Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Ledernes verden
Ledere i netværk - relationers betydning for mestring. Hvordan arbejder det gode netværk? Hvilke erfaringer har kommunerne med at starte, drive og udvikle ledernetværk? Hvilken betydning har netværket, når lederen skal tackle stress og udfordringer i det personlige lederskab? PULS har udgivet en rapport om ledernetværk, hvor den eksisterende viden om netværk, lederstress og mestring gennemgås og holdes op imod 18 chefer og lederes erfaringer med brugen af netværk. Rapporten er udarbejdet af Cand.tec. soc. Lasse Rønnoe, KL. Rapporten kan downloades og bestilles, bl.a. på KLs hjemmeside: www.kl.dk
Ledelse på kryds og tværs. Inspirationshæftet, der er udgivet og udarbejdet af Amtsrådsforeningen og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-ansatte (KTO) i samarbejde med Professor Steen Hildebrandt og Ph.D. Frank Dybdal fra Institut for Organisation og Ledelse, Handelshøjskolen i Århus, samt psykolog Mette Lilleøre, Psykologisk Institut, Århus Universitet, arbejder med ledernes »krydspres«, som opstår af de forskellige forventninger og krav, som stilles af overordnede, medarbejdere, kolleger og resten af organisationen. Hæftet giver løsningsforslag til ledernes udfordringer, og der stilles debatspørgsmål, som kan styrke dialogen og processen om udvikling af lederrollen. Publikationen kan bestilles via KTOs hjemmeside: www.kto.dk
Lederbestyrelserne på almen- og dagplejeområdet har afholdt møder med forretningsudvalget i LFS for at afklare nærmere, hvordan samarbejdet med forretningsudvalget og lederne bedst muligt kan foregå. På baggrund af møderne har hovedbestyrelsen nu besluttet at etablere en kvalitativ undersøgelse af den nye strukturs betydning for lederarbejdet i LFS. Undersøgelsen foretages af Carsten Strøby Jensen, lektor, dr.scient.soc., der med udgangspunkt i et kvalitativt gruppeinterview med hver af de tre bestyrelser vil søge at kortlægge den nye strukturs betydning for lederarbejdet ? set fra bestyrelsernes synsvinkel. Tanken er samtidig, at det senere på året skal undersøges, hvilke spørgsmål, lederne henvender sig til LFS med. Dette for at få et tydeligere billede af serviceringen af den enkelte leder i LFS.
Daginstitutionen ? grunduddannelse i ledelse. COK - den kommunale Højskole udbyder kurset.
Kurset er for ledere og souschefer med ledelseserfaring fra kommunale og selvejende daginstitutioner ? vuggestuer, dagplejen, børnehaver, integrerede institutioner og lignende. Uddannelsen er bygget op om tre temaer: den personlige lederstil, administrativ og pædagogisk ledelse og strategisk ledelse.