Coronahygiejne kan begrænse al slags smitte
Pædagogisk personale er de seneste måneder blevet hygiejneeksperter, der har sat sig ind i de mange og skiftende hygiejneregler for at begrænse Coronasmitte. Men ser man bort fra Corona, så er der også mening bag de nye vaner, hvis man vil begrænse smitten af andre sygdomme. Det kan komme både børn og ansattes sygehistorik til gode.
Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk
Håndvask, afspritning, desinficering af overflader, udendørs aktiviteter, vask af legetøj og god afstand.
Det pædagogiske personale kender efterhånden sundhedsstyrelsens regler og retningslinjer for begrænsning af smitte ind og ud. Men ser man bort fra Coronapandemien, så er der alligevel god grund til, at især pædagogisk personale holder fast i nogle af hygiejnevanerne. Gode vaner og rutiner kan nemlig begrænse alt fra colibakterier til almindelige efterårsinfluenzaer.
”Det bedste ville faktisk være, hvis vi kunne fortsætte niveauet fra Coronaepidemien både i forhold til rengøring og afspritning hen til næste år,” siger hygiejneekspert og lektor, Michael René, der dog anerkender, at det kræver en del af personalet.
Rigtig mange bakterier og sygdomme trives nemlig fantastisk i daginstitutioner, hvis man ikke er opmærksom på en række rutiner og får skabt nogle gode vaner. Det drejer sig både om forkølelser, influenzaer, colibakterier og andre vira, der smitter ved dårlig hygiejne eller tæt kontakt med den smittede.
Fokus på de gode vaner
Skal man se positivt på det, så har forårets pandemi fået banket et par gode hygiejnevaner godt og grundigt ind i mange danskeres hverdag. Og de vaner bør man holde fast i, mener Michael René.
”Jeg er også ret sikker på, at mange børn har fået lært nogle rigtig gode vaner med at vaske hænder, som der ikke nødvendigvis ville have været lige så stort fokus på,” siger han og uddyber, at der især er nogle af vanerne, der er særlig vigtige:
”Da jeg havde barn i daginstitution, så legede de tit i store grupper, og jeg formoder, man nu har forsøgt at holde afstand og opdele i mindre grupper. Man kan godt diskutere, om det ikke giver mening at tage de regler med sig. Vi skal ikke være fanatiske, og mange af forholdsreglerne koster på den sociale konto. Men kan man få det til at fungere med mindre grupper, så er det helt klart noget, der hypotetisk kan begrænse mange slags smitsomme sygdomme,” siger han.
Vaske, vaske, vaske…
Et andet godt råd er at benytte sprit eller håndvask mange gange i løbet af dagen i institutionen, og det er også et af de råd, der kan være med til at begrænse mange sygdomme.
”Det er vigtigt fortsat at vaske sine hænder, inden man spiser. I forhold til rådet om at vaske hænder hver gang man har haft kontakt med urene overflader, er det jo svært for børn, der leger udenfor og har gang i mange ting. Det kan i stedet give mening at blive ved med at vaske hænder, hver gang man skal i kontakt med andre mennesker. Det kan være ved aflevering og afhentning af børnene, så eventuel smitte hjemmefra eller fra institutionen begrænses,” siger Michael René, og fortsætter:
”Hvis man vil være særligt påpasselig, så giver det faktisk også god mening at vaske børnenes hænder, når man skifter fra at være inde til ude og omvendt, da der er forskellige bakterier i de forskellige områder. Det gør man sikkert i mange institutioner allerede, og det er der god grund til at fortsætte med.”
Pas på spritten
Men de mange håndvaske eller brug af sprit på hænderne skal ikke ske uden omtanke. For tæt på hvert andet barn i 0. til 5. klasse oplevede tegn på håndeksem, efter skolerne åbnede 15. april. Det viste en undersøgelse blandt forældre til børn i indskolingen i hele landet, som blev foretaget af Herlev og Gentofte Hospital, og som TV 2 er i besiddelse af.
Michael René anbefaler, at man husker børn og forældre på at benytte en håndcreme til børnenes hænder, især om aftenen, så cremen kan trænge ind, og at man i øvrigt holder øje med børnenes hud.
”Solcreme fungerer også fugtende som håndcreme, så i sommermånederne, hvor man jo også bør begrænse smitten af almindelige sygdomme, kan man sikkert skrue lidt ned for håndcremen – modsat i efteråret og vinteren, hvor man bør skrue op for håndcremen, da man ikke bruger solcreme mere,” siger han.
Legetøjet er en synder
Der er desværre også god grund til at fortsætte med den grundige vask, når det kommer til legetøjet, mener Michael René.
”Legetøj bærer på mange bakterier og er meget urene, men ser vi bort fra Corona, så er det vigtigste, at man har en sund, struktureret tilgang. Det er klart, at har man udbrud af sygdom i institutionen, så er det et effektivt middel at vaske alt legetøjet. Hvis man vil op på et forebyggende niveau, så handler det om, hvor mange børn der benytter legetøjet. En tommelfingerregel kan hedde, at man vasker legetøjet hver 14. dag. Men det afhænger af, hvor meget snavs og ikke mindst hvor mange mikroorganismer, der er på legetøjet, som ønskes fjernet,” siger han.
