Harden gule T-shirt en bagside?
Forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen fik børnene på den politiske dagsorden op til folketingsvalget i juni 2019. Mange småbørnsforældrene er også begyndt at forholde sig til deres børns hverdag på en ny og mere kritisk måde. Det mærker man i dagtilbuddene, viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt de pædagogiske ledere i København.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj og Signe Rosa Skelbæk
Det skulle vise sig at blive et kæmpe skridt frem for alle børn i Danmark, da DR den 11. marts 2019 viste dokumentaren ’Hvem passer vores børn’. Udsendelsen viste den rå og realistiske daginstitutionshverdag med for få voksne til for mange børn, og titusindvis af forældre gik til tasterne og protesterede. Forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen var en realitet i løbet af få dage og resulterede i kæmpedemonstrationer, og i at børnene blev et hedt emne i valgkampen.
Det satte ekstra skub i bevægelsen, da TV2 senere på foråret sendte dokumentaren 'Daginstitutioner bag facaden', hvor en pædagog hemmeligt filmede kritisable forhold i to københavnske dagtilbud.
De fleste viser forståelse
LFS Nyt har spurgt de pædagogiske ledere i de kommunale institutioner i København, om forældrebevægelsen har haft betydning for forældresamarbejdet i deres institution.
Flertallet af de adspurgte pædagogiske ledere, 60 procent, har oplevet, at forældre på baggrund af forældrebevægelsen har udtrykt forståelse for arbejdsvilkårene i institutionen. Men som en leder skriver i kommentarfeltet i undersøgelsen:
”Det medfører desværre også, at forældrene har og udtrykker deres holdning til, hvordan vi skal organisere os og udnytte de ressourcer, der er. Det er en opgave, der tager tid på stuerne.”
TV-dokumentarer som 'Daginstitutioner bag facaden' har vakt stor bekymring hos de københavnske forældre. Hele 57 procent af de pædagogiske ledere siger, at man i institutionen har oplevet forældre, der er blevet bekymrede på baggrund af udsendelserne, og som har henvendt sig med spørgsmål om kvaliteten. Flere af de pædagogiske ledere, der har besvaret undersøgelsen, skriver samtidig i kommentarfeltet, at der har været tale om positive kontakter. En leder skriver:
”Forældrene udviser generelt stor eksplicit tillid og tilfredshed til både personale og ledelse. Flere forældre har efterfølgende henvendt sig til flere af mine personaler med rosende kommentarer om konkret fagligt arbejde og indsatser.”
Mistillidsfulde forældre
Der er dog også en gruppe af de pædagogiske ledere, der oplever en tendens til, at nogle forældre er blevet mindre tillidsfulde over for de pædagogiske medarbejdere og lederne. Ni procent af lederne oplever dette i høj grad, mens 12 procent oplever, at det forekommer.
Og når man spørger de pædagogiske ledere, om de oplever, at der er forældre, der stiller så mange kritiske spørgsmål til normeringer, arbejdstilrettelæggelse eller sygefravær, at det er blevet en belastning, møder man en lignende andel: Otte procent af de pædagogiske ledere svarer, at de i høj grad oplever denne belastning, mens ni procent oplever dette i en vis grad.
Det er en høj andel, mener Jan Hoby, som er næstformand i LFS.
”Det er ret voldsomt, at 17 procent af vores dagtilbud skal leve med, at forældrene går så langt og så kritisk ind i maskinrummet, at det er en daglig belastning,” siger Jan Hoby.
Vi kan takke de gule T-shirts
På trods af den andel, der oplever en daglig belastning, mener Jan Hoby stadig, at forældrebevægelsen har været utrolig vigtig.
”Den viser endnu engang, at man først får politikerne til at reagere, når der er en kritisk masse af borgere, der protesterer. Vi har meget at takke de gule T-shirts for, for de har sat småbørnenes hverdag på den politiske dagsorden,” siger Jan Hoby.
