Med pædagog Danielle Chrilles Christiansen på job i Krible-Krable
Vi vil skabe kvalitet til kvarterets børn
Krible-Krable, som ligger i Sigynsgade i et af de mest udsatte boligområder på Nørrebro, var tidligere udfordret på både kvalitet og arbejdsmiljø. I dag er institutionen genoprettet og har gode tilsynsrapporter og en mere blandet børnegruppe. Men ambitionen er først og fremmest at være en højkvalitetsinstitution for børn fra lokalområdet.
7.00
”Det er de sejeste gummistøvler, jeg nogensinde har set.”
Klokken er lige blevet 7.00, og Danielle Chrilles Christiansen er mødt ind i åbnevagten i den integrerede institution Krible-Krable, som ligger i Sigynsgade på Nørrebro. Det er helt usædvanligt, at der er så få børn fra morgenstunden, så der er ekstra god tid til at hygge om de børn, der er mødt tidligt ind. Der er også god tid til at beundre, da Musa stolt kommer og fremviser nye superseje gummistøvler med haj-ansigt på og nyt regntøj.
Krible-Krable er en af de københavnerinstitutioner, der har gennemgået en stor forvandling. Institutionen var frem til 2015 udfordret på både kvalitet og arbejdsmiljø og modtog næsten udelukkende tosprogede børn. Der blev i årene 2015 og 2016 sat ind med Turn-around indsats, og det medførte stor personaleudskiftning og en højere andel uddannede pædagoger. I dag har Krible-Krable gode tilsynsrapporter og en mere blandet børnegruppe.
”Vores vigtigste mål er at være en højkvalitetsinstitution for de børn, der naturligt hører til i lokalområdet,” siger Danielle Chrilles Christiansen, der begyndte i Krible-Krable som pædagogmedhjælper, og som er vendt tilbage som færdiguddannet pædagog.
”Jeg har valgt det meget aktivt til. Det er min store interesse at arbejde med de tosprogede børn og børn i udsatte positioner.”
8.00
”Sig mig, lavede I ballade i går, da jeg var gået?”
Der sprittes. Alle børn ved lige præcis, hvor spritdispenseren er, og de gnider rutineret hænderne, inden de går i gang med legetøjet. Danielle Chrilles Christiansen er rykket fra alrummet ind på stuen, og det ene barn efter det andet bliver afleveret på legepladsen og bliver modtaget i stuens yderdør.
”Det fungerer virkelig godt; det giver en helt anden ro, at der ikke er så mange forældre inde i institutionen. Der er selvfølgelig altid mulighed for at aftale en snak, hvis der er andet og mere, end man lige kan aftale i døråbningen. Men vi vil helt klart prøve at finde en mellemløsning, når det ikke længere er covid19, der styrer,” siger Danielle Chrilles Christiansen.
Hun har også en lille snak med de store piger på stuen; hun har nemlig hørt, at de var lidt ustyrlige, efter hun forlod institutionen dagen før.
9.00
”Hvem tager lukkevagten?”
Der er morgenmøde, og der er et puslespil, der skal lægges. Der er nemlig både sygdom blandt medarbejderne og indkøringsbørn i vuggestuen, så der skal flyttes lidt rundt på personalet – og findes en ny lukkevagt.
20 minutter efter er der samling på stuen. Tavlen med dagens aktiviteter findes frem, og børnene tæller hinanden på skift. En gruppe af de store børn skal på Zoologisk Museum, så der er også et enkelt barn, der skal trøstes i sin sorg. Hun er nemlig ikke en af de heldige, der har fået udleveret en hjemmelavet grøn billet, der er adgangstegn til den eftertragtede tur.
Der er flere ressourcer på stuen end normalt. Louise Severinsen er lærer og skal være i Krible-Krable frem til foråret, fordi hun skal stå for et turbo-sprogforløb med de kommende skolebørn. Hun udgør i dag et ekstra sæt hænder, så det er muligt at tage afsted.
