Pædagogiske ledere er nødt til at bruge smutveje
De pædagogiske ledere i fritidscentrene er udfordrede af det indskrivningssystem, der blev indført i 2016. Især udsatte forældre har svært ved at overskue at få meldt deres børn ind via NemID. Pladsanvisningen forstår udfordringerne. Men der er ingen vej udenom de digitale løsninger, siger visitationschef Thor Larsen. Han håber til gengæld, at en ny og forbedret version af det digitale indskrivningssystem vil hjælpe.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Det fungerede typisk ret gnidningsfrit før 2016, når børn i København skulle meldes ind i henholdsvis KKFO, fritids-/juniorklub eller ungdomsklub. Forældrene fik at vide, at de skulle henvende sig i den institution, de gerne ville have barnet indskrevet i. Når de kom i institutionen, udfyldte de en indmeldelsesblanket, hvorefter lederen selv meldte børnene ind via kommunens systemer.
Det ændrede sig markant i 2016, da Københavns Kommune indførte, at alle forældre selv skal tilmelde deres barn med NemID. Forældrene kan desuden kun vælge et fritidscenter; de kan ikke prioritere en bestemt institution. Når forældrene får et tilbud i e-Boks, skal de desuden reagere inden for fem dage. De pædagogiske ledere kan ikke længere få lov gå ind i systemet og til- og framelde. De har kun se-adgang.
Vi går uden om systemet
”Det giver selvsagt en masse bøvl,” siger klyngeleder Nina Dam Jensen, som er klyngeleder for Nørrebro klynge D, hvor der bor mange udsatte børn og mange børn, hvis forældre har svage danskkundskaber.
”Jeg ved, at de pædagogiske ledere går uden om systemet og får forældrene til at udfylde en håndskrevet seddel, hvorefter lederne får medarbejdere på pladsanvisningen til at melde børnene ind manuelt. Gjorde vi ikke det, ville der være rigtig mange af de yngre børn, som ville være på gaden i stedet for at være i KKFO eller klub. Vi har også mange ungdomsklubbørn, hvor vi aldrig får et tilsagn fra forældrene, fordi de ikke magter det. Men vi vil ikke nægte børnene adgang til klubberne, for det er børn, der slet ikke har godt af at hænge på gaden,” fortæller Nina Dam Jensen.
Vi finder smutveje
LFS Nyt har talt med fritidscentre over det meste af byen, og de deler den samme udfordring. De fleste indrømmer også blankt, at de finder smutveje.
”Vi sender gammeldags sedler med børnene hjem, og så har vi en kontakt på pladsanvisningen, som taster for os. Der er en stor andel af vores børn, hvis forældre slet ikke kan overskue alternativet. Men hvis vi kan få dem til at komme herned i klubben med deres NemID, så hjælper vi dem selvfølgelig på stedet,” fortæller en pædagogisk leder, der oplever, at det nye system giver meget mere arbejde end det gamle.
Thor Larsen er visitationschef og leder af pladsanvisningen. Han understreger, at det hverken er i strid med kommunens praksis eller gældende lovgivning, når pladsanvisningen manuelt hjælper med at melde børn og unge ind.
”Fritidscentrene i København arbejder med et bredt spekter af unge og deres familier. Vi skal som kommune tilbyde digitale løsninger, men jeg ser det som afgørende, at vi forsøger at understøtte det enkelte fritidscenter og de konkrete problematikker de møder. Og det kan nogle gange betyde, at vi må afvige lidt fra den almindelige procedure,” siger Thor Larsen.
Sender tilbud til hele årgangen
Et enkelt fritidscenter har lige fra opstarten af det nye system fundet sin helt egen måde at klare udfordringerne på.
Det er Fritidscenter Ørestad, der hvert de år får listerne fra de to skoler, som hører til centerets optageområde. De får herefter en medarbejder på pladsanvisningen til at sende tilbud til alle familierne. Herefter skal forældrene kun acceptere tilbuddet for at opnå indmeldelse, fortæller pædagogisk leder Lizette Dybdal.
