Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Konflikt:
En uoverensstemmelse som indebærer spændinger i eller mellem mennesker. "Center for Konfliktløsning".
Af Lene Outzen Foghsgaard
SOV PÅ DIN KONFLIKT
DU ER IKKE ET MENNESKE, HVIS DU IKKE HAR KONFLIKTER. SÅDAN FORKLARER KONFLIKTMÆGLEREN NETHE PLENGE, FOR KONFLIKTER OPSTÅR OVERALT, HVOR DER ER MENNESKER MED ENGAGEMENT OG FØLELSER TIL STEDE. NOGLE KONFLIKTER SKAL VI TAGE, NOGLE SKAL VI LADE PASSERE, DET HANDLER OM AT KUNNE SKELNE. OG NÅR VI SÅ VÆLGER AT TAGE EN KONFRONTATION, SÅ SKAL DEN HELST TAGES RELATIVT HURTIGT.
Lad os begynde der, hvor det stormer, midt i konfliktens kerne. Det første af to eksempler foregår i en børnehave og udspiller sig mellem pædagogerne Linda og Mads.
Solen skinner efter mange timer med regn. Børnene har været i gang med malerpensler og trylledej, og det roder overalt.
Reglen er, at ingen forlader stuen, før der er ryddet op, men da nogle af børnene spørger, om de ikke må gå udenfor, giver Mads lov og siger, at man må nyde solen, mens den er der. Linda når nærmest ikke at reagere, før hun står alene tilbage. Hun rydder indædt op og føler sig trådt på og ladt i stikken. Og det er ikke første gang, at Mads svigter. I sidste uge havde lederen givet ham lov til at gå en time før, og også i morgen har han fået lov at gå tidligere. Hun er begyndt at opleve Mads som en arbejdssky kollega, hun ikke kan regne med.
Nethe Plenge, der til daglig arbejder med konfliktløsning på arbejdspladsen og blandt andet underviser på Center for Konfliktløsning, mæglede for nylig i en lignende sag og fortæller om konfliktens anden part Mads, at han intet aner om sit tilsyneladende svigt. Han tænkte, at de jo bare kunne rydde op – herregud, og i sidste uge gik han før tid, fordi hans kone skulle have foretaget en fostervandsprøve. Mads havde sat lederen ind i sagen, men mente ikke, at det var nødvendigt at involvere Linda. I morgen skulle de have svar på prøven, og da parret gerne ville være der sammen, havde han fået fri til det også. Mads opfatter, at han har et okay forhold til Linda. Hun er måske lidt ufleksibel til tider, men i det store hele oplever han, at de supplerer hinanden.
I det næste eksempel befinder vi os på et fritidshjem. Konflikten er her mere tydelig.
23-årige pædagogmedhjælper Mie har været ansat et par måneder, og det har været galt lige fra første dag. Lederen har intet sagt, selvom alle hendes kolleger har udtrykt utilfredshed, men nu er Karen, mangeårig fritidspædagog på stedet, ved at få nok af kollegaens udfordrende tøjstil. Mie går i lavtaljede busker, hvor man kan se hendes g-streng, når hun bøjer sig, og hendes bluser er for nedringede. Både drengene og pigerne på stedet tager skade af det, mener Karen og trækker på eget initiativ Mie til side og konfronterer hende med problemet.
KONFLIKTENS VÆSEN
Man kan i hovedreglen sige, at der fi ndes to slags konfl ikter. De utydelige og de tydelige. Konfl ikten mellem Linda og Mads er utydelig, for Mads ved ingenting om den, hvorimod konfronta tionen med lavtaljede Mie er meget tydelig for de involverede parter. Konfl iktmægler Nethe Plenge siger:
”Der er ingen tvivl om, hvilken type konfl ikt, der er den mest konstruktive. Det vil altid være den tydelige konfl ikt, hvor ingen kan være i tvivl om, at følelser og holdninger støder sammen, og at der er brug for en løsning. De utydelige konfl ikter er værre, for her kan en af parterne gå i ugevis, ja måske i årevis og have det skidt over noget, som den anden ikke kender til eller som begge parter måske kender til, men som ingen tør hul på.”
Ifølge konfliktmægleren sker der i den utydelige konfl ikt det ulyk kelige, at den ene eller begge parter trækker sig længere og længere væk fra hinanden. Kontakten glider over i en slags skjult fjendtlighed, hvor man mister tilliden og ikke længere ser på den anden som et ligeværdigt menneske. Og med den manglende anerkendelse kom mer man nemt til at synes, at det er helt i orden at chikanere, drille osv. Det gode forhold kan være meget svært at genoprette.
