Socialborgmester: Jeg bliver både glad og trist
Mia Nyegaard er socialborgmester i København og dermed Palle Minddals øverste arbejdsgiver. Og hun anerkender de udfordringer, som medarbejderne på bostederne står over for.
”Jeg bliver både glad og trist, når jeg hører en dygtig pædagog sige, at han bliver slidt af hele tiden at føle, at han burde gøre mere end det, han allerede gør. For jeg ser jo en dygtig og samvittighedsfuld medarbejder, som jeg er stolt af at have ansat i min forvaltning. Men det er pokkers trist, at vi som politikere ikke kan byde ham og de borgere, han arbejder med, nogle bedre forhold,” siger Mia Nyegaard.
Hun kan ikke love markante forbedringer i det budget for 2021, som Borgerrepræsentationen allerede er begyndt at se på. Men hun vil gerne love, at hun vil kæmpe for det.
”Landspolitisk er der behov for at se på en lempelse af serviceloftet, så vi kan budgettere mere langsigtet, og der er behov for at se på, om der er nogle områder, som burde undtages fra serviceloftet. Men det handler i min optik også om, at det sociale område er lidt af et stedbarn i den samlede økonomi i Københavns Kommune,” siger socialborgmesteren.
Vi har et efterslæb på ti år
Mia Nyegaard peger på den særlige struktur i København med syv selvstændige forvaltninger.
”Det har sine styrker, men det har bestemt også sine ulemper. Vi fordeler groft sagt pengene mellem forvaltningerne ud fra en fastlagt fordelingsnøgle, som ikke har taget højde for, at der er kommet flere socialt udsatte, flere underretninger og flere borgere med meget komplekse og dermed meget dyre problemstillinger. Derfor har Socialforvaltningen skullet smøre smørret tyndere og tyndere ud, samtidig med at vi skal bære de samme besparelser som de øvrige forvaltninger. Det var først i 2019, at vi fik Borgerrepræsentationen til at bakke op om, at handicapområdet skal demografireguleres, så vi får flere penge i takt med, at vi får flere handicappede borgere. Men vi har et efterslæb på ti år, fordi der er kommet flere udsatte borgere, uden at området er blevet kompenseret. Så demografireguleringen betyder i de første mange år bare, at vi i bedste fald kan bevare det samme ringe niveau, medmindre der er politisk vilje i Borgerrepræsentationen til at ville løfte det sociale område,” erkender socialborgmesteren.