Politikere sætter pædagogiske ledere i gabestokken
Et medlem af Borgerrepræsentationen, Knud Holt Nielsen fra Enhedslisten, har i flere måneder overdænget Børne- og Ungdomsforvaltningen med ekstremt detaljerede spørgsmål om forholdene i en Valby-klynge. En række øvrige politikere følger nu trop med krav om intern revision. Baggrunden er angiveligt henvendelser fra en gruppe forældre, som er utilfredse med ledelsen af klyngen. Politikerne udviser uhørt mistillid til både forvaltning, til fagforening og til de pædagogiske ledere, som de er arbejdsgivere for, siger Britt Petersen, formand for LFS.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
En klynge med otte daginstitutioner i Valby er lagt ned af politikerforespørgsler og ditto mistillid, og de pædagogiske ledere har bedt Børne- og Ungdomsudvalget om hjælp til at håndtere situationen. Samtidig har en række medlemmer af det selvsamme udvalg bombarderet forvaltningen med spørgsmål, der indikerer mistanke om nepotisme og inkompetent ledelse.
”Problemet er ikke bare, at disse politikere udviser mistillid til den forvaltning, de selv er politisk ledelse af. De sætter også tilliden mellem kommunen og den relevante faglige organisation på spil, lige som de sætter en række navngivne ledere i den offentlige gabestok,” siger Britt Petersen, formand for LFS. Hun oplever, at en række politikere er blevet forført af en lille hård kerne af forældre, som går personligt efter ledelsen af den aktuelle klynge.
LFS erfarer, at der er tale om en gruppe på fem til seks forældre, der gentagende gange har henvendt sig til politikere i Københavns Borgerrepræsentation.
Stormløbet på forvaltningen
Det var Knud Holt Nielsen fra Enhedslisten, der åbnede ballet, da han i december 2019 begyndte stormløbet på Børne- og Ungdomsforvaltningen og Valbyklyngen.
Knud Holt Nielsen bad om en stor mængde oplysninger om alt fra antal fratrædelser, afskedigelser, lederskifter, sygefravær og inddragelse af forældreråd i ansættelser siden 2015. Knud Holt Nielsen havde tydeligvis sin primære interesse i institutionen Nabohuset, hvor han også ønskede sig detaljeoplysninger om alt fra antal børn på de enkelte stuer, normeringer, optag af pædagogstuderende, arten af sygemeldinger med meget mere. Men spørgsmålene standsede ikke her: Der blev også begæret sagsindsigt i forholdene omkring ansættelsen af den nuværende klyngeleder tilbage i 2015, og i hvordan en pædagogiske leder i Nabohuset fratrådte sit job i efteråret 2019. Der blev desuden begæret sagsindsigt i flere sager om konkrete børn, og et spørgsmål gik direkte på, om der havde været situationer, hvor allergiske børn har fået mad og drikke, de ikke kunne tåle.
Alle e-mails og referater
Bygen af spørgsmål eskalerede i løbet af januar 2020, hvor Knud Holt Nielsen nu også bad om sagsindsigt i alle referater og alle e-mails fra den pædagogiske leder, klyngelederen og områdelederen til alle medarbejdere i en anden institution i klyngen, Isbjørnen, vedrørende en personalerokering i efteråret 2018. Han fortsatte med at forlange et samlet overblik over personaleafgang og sygefravær i institutionen Arken, samt en udspecificeret opgørelse over personaleafgangen i institutionen Ønskeøen – begge gældende siden 1. januar 2018.
Herefter kom en begæring om sagsindsigt i alle indkaldelser til og referater fra samtaler i forbindelse med opsigelser eller forflyttelser i Arken, Isbjørnen, Børnekompasset og Nabohuset i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018. Han bad også om indsigt i klager og bekymringsskrivelser fra forældre fra de samme institutioner i samme periode og i alle referater og al korrespondance med forældre vedrørende beslutningen om at gennemføre en rokering af medarbejderne i Isbjørnen.
På tværs af partierne
I begyndelsen af februar standsende bygen af begæringer af sagsindsigter fra Knud Holt Nielsens side dog brat, og han trak sine spørgsmål tilbage. Han bad til gengæld om at få Nabohuset på dagsordenen ved Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 19. februar med følgende spørgsmål: Institutionens indsats i forhold til basisbørn og handicappede børn, institutionens samarbejde med forældrene, ledelsesforholdene og organiseringen i og omkring institutionen og institutionens sygefravær, medarbejderudskiftning og medarbejdertrivsel, frem det af udvalgets mødedagsorden.
Han blev kort efter sekunderet af flere af sine politikerkolleger i Borgerrepræsentationen. Niko Grünfeld fra Alternativet bad nu også forvaltningen om sagsindsigt i økonomien i klynge VVKC, om sygefraværet, om normeringer samt om hvilke forældre og medarbejdere, der var involveret i en bestemt ansættelse. Konservative Helle Bonnesen og venstremanden Jens-Kristian Lütken stillede dertil forslag til Børne- og Ungdomsudvalget om, at Intern Revision skal foretage en undersøgelse af forholdene i institutionerne Nabohuset, Arken, Isbjørnen og Børnekompasset.
Vi har brug for hjælp
De pædagogiske ledere i klynge VVKC reagerede nu med et åbent brev til hele Børne- og Ungdomsudvalget, hvor de bad politikerne om hjælp.