Når vi vælger at gå ind en konfl ikt, er det på Nethe Plenges op fordring en rigtig god idé at besinde sig lidt først, så vi får taget fat på en konstruktiv måde. Vi må lige tænke os om og gøre os klart, om konfl ikten nu også er relevant for andre end os selv.
Men som tommelfi ngerregel kan man sige, at de konfl ikter, der holder os vågne fl ere nætter i træk, dem er vi nødt til at forholde os til og tage hånd om hurtigst muligt, for jo længere en konflikt bliver i kroppen, jo mere udviskes den oprindelige årsag.
For Nethe Plenge er det væsentligt at slå fast, at konfl ikter er et vilkår i livet og opstår, hvor som helst der er mennesker med meninger, engagement og følelser. Livet igennem vil vi konstant møde konfl ikter, store eller små, og derfor kan vi ligeså godt lære os at tage hånd om dem.
GYLDNE KONFLIKT-REGLER
Den første gyldne regel, når vi taler konfl iktløsning, er at for søge at fi nde hoved og hale på konfl ikten. Enten gør du det selv eller inddrager måske en tredjepart, et menneske, som du stoler på, og som kan hjælpe med at sætte tingene i rette perspektiv.
Nethe Plenge fortæller:
”Du ved som regel godt, når andre har trådt over dine grænser, og når du vil åbne for konfl ikten er det en god idé, at du først gør dig klar, hvad den egentlig handler om. Nogle gange er det en uskyldig, lille bemærkning over frokosten, der har sat det hele i gang. Det kan være kollegaen, der sagde: Du spiser jo som et mandfolk, da du for fjerde gang går til buffeten og smånipper.
Og her rammer han et ømt punkt, for du kæmper indædt med vægten, og det går dig rigtig meget på. Selvfølgelig kan du gå til ham og fortælle, at han sårede dig med sin bemærkning, men da det tydeligvis ikke var hensigten, er der måske ingen grund til at udstille dit vægtproblem offentligt. Nogle konfl ikter berettiger til en konfrontation, andre gør ikke. Det er vigtigt at fi nde ud af, om konfl ikten har en anden modstander end dig selv!”
En anden gylden regel, når vi som mennesker krydser klin ger, er at vi går efter bolden og ikke manden. Den har du helt sikkert hørt før, og reglen er til at forstå, for så snart vi bliver for personlige i tilspidsede situationer, vil modparten naturligt nok gå i forsvarsposition, og det kan gøre det svært at fi nde en løsning. Den saglige tilgang til tingene har for Nethe Plenge stor betydning for en lykkelig udgang på en konfl ikt, for vi skal huske på, at vi jo også fortsat skal kunne arbejde sammen efter et eventuelt sammenstød.
SÅDAN GØR DU?
Når Linda fra eksemplet i starten af artiklen konfronterer Mads med sin frustration, er det vigtigt, med Mads egen version in mente, at hun ikke fordomsfyldt beskylder ham for arbejdssky hed, men går ud fra helt konkrete episoder.
”Vi må forsøge ikke at dømme på forhånd og tolke på ting, vi ikke har belæg for. Der er jo altid fl ere versioner af samme sag, men når det er sagt, opfordrer jeg den ramte person til at tage sine følelser alvorligt, fordi de altid er et signal om, at her er noget vigtigt på færde, noget man er nødt til at gøre noget ved. Når man åbner for en konfl ikt, blotter man sig. Man kaster sit skjold og sit visir ved at beskrive sine egne følelser og ramt hed.”
Nethe Plenge giver et bud på en god åbning af samtalen.
Linda siger måske: ”Det her er svært at sige til dig, men forle den, hvor du gav ungerne lov til at løbe ud uden først at rydde op, følte jeg mig trådt på. Jeg stod alene med det hele. Også når du går tidligt, føler jeg mig ladt i stikken”.
Når Linda siger, som hun gør, lægger hun op til en kritik af sin kollega, men hun viser også sin sårbarhed, hvilket giver Mads mulighed for at forholde sig til Lindas kritik i et ligeværdigt rum. Hun angriber ham ikke med ord som idiot eller dovenlars, men forklarer ham, hvordan en situation, han var indblandet i, påvirkede hende. Mads kan nu give sin version af historien uden at føle sig alt for personligt ramt. Det er nemt for ham at beklage episoden, for det var jo ikke hans mening at såre hende.
