Medlemsportræt:
Jeg var bange for at gøre noget halvt
”Jeg er vokset op i en familie, hvor mor var pædagog og far var lærer, så jeg har altid sagt, at det skulle jeg aldrig være. Da jeg flyttede til København og ikke kom ind på det studie, jeg søgte ind på, fik jeg job som pædagogmedhjælper. Her fandt jeg ud af, at både kolleger, forældre og børn gav klart udtryk for, at jeg var rigtig god til arbejdet. Jeg vidste godt, jeg havde god kontakt med børn, men den anerkendelse gjorde, at jeg valgte at søge ind på pædagogseminariet.”
”Jeg kom ind på Frøbel, og det var tre virkelig gode år. Jeg var så glad for at være studerende, der var et utrolig godt sammenhold og en god stemning. På trods af min store interesse for specialområdet, så valgte jeg, at jeg ville søge job indenfor normalområdet, fordi jeg syntes, det ville være rart at have fokus på, hvordan et barns normale udvikling er. Jeg tænkte, at den erfaring senere ville kunne bruges inden for specialområdet.”
”Jeg fik job i vuggestuen Villa Rose, som jeg blev overraskende glad for at være i. Der var en høj faglighed, og institutionen gennemgik en stor udvikling, mens jeg var der. Jeg havde oprindelig planlagt bare at være der et par år, men jeg endte med at være der i 10 år. Den faglighed, jeg oplevede der, har på mange måder været den røde tråd i hele mit arbejdsliv. Den konstante refleksion over, hvordan vi gør, og om vi kan gøre det bedre, den gør, at pædagogfaget er så spændende.”
”Jeg gav mig selv sparket til at søge videre, da jeg kom på barsel. Jeg syntes ikke, jeg ville arbejde med vuggestuebørn, mens jeg selv havde et. De ting, man giver til vuggestuebørnene på ens arbejde, det er de samme ting, jeg skulle hjem og give mit barn. Jeg var bange for, at jeg ville være for drænet, når jeg kom hjem. Og jeg kan ikke gøre noget halvt. Der er nogen, der kan finde ud af at balancere, men det var jeg ikke sikker på, at jeg kunne. Så det blev anledningen til, at jeg søgte videre til specialområdet.”
”Jeg syntes ikke, det var nemt at få job indenfor specialområdet. Jeg blev i stedet tilknyttet et vikarbureau og var vikar på et bosted for autister og udviklingshæmmede i tre måneder. På grund af arbejdstiderne var jeg mest interesseret i dagtilbud frem for bosteder, men det blev min måde at komme ind på området, og så kunne jeg tilføje den erfaring til mit cv.”
”Til samtalen sad en pædagog, der også havde arbejdet i Villa Rose. Hun sagde til mig, at hvis man har arbejder dér i 10 år, så kan man finde ud af noget. Så egentlig var det min erfaring fra vuggestuen, der fik mig til samtale på det bo- og aktivitetstilbud, som jeg er ansat i nu. Borgerne er lige så forskellige som du og jeg, alle med nedsat funktionsevne. De kræver enormt meget omsorg, nærvær og støtte. Men de giver også enormt meget kærlighed igen.”
”Jeg er på vej til den rigtige hylde. Jeg kunne godt tænke mig at tage en seksualvejlederuddannelse. Der er for lidt fokus på seksualitet, og vi taler for lidt om, hvordan vi skal håndtere seksualiteten hos borgere indenfor specialområdet. Hvorfor kan onani fx ikke være en aktivitet? Det er jo nærvær og omsorg for de mennesker at anerkende, at de har behov. Mange vil nok være nervøse over det, men vi skal turde sige ’Ja, han ligger og onanerer, så vi lukker lige døren og giver ham privatliv’. Men det kræver, at vi tør tale om det.”
”Struktur har fyldt meget i mit arbejdsliv. Mange steder er det enormt udskældt, men jeg har både indenfor vuggestue og specialområdet oplevet, at strukturen gør, at vi ikke er så famlende, og at den giver mere tid. Det planlagte sikrer, at vi kan være til stede, være nærværende, og at vi ikke hele tiden skal tænke to skridt frem.”
Hvem: Ida Frich Kilde
Arbejdssted: Musvågevej, bo- og dagtilbud
Alder: 37 år
Bonusinfo: Søgte oprindeligt ind på en maduddannelse, som hun (heldigvis) ikke kom ind på. Er mor til Sigurd på tre, som hun har fået med en ven fra seminaret. Bor sammen med sin kæreste i Nordvest – lige over for Sigurds far.