Glædelig jul og godt nytår fra LFS Nyt
Du sidder med årets sidste nummer_af LFS Nyt i hænderne.
Vi ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår, og vi håber, at det juleeventyr, der spreder sig over de midterste otte sider, kan bidrage til din julestemning.
Vi vil fra redaktionen gerne takke for de mange henvendelser, ideer og gode oplevelser, vi har haft med LFS’ere i 2018, og vi glæder os til at høre fra endnu flere af jer i 2019.
Vi har haft udfordringer med distributionen i årets løb, og vi ved, at en del af vores medlemmer flere gange har kigget forgæves i postkassen efter deres LFS Nyt. Det er ikke godt nok, og vi beklager. Vi har derfor fundet nye løsninger, som forhåbentlig vil sikre, at alle får deres medlemsblad til tiden i 2019.
Du kan på denne side se forsiderne på alle de tidligere numre i 2018. Er der et nummer, du mangler, og gør forsiden dig nysgerrig, kan du heldigvis finde alle blade på www.mitlfs.dk/12974
1
I januar var det relationer mellem pædagogiske medarbejdere og småbørn, der prægede bladet – sammen med artikler om etik i det socialpædagogiske arbejde.
2
Børn, der kommer for tidligt i skole, fordi lovgiverne har gjort det svært at udsætte skolestart, var hovedemnet i februar nummeret. Men nummer_to kunne også fortælle, hvordan de voksne omkring børnene i Tingbjerg systematisk undervurderer deres lyst og motivation til skole og uddannelse.
3
I marts nummeret satte vi fokus på den flaskehalssituation, der er ved at opstå i hele det storkøbenhavnske område. Der er mangel på både pædagoger og på dagplejere. Men der blev også plads til at fortælle om digital dannelse i fritidspædagogikken, samt om fritidshjemmet hvor børnene vinterbader.
4
Overenskomstforhandlingerne fyldte rigtig meget for alle pædagogiske medarbejdere i foråret og fik selvfølgelig masser af spalteplads i LFS Nyt nummer fire, som udkom i april. Nummeret bød dog også på en artikel om, hvordan Idrætsprojektet har skabt en tillidsbaseret organisation i den ellers hierarkiske Socialforvaltning.
5
Maj nummeret kunne berette om den følelsesladede afslutning på OK18. Følelserne var også på spil i temaet om, hvad man stiller op, hvis man er udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra de borgere, man arbejder med.
6
Ghettoudspillet var et af emnerne i juni, hvor børne – og ungeborgmesteren ærgrede sig over, at København ikke var kommet lovgiverne i forkøbet og selv havde sørget for at gøre dagtilbuddene attraktive for de mest udsatte familier. Juninummeret gav også en grundig intro til arbejdet med den nye styrkede læreplan.
7
Det slider på kroppen at arbejde i vuggestue. Men det kan aflaste, hvis man gør det til et pædagogisk projekt at gøre børnene mere selvhjulpne. Det kunne man læse om i nummer_syv. Nummeret bragte også en række artikler om de sociale indsatser for de mest udsatte unge i København.
8
Leg var hovedtemaet i nummer_otte, hvor vi interviewede Danmarks første legeprofessor. Men der var også fokus på leg i artiklen om, hvordan det at spille teater kan åbne børns sproglige verden. Og så besøgte vi et aktivitetscenter for handicappede, der i den grad har fået en make-over.
9
Skal vi fortælle det til forældrene, når vi kører på pumperne, og når hverdagen kun fungerer på grund af vikarer, eller skal vi smile pænt og lade dem tage ubekymrede på arbejde. Emnet fyldte godt op i nummer_ni, hvor der dog også blev plads til en grundig intro til, hvordan man kommer i gang med merituddannelsen til pædagog.
10
Martha Hjemmet på Nørrebro forsøger at tage livtag med kønsstereotyperne, og det skrev vi om i nummer_10. Men vi skrev også om, hvordan man kan opdage og hjælpe børn med ADD – en stille form for ADHD. Og så beskrev vi, hvordan det er som voksen at finde ud af, at man har levet med ordblindhed hele livet uden at vide det.