Undersøgelse af anbringelser

Et ringe liv

Børn som har været anbragt uden for hjemmet klarer sig på alle fronter dårligere end andre børn. Det viser samtlige undersøgelser der har været lavet af, hvordan disse børn har klaret sig som voksne.

Sidste år udgav Socialforskningsinstituttet den første danske oversigt over dansk og international forskning om anbringelser af børn. Seniorforsker og projektleder Tine Egelund sagde dengang oversigten blev udgivet, at »anbragte børn er belastet af en række ophobede risikofaktorer, selv efter langvarig anbringelse. De har ringere skoleuddannelse, ringere økonomi, større risiko for arbejdsløshed og højere dødelighed end gennemsnittet af befolkningen«. Anbringelsen kan ikke udligne følgerne af de belastende opvækstvilkår, børnene blev fjernet fra.

De fleste af undersøgelserne af anbringelser er udenlandske, fordi der mangler dansk forskning om emnet, men de få danske der er, giver ingen argumenter for at tro at det står bedre til herhjemme end i udlandet.

Det bekræfter den analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for nylig har foretaget for Ugebrevet A4 af den videre skæbne for over ti tusinde børn og unge, der i 1981 var 10-17 år og anbragt uden for hjemmet. De er i dag i 30’erne, og de tal erhvervsrådet har fundet frem til om disse mennesker bekræfter alles bange anelser: Næsten to ud af tre har ingen uddannelse, modsat kun 26 pct blandt deres jævnaldrende; 40 pct. var enten arbejdsløse, på førtidspension eller uden for arbejdsstyrken, for deres jævnaldrende ikke-anbragte var tallet 10 pct.

Privat er det også langt vanskeligere for de udsatte børn og unge til som voksne at få en familie til at fungere. Halvdelen af de tidligere anbragte er som 30-37-årige enlige – med eller uden børn, viser analysen. Blandt deres jævnaldrende er det kun hver fjerde.

Socialforskningsinstituttets oversigt viser at det heller ikke er let at sige noget om, hvilke typer indsats der virker bedst, det er der nemlig heller ikke forsket ret meget i, på trods af de store summer der bruges på at anbringe børn og unge uden for hjemmet. Der er i forliget afsat to mill. kr. årligt årene 2006-09 til forskning og evaluering af reformens virkninger.

Social marginalisering
Undersøgelsen omfatter også de børn og unge, som var omfattet af en forebyggende foranstaltning i hjemmet, mens de som hjemmeboende var 10-17 år. Fx i form af en socialarbejder som kom på hjemmebesøg eller et tilbud om terapi til børn og forældre. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at også denne gruppe klarer sig rigtig skidt som voksne. Næsten lige så dårligt som de børn og unge der blev anbragt uden for hjemmet, på trods af at de netop blev boende hjemme, fordi sagsbehandlerne ikke skønnede deres vilkår som helt så belastende. 59 pct. af dem fik ingen uddannelse, og 30 pct. er som voksne arbejdsløse, på førtidspension eller uden for arbejdsstyrken.

Det er især marginaliserede enlige mødre, der får børnene anbragt, og undersøgelsens tal tyder på, at anbringelser i måske endnu højere grad end tidligere er blevet et spørgsmål om social marginalisering. Mange af de anbragte børn kommer fra familier præget af skilsmisser og et liv på overførselsindkomst. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse kommer frem til at der i 27 pct. af alle skilsmissehjem på overførselsindkomst er iværksat forebyggende foranstaltninger eller børnene er anbragt uden for hjemmet. I den almindelige familie med mor og far og fast arbejde er det under en procent. ELL