Hvad mener de studerende om den nye pædagoguddannelse, som træder i kraft 1. august i år? Hvad er forbedringer, hvad er forringelser. Det skriver Julie Manley Vorsaa, formand for Pædagogstuderendes LandsSammenslutning, PLS, om i denne artikel. Som overskriften viser er der absolut tendenser, som PLS er stærkt bekymret over.

Bekymret for fagets kerne

Det er ikke nogen hemmelighed at pædagoguddannelsen længe har haft brug for en revidering. Den nuværende uddannelse har nogle huller, som især kommer til udtryk i praktikken. Samtidigt er der sket radikale ændringer indenfor det pædagogiske felt, som ikke stemmer overens med uddannelsen.

Loven og bekendtgørelsen om den nye pædagoguddannelsen er vedtaget med stort flertal, af regeringen, Dansk folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale. Den træder i kraft den 1. august i år.
Rammerne i praktikken er dog ikke ændret, men hvad er der så ændret i den nye uddannelse?

Hvilke konsekvenser har det for jer institutioner som praktiksteder?
Og ikke mindst hvilke pædagoger vil der komme ud af den nye uddannelse?

1992 stod Bertel Haarder bag indførelsen af vores nuværende uddannelse.
Det var blandt andet hans idé at indføre lønnede praktikker. Årsagen var enkel: han skulle spare penge i forbindelse med sammenlægningen af de tre eksisterende pædagoguddannelser, der var delt i social- , børnehave- og fritidspædagog.
Han ville skabe betydelige besparelser på SU kontoen ved at få kommunerne til at betale løn i praktikperioderne.

Desværre resulterede hans besparelsesplan i at institutionerne fyrede medarbejdere for at få plads til os. Pludselig blev vi billig arbejdskraft, og vi blev en del af normeringen. Det har ironisk nok betydet mindre fokus på det uddannelsesmæssige aspekt i praktikperioderne i et arbejdsfelt, der i forvejen er under stort pres. Hos PLS vil vi ikke finde os i at vores fag og vores uddannelse konstant forringes – vores fag fortjener respekt og investering i stedet for besparelser. Derfor har vi sammen med de fleste øvrige interessenter kæmpet for at få fjernet den lønnede praktik.

Vi i PLS var derfor også begejstrede, da vi hørte meldinger om, at den lønnede praktik skulle fjernes til fordel for en SU finansieret praktik. Men vi havde glædet os for tidligt. Bertel Haarder kom tilbage som undervisningsminister, og nu skulle loven være ”udgiftsneutral”. Der blev dog stadig snakket om at man ville forbedre praktikken, så vi holdt håbet højt. Desværre blev vi slemt skuffede, da vi så den nye lov. Vejledning af de studerende er stadig ikke et krav, og det uddannelsesmæsige aspekt er stadig ikke klart defineret.

NOGET OM RAMMER…

Rammerne for den nye uddannelse er de samme som for den nuværende. Længden af uddannelsen er stadig 3 1/2 år. Der er stadig en øvelsespraktik. Der er stadig to lønnede praktikker og et bachelor projekt.

Til gengæld bliver opbygningen af fagene anderledes. Der bliver tre grundlæggende fag: 1. Pædagogik 2. Dansk, kultur og kommunikation og 3. Individ, institution og samfund. Derudover vælges der et linjefag, som enten er A. Sundhed, krop og bevægelse B. Ud tryk, musik eller drama eller C. Værk sted, natur og teknik.

Derudover vil der være et tværfagligt element, som vi ser meget frem til.
Generelt set trækkes pædagogud dannelsen i retning af en skolifi cering.

Flere konkrete retningslinier om hvert enkelt fag udstikkes centralt. Vi håber, det kan medføre en kvalitetssikring af undervisningen, men samtidig efterlader det stort set kun fagdidaktiske overve jelser til underviserne og er en stor be grænsning af deres autonomi.

I et forsøg på at beskrive en pæda gogs teoretiske såvel som praktiske fær digheder, ensrettes, fastlåses og centra liseres fagets kerne til at være en målbar størrelse, man forholder sig statisk til.
Men pædagogens arbejde er hverken statisk eller fastlåst. Og det bør afspejle sig i pædagoguddannelsen.

FAGLIGHED FØR PERSONLIG UDVIKLING

I den nye uddannelse er der tænkt mere på enkelte målbare færdigheder og præ cist formulerede målsætninger end på personlige og fælles læreprocesser og udviklingen af ”det hele menneske”.

For de studerende vil det betyde en nedtoning af selvstændig og kritisk stil lingtagen i forbindelse med undervisnin gen. Flere studerende vil opleve at målet kommer før processen, hvilket igen bevirker større passivitet og en normativ tilgang til det faglige stof og til hele ud dannelsen i sin helhed.

Personlig udvikling under uddan nelse er fjernet fra den nye bekendt gørelse. Det er meget bekymrende, da uddannelsens opgave også er at støtte den studerendes personlige udvikling gennem den studerendes medansvar og uddannelsens faglige indhold.
Vi opfatter denne markante ændring i bekendtgørelsen som et symptom på, at man forsøger at adskille teori, krea tivitet og personlig udvikling.
Dette er i vores øjne problematisk, da det pæda gogiske arbejde kræver sammenhæng mellem teori, kreativitet, refleksion og personlig dannelse. Vi har ansvar for at bidrage til børns og brugeres udvikling og dannelse. Det handler om menneskesyn, og Bertel Haarder viser med al tydelighed, at han mener, at det bedste vi kan give børn er pasning og forbere delse til mange års skolegang.

Hos PLS er vi klar over, at der er andet i livet end skole. Og enhver kan se, at børn ikke behøver at blive under vist for at lære at tale, gå og lege. Vi skal uddannes til at udvikle børn, ældre, unge og dem midt i mellem. Vi skal ikke uddannes til førskolelærere eller børne passere. Vi er mere end det. Essensen af det pædagogiske arbejde er værdier.

Man bliver ikke en god pædagog af en stor portion teoretisk viden, hvis man er total blottet for personlig indsigt! Vi har brug for balance mellem faglig viden og personlig dannelse. Det frygter jeg kommer til at mangle med den nye ud dannelse.

MERE SPECIALISERING

Den største ændring i den nye uddan nelse er, at vi bevæger os væk fra en generalistuddannelse. Vi skal vælge mel lem følgende specialiseringer: 1. Børn og unge 2. Mennesker med nedsat funktionsevne eller 3. Mennesker med sociale problemer.

Dette sker i forbindelse med to lønnede praktikperioder. Selvom det tilstræbes at vi får den ønskede speciali sering, bliver det umuligt i praksis, fordi man ikke selv vælger praktiksted. Det betyder at nogle studerende må specia lisere sig inden for et område de ikke ønsker. Det kan betyde at en del stude rende vælger at droppe ud.

I den sammenhæng skal det også understreges at der intet krav er om at vejledere i praktikken skal være uddan nede. Heller intet krav om minimum af vejledningstimer. Det mener vi er en ka tastrofal nedprioritering af uddannelses aspektet. En stor del af de studerende vil stå meget svagt i forhold til at kunne ho norere uddannelsens krav generelt, men i særlig grad hvis de skal træffe et meget vigtigt valg om specialisering og dermed deres fremtidige arbejdsliv.

PLS ser med stor bekymring på indholdet af den nye uddannelse, men vi har også de optimistiske briller på. Der vil helt sikkert være nogle store proble mer, men det giver også mulighed for at skabe noget nyt og bedre. Vi håber på det sidste og glæder os til at blive jeres kommende kollegaer.