Jan Hoby erkender dog også, at børnefamiliernes nye opmærksomhed på dagtilbuddene har en pris.
”Politikerne har lovet minimumsnormeringer. Forældrene kan med god ret forvente, at de kan mærke forskel i dagligdagen. Men det kommer de ikke til, for pengene er ikke fulgt med. Og vi begynder at opleve en tendens til, at forældrene retter deres berettigede frustration mod den enkelte institution, især institutionsledelsen,” siger Jan Hoby.
Ledere bliver skydeskive
Formanden for LFS, Britt Petersen, siger, at svarene i undersøgelsen matcher de signaler, som LFS får fra tillidsrepræsentanter og pædagogiske ledere.
”Det opleves som en stor belastning, hvis man som medarbejder ofte bliver forhørt om antallet af syge, og når der bliver stillet kritiske spørgsmål til, hvordan man organiserer hverdagen. Den daglige samtale med forældrene skal handle om deres eget barn – ikke om driften af institutionen,” siger Britt Petersen.
Hun oplever også en ny tendens, hvor forældre retter deres frustrationer mod konkrete daginstitutionsledere.
”Forældrene er blevet mere bevidste, og det er ekstremt positivt. Det er også fuldt ud forståeligt, at de reagerer, når de oplever, at deres barns hverdag ikke lever op til det, de ønsker sig, eller som de burde kunne forvente. Men det bliver destruktivt, når de lader deres utilfredshed over rammevilkårene gå ud over dagtilbuddet i stedet for at stille krav til politikerne, som jo er dem, der kan ændre på vilkårene,” siger Britt Petersen.
Bagtalelse og trusler
LFS oplever en stigning i antallet af tilspidsede situationer omkring enkelte dagtilbud.
”Vi oplever tilfælde, hvor forældre bagtaler den pædagogiske leder over for medarbejderne, og hvor de opretter lukkede Facebookgrupper, hvor de deler information, der skal bringe lederen i miskredit. Vi har desværre set eksempler på, at der har været både tidligere og nuværende medarbejdere med til den slags. Vi har også oplevet, at man har truet ledere med at gå til medierne eller med hænge vedkommende ud på sociale medier. Det kan eksempelvis ske, hvis lederen har været nødt til at foretage nogle ledelsesmæssige dispositioner, hvor han eller hun ikke kan redegøre åbent for baggrunden på grund af tavshedspligt. Det virker lidt som om, at de pædagogiske ledere bliver skydeskive for utilfredsheden,” siger Britt Petersen, der er dybt bekymret for tendensen.
”Det kan ikke være rigtigt, at man som pædagogisk medarbejder i København, leder eller menig medarbejder, skal være bange for, hvornår det er ens tur til at komme i gabestokken – fx på de sociale medier,” siger Britt Petersen.
En gul ring om dagtilbuddene
Marie Blønd er talsperson i forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen. Hun understreger, at bevægelsen hele vejen igennem har dyrket den kultur, der hedder, at kritikken ikke går på personalet, men på de overordnede rammevilkår.
”Vi markerer netop nu årsdagen for bevægelsens start ved at slå en gul ring om institutionerne for igen at minde alle parter om, at vi bakker op om det pædagogiske personale” siger Marie Blønd.
Samtidig pointerer hun, at når forældre beder om indsigt i hverdagens normeringer, så er det tit i frustration over at skulle vise blind tillid ved at aflevere til alt for få hænder, uanset årsagen. Men det er også et tegn på engagement og et muligt vindue for samarbejde. Et samarbejde, der går begge veje, og som kræver gennemsigtighed.
”Jeg vil opfordre lederne til at være så åbne som muligt. Så må de smække en seddel op på væggen med dagens normeringer og sygefravær, hvis de oplever, at spørgsmålene belaster. Vi kan kun lægge pres på politikerne, hvis vi har indsigt i, hvordan virkeligheden forholder sig,” siger Marie Blønd.
