Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Kan I holde til skjult kamera?
Spørger formand for FOA, Dennis Kristensen, FOAs medlemmer i sin leder i næste nummer af fag og arbejde.
Henvisningen er selvfølgelig til de tv-udsendelser, der har afsløret en helt uacceptabel hverdag i botilbud for udviklingshæmmede og de ansattes mildest talt krænkende adfærd. Dennis Kristensen opfordrer i sin leder medlemmerne inden for pleje- omsorgs- og pasningsfagene til med afsæt i optagelserne med skjult kamera at debattere forholdene på deres enkelte arbejdsplads. Er der noget som ikke ville kunne tåle et skjult kamera, og hvis ja så gøre noget ved det.
For Dennis Kristensen er det vigtigt at signalere at de offentligt ansatte både viser, at der udføres et rigtigt godt arbejde i den offentlige sektor, og at de ansatte er parate til at tage ansvar ved at kigge kritisk på sig selv.
Det er ikke første gang journalister har brugt skjult kamera, sidst var på plejehjem, og selvfølgelig kan man diskutere brugen af skjult kamera. Men Dennis Kristensen skriver: ”min grundlæggende holdning er, at vi i den offentlige sektor skal acceptere at blive kigget over skulderen. Det følger både af en offentlig sektors rolle i et demokrati og af skatteborgernes ret til at vide, hvad skattekronerne går til. Til gengæld er jeg bekymret over udsigten til en udvikling, hvor offentligt ansatte til stadighed skal kigge sig over skulderen.” Den efterfølgende debat kommer uden tvivl til at handle om vilkår og ressourcer, om ledelse og uddannelse, om faglighed, professionalisme og empati.
Uanset rammerne som bestemt ikke altid er lige gode, har de ansatte også et ansvar for både indsatsen og arbejdspladsen.
”Det ansvar skal vi tage på os. Og det skal vi tage på os i fællesskab på arbejdspladsen”, skriver Dennis Kristensen. Det er bl.a. et ansvar for at sige fra og til. Over for politiske beslutningstagere, over for ledelse eller over for kolleger.
”Jeg vil derfor opfordre alle FOAs medlemmer inden for pleje- omsorgs- og pasningsfagene til at bruge den næste frokostpause, det næste personalemøde eller den næste fyraftenssnak til at kigge hinanden i øjnene og i fællesskab prøve hudløst ærligt at svare på spørgsmålet: Hvis der i sidste uge havde været skjult kamera på vores arbejdsplads, ville vi så i dag sidde og være stolte, eller ville vi beskæmmet sidde og krumme tæer? Hvis det første er tilfældet, så giv hinanden ros. Det har I fortjent.
Hvis I derimod har lidt sværere ved at få rettet tæerne ud – ikke over småfejl og en enkelt smutter – så få det op på bordpladen og få det snakket igennem. Det handler nemlig også om kollegial supervision, når kvaliteten af velfærdsydelserne skal være i top”, skriver Dennis Kristensen i sin leder i fag og arbejde.
IKKE GODT NOK
TV 2 har også været med skjult kamera på bostedet Sjælør i København.
Optagelserne ligger langt fra TV 2’s optagelser fra bostedet Strandvænget i Nyborg. Alligevel finder FOA, at personalets reaktion i flere af klippene ikke var acceptabel. I en pressemeddelse siger Dennis Kristensen:
”Det er ikke godt nok, når ansatte i frustration medvirker til at optrappe en konflikt med en beboer frem for at bruge professionelle kompetencer til at nedtrappe konflikter.”
Den nye udsendelse understreger igen behovet for, at personalet til stadighed har de rette kompetencer og til stadighed bevarer fokus på botilbuddenes værdigrundlag, samt at ledelserne udstikker klare retninger for arbejdet. Det handler om at yde omsorg på et professionelt grundlag”.
Den nye udsendelse sætter også fokus på behovet for at etablere en uvildig og uafhængig klageinstans i kommuner og regioner.
”Det er ganske enkelt uholdbart, hvis befolkningen oplever, at klager først tages alvorligt, når et TV-kamera kommer i brug.”
Efter de seneste dages kritik af forholdene på institutioner for udviklingshæmmede iværksætter Københavns Kommune en ekstra indsats på byens institutioner for udviklingshæmmede for to millioner kroner.
Der udarbejdes blandt andet et kodeks for omgangstonen, lederne skal være mere synlige også i aftentimerne, og beboere og pårørende skal inddrages ved ansættelsen af personalet.
Første skridt er at afdække årsagerne til, at der overhovedet kan opstå denne type af situationer. Næste skridt er at iværksætte konkrete tiltag, der sikrer at det ikke sker igen. Sidst er det afgørende, at der sikres en løbende ud”
Den nye udsendelse understreger igen behovet for, at personalet til stadighed har de rette kompetencer og til stadighed bevarer fokus på botilbuddenes værdigrundlag, samt at ledelserne udstikker klare retninger for arbejdet. Det handler om at yde omsorg på et professionelt grundlag”.
Den nye udsendelse sætter også fokus på behovet for at etablere en uvildig og uafhængig klageinstans i kommuner og regioner.
”Det er ganske enkelt uholdbart, hvis befolkningen oplever, at klager først tages alvorligt, når et TV-kamera kommer i brug.”vikling, således at der ikke blot bliver tale om brandslukning, men at man fremadrettet sikrer, at beboerne får den rette pleje og behandling.
Indsatsen skal overordnet handle om uddannelse, træning og holdningsbearbejdelse af hele området. Kommunen iværksætter initiativer, så både de, der allerede er ansat, påvirkes og det samtidig sikres, at nyansatte ikke indoptager og viderefører gamle uhensigtsmæssige mønstre og holdninger.
Projektet igangsættes med det samme af Socialforvaltningen i Københavns Kommune i samarbejde med fagforeningen LFS og pårørendeorganisationen LEV.