roar Nielsen.
Kysten
Kysten er et bo- og dagtilbud til voksne med varig fysisk eller psykisk funktionsevne og med dom til anbringelse. Kysten er i februar blevet re-godkendt og har nu i alt 10 pladser.
Kysten har et internt dagtilbud, som både består af kreative værkstedsaktiviteter, udendørs vedligehold, arbejde i drivhuset samt hjælp med madlavning eller rengøring af de indvendige arealer.
Arbejdsfællesskaber og kerneydelse
”Kysten er et rigtig godt eksempel på det, vi mener, når vi taler om på stærke arbejdsfællesskaber,” siger Jan Hoby, næstformand i LFS.
Arbejdsfællesskabsbegrebet er en udløber af Tillidsdagsordenen i Københavns Kommune. Målet er at skabe stærke arbejdsfællesskaber med fokus på at levere høj kvalitet til kerneopgaven. Det vil øge trivsel, arbejdsglæde og medindflydelse.
”Kysten har fat i den lange ende. Der er højt fokus på fagligheden og på den kvalitet, man leverer. Der er klare rollefordelinger og åbenhed og dermed ikke snak og murren i krogene. Og så er der omsorg og ansvar i forhold til kollegerne. Det er ikke overraskende, at det kan ses i sygefraværsstatistikken,” siger Jan Hoby.
Læs mere om Tillidsdagsorden og arbejdsfællesskaber på www.mitlfs.dk/12330