Hvordan standser vi ulykken, før den sker
Daginstitutionen Hyltebro blev i sommeren 2021 lukket ned med få ugers varsel og efter en henvendelse fra to studerende, som havde deres tredje praktik i daginstitutionen. Det skete efter tre år med en ny leder, personaleflugt og bekymringsskrivelser fra LFS. Næstformand i LFS, Jan Hoby, efterlyser hurtigere handling fra forvaltningen, når kvaliteten svigter i dagtilbud. Områdechef Mikala Jørgensen siger, at institutionen er fulgt tæt: Vi har forsøgt, vi har handlet, og vi tog konsekvensen, da det var nødvendigt.
Læs også "To pædagogstuderende fik lukket daginstitution"
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Problemerne i Hyltebro begyndte, da kommunen i 2019 ansatte en leder, som kom fra en anden kommune.
Næstformand i LFS, Jan Hoby, kom ret hurtigt i institutionen og udtrykte tidligt sin bekymring over for den daværende klyngeleder og ret hurtigt også over for områdechefen.
”Vi har været løbende i kontakt med klyngeledelse og forvaltning og givet udtryk for, at det ikke gik. Der var tale om en pædagogisk leder, der ikke ville eller kunne arbejde efter de arbejdsmarkedsretslige regler, og der var ikke styr på organisationen. Vi modtog begrundede opsigelser fra medlemmer, som fortalte om dalende kvalitet, som vi formidlede videre, og vi gav udtryk for vores store bekymring for medarbejdere og børn i Hyltebro,” fortæller Jan Hoby.
Brud på tavshedspligt
Fællestillidsrepræsentant Maria Porse kom ind i sagen om Hyltebro i 2020, og hun oplevede, at tingene var kørt af sporet.
”Jeg var ikke den første fra LFS, der prøvede at hjælpe med at få styr på tingene. Men det var ret kaotisk, og der var en medarbejdergennemstrømning, der helt sikkert har været dårlig for børnene. Der var tale om en leder, der ikke respekterede spillereglerne i MED-aftalen, og som åbent modarbejdede de tillidsvalgte. Vi oplevede grove eksempler, hvor lederen blandt andet brød sin tavshedspligt og fortalte resten af personalegruppen om enkelte medarbejderes fortrolige helbredsproblemer,” siger Maria Porse, der fortæller om en medarbejdergruppe, der hurtigt blev splittet.
”De ”gamle” medarbejdere i Hyltebro sagde op og rejste. En række af dem blev erstattet af medarbejdere, som lederen havde relationer til i forvejen, og som ikke meldte sig ind i LFS,” siger Maria Porse.
Prisen har for høj for børnene
Maria Porse overtog for en periode overtog repræsentationen i TRIO’en, men da samtlige LFS-organiserede medarbejdere efterhånden var rejst, bortset fra institutionens arbejdsmiljørepræsentant, som var under uddannelsesaftale, opgav LFS arbejdet med institutionen og kunne ikke følge udviklingen fra efteråret 2020 og frem.
LFS blev først involveret igen i forsommeren 2021, da de to studerende henvendte sig for at få hjælp til, hvordan de kunne aflevere deres observationer til områdeledelsen.
Maria Porse synes, at prisen har været alt for høj for de børn, der er blevet passet i Hyltebro:
”Forholdene var så dårlige, at selv vikarbureauet til sidst nægtede at tage til Hyltebro, ” siger Maria Porse.
Hvad har BUF lært?
Næstformand i LFS, Jan Hoby, er frustreret over, at Hyltebrosagen fik lov til at køre så langt, som den gjorde.
”Der er en system-træghed i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som gør, at der ikke bliver handlet på tydelige advarselssignaler. Vi har adskillige eksempler på dårlig ledelse, som har kostet en stribe opsigelser og institutioner, der er kørt i sænk – selv om vi gang på gang har kontaktet forvaltningen og sagt, at den var gal. Det har for store omkostninger for børn og for medarbejdere,” siger Jan Hoby, der efterlyser, hvilken læring, der er draget af Hyltebrosagen.
”Hyltebro er et klokkerent eksempel på, at systemet reagerer alt for sent. Det er rystende, at det er to studerende, der ender med at lukke institutionen,” siger Jan Hoby.
Det er ekstremt komplekst
Områdechef Mikala Jørgensen er ikke enig i den sidstnævnte konklusion:
”Vi tager alle henvendelser om kvaliteten for børnene dybt alvorligt – uanset hvor de kommer fra.”
Men hun understreger, at lukningen også handlede om, at der var så stor personalegennemstrømning, at forvaltningen ikke så anden udvej.
”Det er ekstremt komplekst, når der opstår en negativ spiral i et dagtilbud, og vi skal som forvaltning naturligvis følge dagtilbuddet tæt og sætte ind med relevante indsatser. Det har vi gjort i Hyltebro, bl.a. med løbende faglig sparring, ved at indsætte særlige kompetencepædagoger og med uanmeldte besøg. Og så tog vi konsekvensen, da vi måtte erkende, at det ikke kunne lykkes,” siger Mikala Jørgensen.
”Når det er sagt, så vil vi naturligvis forsøge at drage læring af sagen, der har mange dimensioner, og allerhelst sammen med LFS. Som oftest løser vi komplekse sager i fællesskab, men i dette tilfælde har det været svært, og det vil jeg meget gerne have en videre dialog med LFS om,” siger Mikala Jørgensen.
LFS Nyt har forsøgt at indhente en kommentar fra den sidste leder af Hyltebro, men vedkommende er ikke vendte tilbage på henvendelsen.