Også i eksemplet med lavtaljede Mie, er det afgørende, hvor dan kollegaen Karen vægter sine ord.
”Karen må være så konkret som muligt. Hun kan f.eks. sige:
”Din bluse er nedringet, og man kan se din kavalergang. Som ansatte er vi rollemodeller, så dit arbejdstøj bekymrer mig. For unge her i klubben, der har svært ved at sætte grænser om kring deres egen seksualitet, kan det skabe forvirring.” Hvis Mie udtrykker, at hun ikke kan følge Karen, må Karen i den videre snak hele tiden holde sig for øje, at det handler om arbejdstøj og pædagogik – og ikke om Mie som person”.
Nethe Plenge forklarer, at her burde lederen for længst have taget affære, men hvis han eller hun ikke har gjort det, er det godt, at Karen selv gør noget. Bagtalelse blandt kolleger er skidt for arbejdsmiljøet og skal undgås.
FORBERED KONFLIKTER MED SPILLEREGLER
Konfl ikter opstår, men vi kan forebygge, at de vokser sig uover skuelige. Det er nødvendigt at være forberedt på eventuelle konfl ikter på arbejdspladsen, hvor vi er afhængige af at kunne arbejde tæt sammen i et godt arbejdsmiljø. Nethe Plenge har i flere tilfælde anbefalet personalegrupper at lave spilleregler for de situationer, hvor det kan være særlig svært at være ærlig over for hinanden. Hun siger:
”Først og fremmest er det vigtigt at fi nde frem til, hvem der tager affære, hvis kollegerne indbyrdes har et fagligt eller personligt problem. Fagligt kunne det være, at en kollega taler til børnene på en måde, som den anden ikke kan leve med, og personligt kan det være, at en kollega føler sig generet af, at en anden kollega f.eks. virker usoigneret. Skal den ramte kollega i de tilfælde gå til lederen, eller ønsker kollegerne selv at løse problemerne? Gruppen bliver måske enige om, at de primært selv ønsker at løse uenigheder, og at lederen først skal træde til i de situationer, hvor konfl ikten måske går i hårdknude”.
Nethe Plenge anbefaler også kollegerne indbyrdes at aftale, at de alle har et medansvar for at undgå bagtalelse. Oplever man en kollega, der bliver for sladdervorn, må man opfordre vedkom mende til enten at tage konflikten direkte med den, det handler om, eller at han eller hun går til lederen med problemet. En mu lighed kunne også være, at en i gruppen, måske tillidsmanden, fik det hverv at agere konfl iktvejleder, hvis en kollega får behov for det. Det kan opleves svært at gå til en overordnet med sine personlige konfl ikter, da det jo også er ens overordnede, der f.eks. forfremmer og bestemmer løn. Det er menneskeligt at fejle, lyder et gammelt ordsprog, og det er menneskeligt at have konfl ikter, kunne man tilføje.
Som tidligere nævnt bør man dog altid veje sine konfl ikter på vægtskålen, før de tages. Nethe Plenge råd lyder:
”Ser du en kollega behandle et barn på en måde, så du fag ligt ikke kan leve med det, skal du reagere, men hvis det handler om, at du bare synes, at hun generelt irriterer dig, så må du bide det i dig. I et kollegaskab, hvor vi tilfældigt er placeret på samme arbejdsplads, ligger tilgivelsen jo ikke lige for som f.eks. i forhol det til vores nære, familie og venner, som vi oprigtigt holder af.
- i alle tilfælde bør vi vælge vores konfl ikter med omhu, for der kommer mange af dem”.
FIND KONFLIKTENS KERNE
- Når du går og ruger over en konflikt så tænk tilbage.
- Hvornår skete det? Hvad skete der? Find billeder frem og fokusér.
- Hvad handler det om, når du nu reagerer så stærkt? Er det en forventning eller et behov inden i dig, der måske er forbigået? Skal du gribe i egen barm?
- Finder du frem til, at du er nødt til at konfrontere rette vedkommende for at få sagen ud af systemet, så husk at gå efter sagen ikke personen.
Nethe Plenge er cand.pæd., konfliktvejleder og mægler. Hun er selvstændig med sit eget konsulentfirma ”Dialoger på Arbejde” og er tilknyttet Center for Konfliktløsning som underviser.
Læs mere på www.plengenet.dk og www.konfliktloesning.dk.