Et traume kan sætte hele barndommen i stå

Vold, overfald, grov mobning, utryghed på grund af en psykisk syg eller misbrugende forælder. Uanset årsagen til traumet, påvirker det alle dele af barnets liv. For barnet kan opleve verden som et så utrygt sted, at der ikke er kræfter til normal udvikling. I Københavns Kommune sætter man nu mere systematisk ind for at hjælpe traumatiserede børn.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

Når et barn oplever et traume, kan verden blive til et farligt og uforudsigeligt sted, hvor barnet hele tiden er på overarbejde, fordi hjernen er i alarmberedskab.

Det gælder, uanset om det er Anders på fire år, som har været udsat for vold af sine forældre, Anton på 12 som er blevet mobbet så groft, at han ikke længere tør gå i skole, Ahmed hvis forældre er flygtet fra krig, eller Anna på 14 som er blevet seksuelt krænket af to ældre drenge.

Sarah Øst Jensen, pædagog og traumeuddannet familiebehandler, understreger, at børn ikke nødvendigvis bliver traumatiserede af voldsomme begivenheder. Det afhænger af det enkelte barn og af de beskyttelsesfaktorer, der er omkring barnet.

”Men hvis der sker noget voldsomt i et barns liv, skal situationen først og fremmest stabiliseres, og barnet skal opleve tryghed. Der skal ske en ’opbygning’ af barnets selv, før man begynder at tale om alt det svære," siger Sarah Øst Jensen.

Vigtig tidlig hjælp

Sarah Øst Jensen pointerer dog, at tidlig hjælp er vigtig.

”Behandlingen skal i gang relativt hurtigt, så triggere, det vil sige eksempelvis steder, mennesker, lyde, lugte, tanker, som minder barnet om traumet, ikke når at sætte sig fast. Barndomstraumer påvirker hele barnets liv og gør, at barnet ikke har overskud til at udvikle sig, lege og lære. Derfor skal barnet hjælpes tilbage til sin normaludvikling,” siger Sarah Øst Jensen.

Hun arbejder i Familiehuset, BBU Brønshøj-Husum-Vanløse, og hun er del af den traumefokuserede indsats, som er blevet et fast tilbud i alle Københavns Kommunes Familiehuse. Det er sket på baggrund af et forsøgsprojekt, der i første omgang blev finansieret af fondsmidler fra blandt andet Den A.P. Møllerske Støttefond og Egmont Fonden, som fortsat er medfinansierende frem til 2022. Projektet har vist så gode resultater, at arbejdet fortsætter. Alle familiebehandlere har fået en introduktion til traumebehandling, og Københavns Kommune efteruddanner traumekonsulenter i alle familiehuse.

Føler for meget eller for lidt

”Børn kan reagere på traumer med alt fra skolevægring til udadreagerende adfærd eller indlæringsproblemer. Så hvis man ikke tager fat om traumatiseringen, kan andre gode indsatser være forgæves,” siger Sarah Øst Jensen.

Barndomstraumer handler ikke kun om at have oplevet krig eller voldsomme ulykker. Medarbejderne i den traumefokuserede indsats møder også børn, som har været udsat for vold i hjemmet, og børn, som er vokset op med forældre, der er uforudsigelige på grund af psykisk sygdom eller misbrug, og børn der har været udsat for grov mobning eller overfald.

”Et traumatiseret barn kan føle alt for meget eller alt for lidt. Barnet reagerer på triggere med kamp eller flugt eller ved at ”fryse” og blive helt passivt. Hvis et traumatiseret barn ikke får hjælp, er der stor risiko for, at traumet sætter sig fast og forhindrer en normal udvikling,” siger Sarah Øst Jensen, der peger på senfølger som stress, depression, dårligt helbred – og risiko for gentagelse af usunde handlemønstre med aggressiv og grænseoverskridende adfærd over for sig selv eller andre.

En tværfaglig indsats

Sarah Øst Jensen arbejder terapeutisk med de traumatiserede børn, og indsatsen afhænger helt af barnets behov.

”Er det en fireårig, kan det være, vi skal lege sammen – er det en 14-årig skal vi måske snarere tale sammen. Men det karakteristiske er, at vi ikke bare ser isoleret på barnet. Vi arbejder også med familien, og vi inddrager de fagpersoner, der er brug for. Det kan være alt fra socialrådgivere, til pædagogerne i børnehaven til en støtteperson i hjemmet,” siger Sarah Øst Jensen, som fortæller, at det nye og afgørende i indsatsen i virkeligheden er systematikken:

”Det er del af projektet, at de sagsbehandlere, der får underretninger ind om et barn, udfylder et spørgeskema, der kan være med til at pege på, om et barn er traumatiseret. Det betyder, at langt flere traumatiserede børn bliver opfanget og dermed får den relevante hjælp, så man fokuserer på traumet og ikke kommer til at behandle isoleret på symptomer som skolevægring, angst og så videre.”

Målgruppen

Da første evaluering af projektet forelå i foråret 2020, havde 302 børn i Københavns kommune og 45 børn fra Gladsaxe kommune modtaget behandling. Fælles for børnene var, at de kom med komplekse problemer og i snit havde modtaget tre foranstaltninger gennem de seneste fem til seks år. Børnene havde udvist en række symptomer på traumer og havde tre til fire voldsomme oplevelser med sig, herunder eksempelvis omsorgssvigt på grund af misbrug eller sygdom hos forældre, vold og psykisk vold.

Sarah Øst Jensen er uddannet pædagog og tog efterfølgende en kandidat i pædagogisk psykologi. Hun tilbragte det tredje og dele af fjerde semester af uddannelsen på Barbados, hvor hun fattede særlig interesse for behandling af traumer, som hun siden har efteruddannet sig yderligere inden for.

Barndomstraumer påvirker hele barnets liv og gør, at barnet ikke har overskud til at udvikle sig, lege og lære.

Børn kan reagere på traumer med alt fra skolevægring til udadreagerende adfærd eller indlæringsproblemer. Så hvis man ikke tager fat om traumatiseringen, kan andre gode indsatser være forgæves.

Et traumatiseret barn kan føle alt for meget eller alt for lidt. Barnet reagerer på triggere med kamp eller flugt eller ved at ”fryse” og blive helt passivt.