Spørg LFS-monopolet
LFS Nyt har fået sin helt egen brevkasse: Spørg LFS-monopolet
Kan du tillade dig at være irriteret på din kollega, fordi hun tygger tyggegummi hele dagen? Er du træt af, at venner og bekendte altid vil have gode råd om deres børn, når I ses til rødvinsmiddage?
Du kan nu få LFS-monopolets kvalificerede bud på svar på de dilemmaer, du ikke kan finde svar på i en overenskomst, arbejdstidsaftale eller hos din tillidsrepræsentant.
Send dit spørgsmål til lfsnyt@lfs.dk, så vil panelet gøre sit bedste for at hjælpe dig.
PS: Du er selvfølgelig helt anonym.
Panelet
Emil Solvind, født 1982. Pædagogmedhjælper og FTR på Frederiksberg. Rådgiver ofte venner og bekendte… til tider endda med succes.
Majbritt Kronbøl, født 1963. Dagplejer og valgt områdeformand for dagplejen. Har en mening om det meste og putter ikke med den.
Kirsten Løth, født 1979. Pædagog og valgt områdeformand for almenområdet. Tænker, at der ikke er ret meget, man ikke kan løse ved at bruge ord – mange ord.
Lisbeth Waidtløw, født 1967. Socialpædagog og valgt områdeformand for specialområdet. Kan næsten altid se en sag fra flere sider – og det hjælper med kaffe undervejs.
Spørgsmål og svar
Det er akavet, når kollegaerne beder – hvad gør vi?
Jeg arbejder i en daginstitution, hvor en del af mine muslimske kollegaer beder i deres arbejdstid. Vi har aftalt, at det foregår i pauserne, og det bliver overholdt. Nu kommer dilemmaet. Vi har nogle gange forældre, der ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv, når der ligger personale og beder i det rum de (forældrene) bliver henvist til. Når vi har indkøringer af nye børn, sætter forældrene sig i et andet lokale med en kop kaffe. Vi har også haft besøg udefra, hvor det har skabt en lidt akavet situation, og vi har medarbejdere, der ikke bryder sig om at sidde og arbejde i samme rum, fordi de føler, at de forstyrrer dem, der beder. Alle lokaler i institutionen bliver benyttet og derfor har vi ikke et sted, hvor man kan bede i ro og for sig selv. Jeg vil gerne vise hensyn til mine kollegaer og skabe plads til forskellighed, men samtidig skaber det også lidt mærkelige og pinlige situationer. Hvad gør jeg?
Kærlig hilsen den anonyme pædagog
Kære anonyme pædagog.
Jeg synes som udgangspunkt, det lyder, som om du har en rummelig og anerkendende tilgang til dilemmaet. Når nogen oplever noget pinligt eller akavet, skyldes det ofte, at man er utryg eller uvidende omkring, hvad der foregår. Derfor er det en relevant problemstilling, som skal tages op. I skal få talt sammen om på arbejdspladsen, om andre oplever dette, og hvilke aftaler der kunne afhjælpe problemet. Mit bud er, at det vil afhjælpe meget af det akavede i forhold til kollegaerne, når I har talt sammen om det. Det er meget nemmere at være i, hvis I får talt om, hvad de, som beder, oplever som forstyrrende, og omvendt hvad de, som laver andet i rummet, oplever som forstyrrende eller begrænsende. Jeg tror, at dialog er den bedste måde at komme ud af dette dilemma. Det vil også gøre sig gældende for forældre og andre gæster. Det vil afhjælpe meget af mystikken og derved det akavede, hvis I er i stand til at sige: ”Du skal lige vide, at jeg har en kollega, der beder herinde, men det er helt OK, at du er der imens, det forstyrrer ikke ham/hende”. Præcis hvordan I vil formulere det, og hvilke aftaler der skal være i forhold til dilemmaet, skal I få aftalt internt. Det er dog essentielt, at I får det gjort, da jeg tror, at dialogen i sig selv vil afhjælpe utrygheden og nervøsiteten om emnet og derved de pinlige og mærkelige situationer. Som du selv siger, handler det om at vise hensyn, og det gælder begge veje. Derfor skal der både være plads til at bede, men også til at synes, at det ikke skal foregå i pauserummet, mens andre holder pause og har brug for at tale sammen. Jeg håber selvfølgelig, I finder en løsning, der kan tilfredsstille alle.
Emil Solvind
Kære anonyme pædagog.
Mit råd til dig er, at I tager emnet op på et personalemøde. Her vil I have mulighed for som en samlet personalegruppe at lave nogle aftaler, som alle kender og kan stå inde for.
Sørg for at kom godt rundt om de udfordringer, der har været, og sørg for at få drøftet om alle medarbejdere, inklusive de kollegaer, der beder, er OK med, at der arbejdes i rummet, mens der bedes. Og få drøftet, om det er OK med alle medarbejdere, inklusive de, der beder og ledelsen, at forældre og andre henvises til rummet, mens der bedes.
Tal om, hvori det mærkelige og pinlige ligger for at få ryddet eventuelle misforståelser og uvidenhed af vejen.
Aftal, at den person, der modtager forældre og andre besøgende, orienterer om, at I er en mangfoldig skare af medarbejdere, hvor nogle blandt andet beder i deres pause i det rum, de nu er henvist til, og forklar årsagen: at I ikke har så meget plads, og at de (besøgende) ikke er til gene for dem, der beder.
Hvis det fortsat føles pinligt for besøgende, eller for de personer der beder, har de ifølge Islam mulighed for at rykke på tidsrummet for bøn.
Majbritt Kronbøl