Til gengæld vil Michael René gerne aflive myten om, at det er nødvendigt med daglig vask af de små børns sengetøj.
”Der har tidligere været udsendt regler om, at sengetøj i daginstitutioner og dagpleje skulle vaskes dagligt. Det giver ikke mening, fordi de fleste sygdomme smitter ved direkte berøring, og det dermed er ret usandsynligt, at andre skulle blive smittet af, at der findes bakterier eller vira ved et barns sengetøj. Så her bør man fastholde de gode vaner og vaske sengetøjet, som man plejer.”
Efterårets eksperiment
Selvom mange af de vaner, vi fik tillagt os i foråret, er gode, er det også et spørgsmål om ressourcer, der afgør, om det bliver muligt for institutionerne at opretholde det høje niveau. Når de ekstra hænder, der blev tilført til at nå at vaske legetøj og rengøre, udfases, må tiden vise, om der bliver tid og overskud til at vaske legetøj og opdele børnene i mindre grupper.
”Det helt optimale ville være, hvis man i efteråret og vinteren forsøger at holde fast ved så mange af forholdsreglerne som muligt, så vi kan se, om man i institutionerne generelt vil opleve færre sygdomsudbrud og mindre fravær hos børn og ansatte. Herefter må man se på, om man kan gøre nogle af forholdsreglerne mere faste, og det vil naturligvis kræve, at der følger ressourcer med til fx rengøringen, så tiden ikke går fra børnene,” siger Michael René.
”Jeg vil opfordre til, at institutionerne selv forsøger sig med det eksperiment. Både for at holde flest mulige sygdomme for døren, men også fordi vi ikke har så meget erfaring med at begrænse sygefraværet systematisk ved hygiejneforholdsregler, udover når det kommer til Corona. Men evaluer de gode erfaringer, og vurder, om enkelte eller flere bør fastholdes fremadrettet efter Corona.”
Det nytter:
- Håndvask og god hygiejne, især inden måltider
- Syge børn sendes hjem ved mindste symptom, og forældre holder snottede/småsløje børn hjemme, til de er helt symptomfrie
- Inddrag børnene i, hvorfor hygiejne er vigtig, og hvordan de gør det korrekt
- Tal mere om toilethygiejnen – også med forældrene
- Rengøring af toiletter (især på skoler) skal opprioriteres, så børnene ser, hvordan et hygiejnisk toilet ser ud, og selv ønsker at bruge det
- Personale bliver hjemme ved få symptomer på forkølelse
Det kan I lægge bag jer:
- Daglig vask af sengetøj
- Daglig vask af legetøj
Kilde: Anders Miki Bojesen, Rådet for Bedre Hygiejne
”Vi skal som voksne blive bedre til at prioritere en dag eller to hjemme, når vores børn eller vi selv er sløje. ”Helteadfærden” skal ses i et nyt lys, da den får halvsyge til at blive helsyge, og da den trækker kollegaerne med i faldet, så alt i alt en rigtig skidt forretning.”
- Anders Miki Bojesen, Rådet for Bedre Hygiejne
Råd til dagligdagen i institutionen
- Placér en håndcreme ved hver vask, så både børn og voksne husker at bruge den.
- Tjek jeres håndsprit. Statens Seruminstitut anbefaler 7085% alkohol, for at den er virksom mod smitte. Jo højere procent af alkohol, så hårdere mod huden, siger en tommelfingerregel.
- Gå efter en gelhåndsprit, da denne er lettere at fordele og dermed sikrer, at begge hænder bliver ordentligt afsprittet.
Smitte og medicinforbrug styrtdykker
Under forårets Coronaepidemi måtte danskerne lære nye hygiejne- og forholdsregler, og meget tyder på, at de selvsamme retningslinjer nytter – og ikke kun forhold til at bekæmpe og begrænse Coronasmitte.
Forbruget af antibiotika til de mindste børn faldt med 70 procent under nedlukningen af landets daginstitutioner i foråret, viser en analyse fra Sundhedsdatastyrelsen. Og selv om børnene er tilbage i deres vuggestuer og børnehaver, er antallet af penicillinkrævende luftvejsinfektioner, halsbetændelser og lignende ikke steget igen.
Sundhedsdatastyrelsen har registreret antallet af indløste recepter på antibiotika for de 0-4-årige i perioden januar til og med maj fra 2018 til 2020. I april og maj 2020 faldt forbruget af antibiotika til de mindste børn med 70 procent i forhold til året før, mens forbruget for marts 2020, altså op til coronanedlukningen, kun var 26 procent lavere end i 2019.
Statistikken har tidligere vist et lavere forbrug af antibiotika, lige efter at børnene har været væk fra institutionen, fx i forbindelse med jule-, vinter- og påskeferie.
Ifølge Ugeskrift for Læger har Statens Serum Institut siden 12. marts også registreret færre tilfælde af influenza, kighoste og meningokokmeningitis. I uge 11 blev der registreret 884 nye smittede med influenza i Danmark. Det var den uge, landet lukkede ned. Ugen efter var tallet 234 – et fald på 70 procent. I begge uger blev der taget 4000 prøver, skriver Ugeskrift for Læger.
En opgørelse fra FOA viser desuden, at sygefraværet i landets hjemmeplejer og på plejecentre er faldet markant.
Kilder: Sundhedsdatastyrelsen, Politiken og FOA