De skrev blandt andet: ”Vi har siden sommeren 2019 oplevet, at en lille gruppe forældre i Nabohuset har været meget aktive med at sende klager over tilstanden i institutionen til alle fra ledelse, borgerrepræsentation, KFO og op til overborgmesteren. Der er dertil lavet en alliance med et medlem af Borgerrepræsentationen, som har søgt aktindsigt i vores klyngeleders personalesag, den samlede korrespondance omkring Nabohuset samt på alle fratrædelser i klyngen siden 2017. Klagerne går ikke længere kun på situationen i Nabohuset, der bliver også brugt vendinger som ”hele klyngen er kørt i sænk”, mv. Vi oplever, at disse forældre går direkte og personligt efter vores klyngeleder (…) og voresområdechef (…),” skrev de pædagogiske ledere i deres åbne brev.
Hvem passer på lederne i BUF
De pædagogiske ledere beskrev, hvordan deres institutioner blev hængt ud på Facebook, og hvordan deres arbejdssituation var blevet tiltagende belastet, samt at de følte sig magtesløse.
”Vi står sammen i klyngeledelsesteamet, og vi oplever, at medarbejderne i klyngen står sammen med os, men vi er simpelthen løbet tør for idéer til, hvem vi kan kontakte for at få vendt denne situation. Især fordi de instanser, der normalt ville kunne være behjælpelige, er blevet målskiver i konflikten – områdechef, pædagogisk konsulent samt fagforening. Så hvem passer på lederne i BUF når vi passer vores arbejde?”
Formanden for LFS, Britt Petersen mener, at de ovennævnte politikere balancerer faretruende tæt på det såkaldt armslængdeprincip, der siger, at politikere har det overordnede ansvar og tilsynspligt, men at de ikke må blande sig direkte i den konkrete lokale ledelse af de kommunale institutioner.
Har de for lidt at lave
”Man kan næsten får den tanke, at de har for lidt at lave, siden de i den grad går ned på detaljeniveau. De udviser en hårrejsende mistillid til både de lokale ledelser og den samlede Børne- og Ungdomsforvaltning. Det er helt naturligt, at man går ind i en sag, når man får borgerhenvendelser. Men hvis man har tillid til den forvaltning, man selv er leder af, beder man om en redegørelse for, hvad der foregår. Man beder ikke om at få det, der svarer til ca. 100.000 e-mails udleveret,” siger Britt Petersen, der også mener, at politikerne sætter spørgsmålstegn ved hele den danske model.
”Der er åbenbart ikke tiltro til, at systemet med tillidsrepræsentanter og MED-udvalg virker, og at der ville være råbt vagt i gevær herfra, hvis der var uregelmæssigheder. Politikerne kunne desuden have spurgt os som overenskomstbærende organisation, om vi havde mange sager omkring uretmæssige afskedigelser eller andet i klyngen. For så ville jeg have svaret, at vi ikke har haft en eneste sag, vi har ført videre i afskedigelsesnævnet eller i retssystemet. Som det er nu, kan alle, der har noget i klemme på den ene eller anden måde, skrive hvad som helst på de sociale medier – og det gør de så også. Og de ledere, de tilsværter, kan ikke forsvare sig, for de har tavshedspligt,” siger Britt Petersen.
De sætter ledere i gabestok
Britt Petersen oplever, at politikerne via deres fremgangsmåde sætter en række navngivne ledere i gabestokken:
”Der bliver via spørgsmålene antydet ledelsessvigt, nepotisme, inkompetence og så videre. Det udstiller en gruppe navngivne ledere, som ikke kan og må forsvare sig. Det er en helt urimelig situation, hvor de pågældende politikere ikke på nogen måde er deres ansvar værdigt. Vi ved, at samtlige øvrige ledere i København følger med i sagen, og de giver udtryk for, at de føler sig utrygge, for de er bange for, at det er dem, det går ud over næste gang. Og det er ikke særligt klogt i en situation med udbredt pædagogmangel. Det bliver svært at rekruttere dygtige ledere og medarbejdere til byens daginstitutioner, hvis de frygter offentlig udskamning og ikke kan forvente beskyttelse fra de folkevalgte politikere,” siger Britt Petersen.
Fåmælte politikere
Knud Holt Nielsen, der startede hele sagen, er ret fåmælt, når man beder om kommentarer til hans rolle i forløbet.
Han siger, at han ikke var klar over, hvor omfangsrige hans begæringer om sagsindsigter var.
”Jeg trak dem tilbage, da det fik op for mig, hvor stort ressourcetræk det pålagde forvaltningen. Men jeg fastholder, at jeg som politiker har tilsynspligt, hvis jeg får henvendelser fra borgere eller medarbejdere,” siger Knud Holt Nielsen, som nu ikke vil kommentere indholdet af sagen yderligere, før den er behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget.
Konservative Helle Bonnesen henholder sig ligeledes til sin tilsynspligt, som hun mener gør, at hun skal reagere, når hun får borgerhenvendelser:
”Jeg har normalt kæmpe tillid til forvaltningen, men jeg synes, jeg skal reagere, når jeg får så mange forældrehenvendelser, som jeg har fået i denne sag,” siger Helle Bonnesen.
Jens-Kristian Lütken fra Venstre siger, at han er medforslagsstiller på forslaget om, at klyngen skal undersøges af Intern Revision, fordi han mener, at konfliktniveauet er så højt, at der er brug for, at en neutral opmand undersøger, hvad der er op og ned i sagen.
”Vi har brug for et oplyst grundlag at vurdere sagen på,” siger Jens-Kristian Lütken.
Niko Grünfeldt er ikke vendt tilbage på henvendelsen fra LFS inden redaktionens slutning.