Skil hverdag og politik
Julie Kyndesgaard er formand for Københavns Forældreorganisation, KFO, og hun synes også, det er fantastisk, at forældrebevægelsen har fået sat børnene på det politiske landkort.
”Forældrene er begyndt at interessere sig for deres børns institutionsliv. Det er ubetinget godt, for den interesse har været meget fraværende. Men det er ikke godt, hvis frustrationerne går ud over de pædagogiske medarbejdere i hverdagen,” siger Julie Kyndesgaard, der tænker, at den store udfordring nu er at skille hverdag og politik, mens der ventes på politisk handling.
”Det er ikke hensigtsmæssigt for nogen at diskutere normeringer og pædagogernes arbejdstilrettelæggelse i hente-bringe-situationen. Derfor er det helt centralt, at de demokratiske forældreorganer, som forældreråd og bestyrelser, styrkes i Københavns Kommune. De står for svagt i dag. Og så skal lederne også turde åbne op for en dialog med forældrene,” siger Julie Kyndesgaard.
Vigtigt at forældre reagerer
Jan Hoby er helt enig i, at forældrenes engagement er livsnerven i samarbejdet:
”Det er altid positivt, at forældre er dybt engageret i deres børns daginstitution. Og det er vigtigt, at forældre reagerer, når deres børn reagerer på forholdene. Børn er de første til at mærke, hvis rutiner, forudsigelighed og fravær af arbejdsfællesskab bliver erstattet af det modsatte,” siger Jan Hoby, som understreger, at der derfor skal kommunikeres gennemsigtigt, åbent og ærligt overfor forældrene.
”Men det er fortsat daginstitutionens opgave at organisere, tilrettelægge og strukturere en meningsfuld hverdag for børnene og sætte det bedste hold på stuer, afdelinger og institutioner. For her er det ledere og medarbejdere, der er hverdagens eksperter og ikke forældrene - uanset hvorvelmenende, de er,” siger Jan Hoby.
Gode råd til at passe på jer selv og hinanden
Lad være med at involvere forældre i interne problemer: Har du som medarbejder kritikpunkter på dine kolleger, på din leder eller på kvaliteten i jeres institution, har du både ret og pligt til at tage det op internt i institutionen. Dit ansættelsesforhold kan aldrig komme i fare, fordi du påtaler forhold, som strider mod jeres fælles kerneopgave. Er du i tvivl om, hvordan du får bragt svære emner op til overfladen, så tal med din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Det er til gengæld ikke konstruktivt at alliere dig med forældre og at betro dem din kritik af din leder eller dine kolleger. Dette vil skabe utryghed hos forældrene og splittelse i personalegruppen.
Vær åben om udfordringer: Alle dagtilbud kan få problemer med langtidssyge, personaleudskiftning og faglige udfordringer. Vær åben over for forældrene, så der ikke opstår utryghed og snak i krogene. Meddel fx åbent til forældrene, at ”vi har i øjeblikket langtidssygdom på Gul Stue, og vi har svært ved at rekruttere uddannet arbejdskraft. Vi forsøger at løse situationen på følgende måde …”.
Afgræns samtalerne i hente-bringe-situationerne: Det tager for meget tid fra børnene, hvis man dagligt skal redegøre for sygefravær, arbejdstilrettelæggelse etc. over for forældre i hente-bringe-situationerne. Forældre med dette behov bør henvises til ledelsen. Det kan være en god idé at melde klart ud til alle forældre, at I af ressourcehensyn har valgt, at samtaler i forbindelse med hente-bringe-situationer kun handler om forældrenes eget barn, og om hvordan dagen har været.
Sådan gjorde vi
LFS Nyt sendte spørgeskemaundersøgelsen til 275 pædagogiske ledere, som er medlemmer af LFS, og som dermed er ledere af kommunale daginstitutioner i Københavns Kommune.
Undersøgelsen blev sendt som et link til et elektronisk baseret spørgeskema, som kunne besvares anonymt.
108 ledere besvarede undersøgelsen, hvilket giver en besvarelsesprocent på 39.