Leder
Socialområdet har brug for en værdighedsrevolution
Af Jan Hoby, næstformand i LFS
Psykiatrien, socialpsykiatrien, handicapområdet, ja alle områder og afkroge, der handler om udsatte borgere i alle aldre, er presset i bund. I 2019 var der fejl i omkring hver anden af de påklagede afgørelser på handicapområdet.
Patienter oplever sig tingsliggjort, pårørende føler sig magtesløse og modarbejdet, og medarbejdere og ledere sætter deres liv og lemmer på spil. Det er ikke ukendt viden. Det er veldokumenteret i alle ender og kanter. Men der findes ikke et eneste område af den danske velfærdsstat, hvor politikere accepterer så mange fejl, forråelse, brandslukning og økonomisk underfinansiering, der gør borgere, patienter og medarbejdere syge. Uanset om hensigten er en anden fra politikernes side.
Det er ikke fordi, politikerne er onde mennesker. Men vi har indrettet vores samfund og dermed vores socialpolitik, så det er underlagt konkurrencestatens nytteoptik. Så mennesker, som ikke skaber merværdi og har en nytteeffekt, er reduceret til en uproduktiv merudgift, der belaster samfundets mulighed for vækst, rigdom og profit.
Kommunerne fik med kommunalreformen i 2007 det fulde myndighedsansvar for handicapområdet. Man kan pege fingre ad alle deres fejl i afgørelser på fx. børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet, og man kan kræve, at staten overtager ansvaret. Men det vil ikke ændre noget, medmindre vi grundlæggende gør op med underfinansieringen af hele området og med den New Public Management tilgang, som har præget socialpolitikken i de seneste 30 år.
Det er ikke nok med velmenende ord fra social- og indenrigsminister Astrid Krag. Vi skal som samfund beslutte, om vi vil fortsætte ad den samme vej, som har ødelagt livskvaliteten for tusindvis af borgere, deres familier og de offentligt ansatte, som kæmper en desperat kamp for skabe mening for mennesker med handicap, mens der laves nedskæringer år ud og år ind.
Det er på tide, at værdigheden kommer tilbage i dansk socialpolitik. Det kræver, at tidens skueværdier, der i statsministerens skåltaler hylder Danmark som et lille land med stor retfærdighed, bliver erstattet af reelle værdier, der ser på alle mennesker med handicap og psykisk sårbarhed som ligeværdige medborgere.
Det kræver politisk vilje. Det kræver rigtig mange penge i genopretning og udvikling af psykiatrien, socialpsykiatrien og handicapområdet. Det siges ofte, at det ikke altid kun er milliarder af kroner og flere ressourcer, der løser alle problemerne. Men i dette tilfælde er det selve forudsætningen for at løse problemerne.
Det kommer ikke af sig selv. Det kommer kun, hvis vi er mange nok, der står skulder ved skulder og går på gader og stræder i alle afkroge af landet, som vi har set med forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen og klimabevægelsen, som gennem fællesskabets styrke og kollektiv handling har skabt politisk forvandling. Hvis der skal ske et paradigmeskift i dansk socialpolitik, så kræver det, at socialfaglige medarbejdere, pårørende og de sociale bevægelser som #EnMillionStemmer og #VærdigPsykiatri får skabt en bevægelse fra bunden og op.
I 2021 vil LFS sammen med vores medlemmer tage initiativ til, at årtiers frustration, afmagt og apati skal vendes til håb, visioner og kampgejst for alle mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og de titusindvis af dedikerede medarbejdere og ledere.