Af THOMAS DAVIDSEN

Computeren som pædagogisk redskab

Computeren kan lukke nogle unge op, som pædagoger har svært ved at komme i kontakt med ad andre veje.

Danmark er et af de lande i verden, hvor befolkningen i almindelighed har mest direkte adgang til internettet. Langt de fleste er koblet op derhjemme, og resten har mulighed for at surfe på biblioteker og uddannelsesinstitutioner.

Man skulle derfor mene, at danske børn i dag vokser op i et samfund, hvor der er lige adgang til nettet, og at begrebet »digital divide« – det fænomen, at den digitaliserede verden ikke skaber mindre ulighed, men tværtimod mere, fordi nogle har mere adgang end andre – ikke har nogen relevans for unge mennesker i Danmark.
Men det har det, siger forsker på Learning Lab Denmark, Lisbeth Frølunde.

»Selv om man har adgang til en computer, så er det ikke sikkert, at man lærer at begå sig på den. Kvaliteten af det, mange børn laver, når de f.eks. spiller spil, er ikke skabende.

At en 14-årig dreng sidder og spiller computerspil dagen lang, stiller ham ikke nødvendigvis bedre i forhold til omverden. Det gør det derimod, hvis han lærer at skabe noget nyt, at udtrykke sine egne idéer og formgive noget på en computer.«

Lisbeth Frølunde har i to år under Learning Lab Denmark arbejdet på at etablere det amerikansk inspirerede ungdomskoncept Computer Clubhouse i Danmark i samarbejde med blandt andet kommuner, amter og foreninger.

Sociale aspekter
Der eksisterer i dag mere end 70 Computer Clubhouses på verdensplan, og yderligere 30 er under oprettelse. De har til formål at tilbyde unge mellem 12 og 18 år et kreativt stimulerende miljø efter skoletid, hvor de kan lege, lære og skabe med computerbaseret teknologi. Målet er, at de unge tilegner sig sociale, kreative og æstetiske kompetencer i et videnssamfund, hvor læring, know how og kommunikation er centrale aspekter for deres personlige succes.

»Nogle af de unge, der er i risiko for at blive marginaliserede, rødderne, de skoletrætte, nogle af andengenerationsind-vandrerne og piger der ellers ikke ville anvende IT, har brug for at omgive sig med mennesker, der er interesserede i det de laver og støtter deres opfindsomhed. Ellers kommer de ikke i gang på computeren. At få disse grupper til at være kreative på computeren er et mål med Computer Clubhouse«, siger Lisbeth Frølunde.

Men projektet har også sociale aspekter
»Disse unge har brug for at deltage i det fællesskab, som ofte opstår i et kreativt miljø. Når man tænker på børn og computere, har mange et billede af en stakkels dreng, der sidder og spiller voldelige spil dagen lang. Man glemmer at computeren kan være en meget social ting. Selv om der er 10 computere til rådighed, så sidder børn ofte klumpet sammen om en eller to«, fortæller hun.

De oversete indadvendte
Kennet Agernem er leder af det første Computer Clubhouse i Danmark, som er åbnet i Viborg. Han har arbejdet med unge og computere de sidste 10 år, og det er hans erfaring, at computeren kan lukke nogle unge op, som pædagoger har svært ved at komme i kontakt med ad andre veje.

»Panelluskere og vægkravlere«: de har haft mange kasketter på, men computeren kan være et fantastisk middel til at nå dem, der er uden for normal pædagogisk rækkevidde.

Jeg har oplevet mange gange hvordan rimelig uheldige drenge, som ikke hører til i nogle grupper, formår at lave så fantastiske ting på computeren, at nogle af de andre drenge får øjnene op for dem. Hvordan gjorde du det?«, fortæller han.

»Det er langt fra altid de ressourcestærke, der kan noget på en computer. Ofte er det nogle af dem, der sidder på værelset og putter sig, som er bedst. Det gør computeren til et formidabelt pædagogisk redskab. Vores verden er jo i høj grad skruet sammen til de udadvendte. De indadvendte har vi en tendens til at overse, »de har det nok meget godt, for man hører jo ikke noget til dem«. Men det er dem vi skal passe mest på«, siger Kenneth Agernem.

Virtuose specialister
På en enkelt time kan man lave et vellydende musiknummer på en computer. Derefter kan man brænde det ned på cd, og tage det med hjem til venner og forældre og sige, »prøv lige at høre hvad jeg har lavet. Jeg har skabt noget«.

»Der er afregning ved kasse ét på computeren. De unge oplever, at den gør det, de gerne vil have den til at gøre.
Den er naturligvis kun et middel. Selve udviklingen foregår inde i de unge selv. Men computeren hjælper, støtter og pludselig kan de unge lave ting, som de normalt ville have meget svært ved at gøre«.

Typisk starter de, der f.eks. arbejder med musik, med at kaste det ene loop efter det andet ind i programmet. Så trykker de på play og finder ud af at det lyder rædselsfuldt.

»Så er det den kommer: »Hvordan gør man for at få det til at lyde bedre?« Her kan man som pædagog stille og roligt lære dem at bygge et nummer op. Og når dét så lykkes for dem, har det naturligvis en meget stor indvirkning på deres selvværd og lyst til at afprøve nogle andre grænser«.

Computer Clubhouse sigter også på at bygge bro mellem de unge og erhvervslivet.

»Der er så mange af de unge, som har nogle kompetencer, der ikke kommer til udtryk. De kan være virtuose specialister i et eller andet program, uden der er nogen som ved det. De har ikke papir på det, ingen anbefalinger. I værste fald kan de være på vej til at blive udstødte og kan se frem til at skulle svinge en skovl. Det gælder om at få skabt nogle forbindelser, så erhvervslivet kan få øje på dem.

Og jeg tror det er realistisk, for erhvervslivet skeler mere og mere til, hvad folk kan i praksis. Så vi er i fuld gang med at knytte kontakter til erhvervslivet, som byder ind på små projekter, der kan give de unge en idé om de muligheder der er, hvis de kan noget på computeren«, fortæller Kenneth Agernem.