9.45
”Nej, du er for lille til GTA”
Zoologisk Museum ligger i gåafstand, og der sludres hyggeligt på vejen. En dreng fortæller om, hvordan tingene går derhjemme – og at han spiller playstationspil. Hun spørger straks, om han spiller GTA igen.
”Jamen, din mor og jeg har snakket om, at du er for lille til det. Kan du huske, hvad aldersgrænsen er?
Drengen fniser: ”18 år?”
Danielle Chrilles Christiansen spørger, om mor ikke havde lagt det væk?
”Jo op på køleskabet”
”Og så fandt du det?”
Det må drengen indrømme, og Danielle Chrilles Christiansen konkluderer, at hun må have en snak med mor. Drengen ser ikke specielt ærgerlig ud.
”Vi har en del børn, hvor vi er tæt inde over familierne, og det er der tryghed i – også for børnene,” fortæller Danielle Chrilles Christiansen.
10.15
”Nogle ting må man røre!”
Børnene kender museet, og de fleste har været har været der før med børnehaven. Men Danielle Chrilles Christiansen samler flokken før indgangen og beder alle om at være stille:
”Der er nogle ting, man må røre, og der er nogle ting, man ikke må røre! Så I skal spørge, før I rører ved noget! Er der nogen, der kan huske, hvor langt væk man må gå?
Syv børnestemmer svarer på én gang, at man skal blive sammen med de andre, og at man altid skal kunne se en voksen.
Da jakker og støvler er sat i garderoben, går den vilde jagt op af tapperne. Eigil har så travlt, at det ender med et fald og en stødt finger.
”Jeg skal lige se, om fingeren stadig sidder fast,” siger Danielle Chrilles Christiansen. Det hjælper, og Eigil falder til ro.
11.00
”Er den levende?”
Koncepterne ’død’ og ’udstoppet’ er svære at forstå, når man stadig er børnehavebarn.
Så spørgsmålet ”Er den levende” lyder mange gange i løbet af besøget, mens der kigges på hvalfostre og udstoppede dyr. Der kigges og røres og gyses. Danielle Chrilles Christiansen og Louise Severinsen må flere gange søge hjælp på plancherne på væggen, når ivrige børn kræver svar på, hvad der er inde i den udstoppede isbjørn, hvad dinosaurussen spiste, da den var levende.
12.00
Mayo eller smør
Frokosten må indtages i det fri, fordi museets frokoststue er lukket på grund af covid19. Danielle Chrilles Christiansen sætter ord på alt, hvad hun gør – og beder børnene formulere, om de vil have mayonnaise eller smør, æg eller spegepølse:
”Det sidder virkelig dybt, at sprogarbejdet skal være med i alt, hvad vi gør. Jeg tænker ikke engang over det. Jeg skal faktisk gøre mig umage for ikke at fortsætte i fritiden og over for mine venner,” griner hun.
På hjemvejen skal ’tornadogyngen’ besøges igen – som på udvejen. Og denne gang tør Zeinab gynge med for første gang; tydeligvis en stor sejr og en stor overvindelse, som de andre børn registrerer og anerkender.
13.00
Verdens stærkeste pige
De sidste meter hjem til Krible-Krable føles lange for nogle af de små ben, og nogle af børnene pjatter mere, end de går. Hjemme i institutionen passer det godt med afslapningstime med højtlæsning.
Yogamåtterne har faste pladser, for Danielle Chrilles Christiansen ved, hvilke børn der kan falde til ro selv, og hvilke børn der kan have brug for en hånd på kroppen for at falde til ro og samle sig om historien.
Dagens kapitel handler om Pippi Langstrømpe, der går i butikker med Annika og Tommy.
”Vi arbejder meget på at give vores børn nogle fælles referencer. De kender Pippi Langstrømpe, Jakob Martin Strids univers og en række andre børneklassikere,” fortæller Danielle Chrilles Christiansen.
Der bliver langsomt roligt, og enkelte børn slapper så meget af, at de glider ind i søvnen.
Da kapitlet er slut, lister Danielle Chrilles Christiansen lige så stille ud af rummet og overlader børnegruppen til en kollega. Arbejdsdagen er slut.