Debat

Jan Hoby, souschef Børnegården Ryesgade 80

Tid til forandring!
– ikke mere konsensus med arbejdsgiverne!

Hvis den store surrealistiske maler DALI skulle lave et portræt af den danske fagbevægelse så måtte det blive et meget absurd maleri. Jeg har længe været medlem af fagbevægelsen, og det har affødt en stigende undren over for faglige lederes politiske og faglige valg – ikke hvad de har gang i, for det demonstreres i de mange medlemsblade, i deres dårlige lønaftaler og i deres ringe normeringsaftaler – men hvorfor de har gang i det – og om det virkelig kan give fortsat opbakning hos medlemmerne at være så ufatteligt politisk defensive og fagligt perspektivløse?

Hvorfor er der ingen faglige leder der er gået ud og undsagt alle de millioner, som hele det danske samfund bruger på at afholde et bryllup for Danmarks dyreste bistandsklienter?

Kongehuset koster over 200 millioner kr. om året og brylluppet den 14. maj kommer til at stå i flere hundrede millioner kr. Alene Københavns Kommune bruger mindst 7 millioner kr. Deraf en million på rengøring af byen. Imens skal ældre medborger i Nordjylland til at betale 250 kr. for at blive vasket mere end to gange om ugen. Forældre i København har fået institutionstaksten sat op for ringere kvalitet. Og Børneplanen tvinger flere børn i vuggestuerne med LFS’s stiltiende accept. Absurd!

At det der er råd i det danske samfund, viser ikke kun forberedelserne til 14. maj, men også Danmarks ulovlige besættelse af Irak, der har kostet mere end 445 millioner kroner.

Regeringen og flertallet af folketingets partier støtter gerne at der skal bruges tre milliarder på nye ubåde. Men ikke en eneste faglig leder har rejst deres røst og sagt NEJ til at spilde millioner og atter millioner på død og ødelæggelse. Ingen har sagt mindre militær, mere velfærd. Absurd!

Mere absurd bliver vores faglige lederes passivitet overfor erhvervslivets stigende profitter og lønninger. Alt imens vores arbejdsforhold forringes i daginstitutionerne og vores lønninger forbliver almisser, så ubetaler de store banker 18,9 milliarder kr. til aktionærerne. Penge som kommer fra vores lommer gennem gebyrer og låneomlægninger. Ikke en eneste fra de pædagogiske fagforeninger har rejst kravet om at nationalisere bankerne og bruge deres værdier på velfærd. Absurd!

Gør fagforeningerne til kamporganisationer – igen!
De sidste to uger af januar blev et vendepunkt. For første gang i 10 år er det medlemmerne som sætter toppen i fagbevægelsen under pres – og vinder! Nærmest som en simultan proces kom ledelserne i BUPL, HK og FOA under pres. Fordi de som så mange gange tidligere tog beslutninger, som er ude af trit med medlemmernes holdninger, ønsker og virkelighed. Budskabet fra de menige medlemmer i fagbevægelsen er enkelt. Vi vil have mere strejkeret, ikke mindre. Vi vil have solidaritet, også med de arbejdsløse. Vi vil have anstændige lønninger, ikke pampere. Vi vil have at fagbevægelsen går i offensiven for løn, arbejdsforhold og velfærd – ikke i defensiven.

Dette budskab når ikke toppen i fagbevægelsen med mindre det siges højt og følges op af aktiviteter. At skrive læserbreve hjælper til at sprede argumenterne, men det afgørende er at komme i omdrejninger sammen med andre!

I slutningen af 70’erne og begyndelse af 80’erne formåede et netværk af aktive medlemmer af PMF, BUPL og SL at forandre deres faglige organisationer, fra inaktive, konsensussøgende arbejdsgivervenlige »fagforeninger « til kamporganisationer. Netværkene skabte debat og aktiviteter ude på arbejdspladserne, der gav selvtillid og troen på egne kræfter. Gennem faglige aktioner og strejker, gennem udskiftning af tillidsfolk der ikke ville stå op for medlemmernes krav og ønsker, blev der over flere år skabt forandringer af løn og arbejdsforhold og ikke mindst af vores faglige organisationer.

Tiden er kommet til at vi omsætter vores frustrationer, vores vrede til kollektiv handling! Ikke kun i vores egne lokale og regionale faglige organisationer – men på tværs og på landsplan. Hvis vi skal genopfinde fagbevægelsen som politisk projekt kan vi ikke kun overlade udviklingen til forretningsudvalgsmedlemmerne, hovedbestyrelsesmedlemmerne, de kongresdelegerede og bestyrelsesmedlemmerne i fagforeningerne. Kun hvis BUPL, SL, LFS og PMF bliver kamporganisationer igen, kan vi stoppe de sidste 10- 15 års konstante angreb på vores løn og arbejdsforhold og vende udviklingen og komme i offensiven! Det kræver:• En politisk og faglig linie der vil udfordrer magten!

• En linie der vil kæmpe for en omfordeling af værdierne i samfundet!
• En linie der vil bruge aktions og strejkevåbnet – åbent og offensivt!
• At vi som medlemmer - sammen med de bedste og mest markante tillidsfolk i vores faglige organisationer opbygger lokale og landsdækkende netværk. Netværk der kan udfordre, presse og handle uafhængigt af vores faglige ledere lokalt og centralt, når disse sælger ud af vores forhold og krav.

Med venlig hilsen

Jan Hoby, Souschef Børnegården Ryesgade 80

Så kære kollega, hvis du deler nogle af disse synspunkter, så skulle du blive en del af det nye netværk Aktivt Pædagogiske Forum(APF) og kontakte en af de nedenstående.

Steen Petersen mail: steen-lfs@jubiimail
Inge S. Olsen mail: ingesolsen55@ofir.dk
Rebecca Insulander mail: rebins@ofir.dk
Jan Hoby mail: janhoby@hotmail.com
Flemming Petersen mail: flp@gasvaerk.dk