”Det kan lade sig gøre hos os, fordi vores geografiske område er så afgrænset, som det er. Der er to skoler, med hver deres KKFO/Fritidsinstitution, som vi modtager børn fra og ét fritidscenter. Jeg har hele vejen igennem været helt åben om, at det er sådan, vi gør. Vi har i Ørestaden nogle børn, der går til meget i deres fritid, samt nogle forældre, der lige skal have lidt hjælp med indmeldelse. I kraft af vores lokale beliggenhed på skolerne i Ørestad, kan vi være med til at sikre, at børnene forsætter i klubben, når de er blevet for store til KKFO. Vi tilsigter også at kunne tilbyde og fastholde pladsgaranti for børn til og med, de er 12 år, og lave et godt overgangssamarbejde med KKFO fra tilhørende skoler og forældre,” siger Lizette Dybdal.
Det digitale Danmark
Thor Larsen er 100 procent klar over, at medarbejderne i Pladsanvisningen hjælper de pædagogiske ledere med at finde løsninger som fx at indmelde børnene individuelt, når forældrene ikke får brugt deres NemID eller ikke får reageret inden for tidsfristen.
”Vi prøver faktisk at udvise så stor fleksibilitet som muligt, og jeg er helt åben over for, at der kan opstå særaftaler for enkelte fritidscentre og så videre. Det vigtigste er, at vi får tingene til at glide,” siger Thor Larsen, der understreger, at København faktisk ikke har haft et valg, hvad digitaliseringsløsningen angår.
”Det er lovgivning. Folketinget har vedtaget, at vi skal indføre obligatorisk digital selvbetjening for borgerne. Men det betyder ikke, at vi ikke vil strække os langt for at hjælpe, der hvor det giver problemer,” siger Thor Larsen.
Er ikke forældrevenligt
Visitationschefen vedkender sig gerne, at det nuværende system ikke altid er lige forældrevenligt.
”Jeg forstår godt, at det kan være svært at overskue, og at mange forældre har svært ved at forstå, at de ikke kan finde den KKFO eller klub, de ønsker plads i, men kun det overordnede fritidscenter,” siger Thor Larsen, som venter på en række system-rettelser, der gerne skal gøre systemet mere spiseligt for både pædagogiske ledere og forældre.
”Vi har rigtig mange ønsker til forbedring af systemet, og vores it-udvikler har haft svært ved at følge med. Men lige nu er forventningen, at de kan levere et bedre system til os mellem juni og oktober 2019, ” siger Thor Larsen, der til gengæld mener, at man skal indstille sig på den digitale virkelighed.
”Det er kommet for at blive. Vi vender ikke tilbage til den tid, hvor fx tilmeldinger og indskrivninger altid foregik via personlig kontakt; det løb er kørt,” siger Thor Larsen.
Udfordrer forældresamarbejdet
Nina Dam Jensen, som er klyngeleder for Nørrebro klynge D, synes, at kravene til digitalisering i bund og grund modarbejder kommunens egne idealer om at skabe forældrepartnerskaber.
”Dengang forældre skulle møde personligt op for at melde deres børn ind, fik den pædagogiske leder mulighed for at hilse på forældrene og for at skabe en relation til familien. I dag kan vi i princippet have børn helt ned i seks-syvårsalderen, hvor vi aldrig har set en far eller mor, fordi de er meldt ind via NemID. Det er ikke tilfredsstillende. Når man tager vare på andre folks børn, skal man kende dem,” siger Nina Dam Jensen.
Visitationschef Thor Larsen er i bund og grund ikke uenig.
”Jeg tænker, vi er i en proces, hvor vi i institutionsverdenen, og især i de fritidspædagogiske institutioner, skal tænke anderledes omkring etablering af forældrekontakt og forældresamarbejde. Det er ikke længere realistisk at forestille sig, at det kommer af sig selv, fordi forældrene er nødt til at komme i institutionen for at skrive barnet eller den unge op,” siger Thor Larsen.